Fluorocarbon- versus nylonline: Fordele og ulemper
Fiskeliner og forfang er uundværligt for lystfiskere. Nogle sværger til fluorocarbon, mens andre ikke kunne drømme om at bruge andet end nylon. Men hvad er egentlig forskellen? Sportsfiskeren giver en kort guide til linevalg.
Artiklen er tidligere bragt i magasinet Sportsfiskeren, Indblik, nr. 4, 2022.
Der er mange parametre, der skal med i ligningen, når lystfiskere vælger liner og forfang. For nogle handler det først og fremmest om, om de skal fiske efter tunge torsk over drilske vrag, hvor linen får kontante tæsk, og slidstyrke betyder mere end det at være usynlig. For andre kan præsentationen være forskellen mellem sejr og fiasko, for eksempel når vandløbenes arrogante ørreder skal fiskes med små, delikate tørfluer.
Der er dem, som konstant skifter forfang, og så er der dem, der har samme line siddende på i årevis – og alle har en holdning til, om det er bedst at bruge nylon eller fluorocarbon foran agnen.
Og så er der også lige det med miljøet, for vi kan ikke komme uden om, at uanset hvilket materiale, vi vælger, så har det konsekvenser. Derfor kan vi også lige så godt afsløre konklusionen med det samme: Der findes ikke den perfekte fiskeline, og det hele afhænger af, hvordan du fisker, og hvor stort et aftryk, du vil sætte på miljøet.
Her kan du læse mere om fordelene og ulemperne ved at bruge liner lavet af henholdsvis nylon og fluorocarbon.
Hvad siger fiskene?
Lad os se nærmere på, hvordan de to forskellige liner egentlig fungerer, når det kommer til det, vi er her for – fiskeriet. Nylon-linen er en monofil fiskeline, der er lavet af, ja, nylon, mens fluorocarbon-linen er sammensat af en blanding af materialer, blandt andet fluor, kulstof og klor, hvor molekylerne sidder tættere end i nylon. Det betyder blandt andet, at fluorocarbon-linen er lidt stivere end nylon-linen, som er mere strækbar og fleksibel at arbejde med – ikke mindst når man kommer op i linetykkelse.
At nylon-linen er strækbar kan være en fordel, da fisken ikke så let hopper af, mens man fighter den. Men med strækbarheden mister man samtidig end del af den sensitivitet, der er i fluorocarbon-liner og fletliner, hvor man kan mærke selv den mindste fisk, der piller. De færre molekyler i nylon betyder også, at nylon-linen typisk er svagere end fluorocarbon-linen, og at man derfor ofte skal vælge en tykkere diameter af linen. Nylon-linen absorberer også en smule vand under fiskeriet, og sammen med uv-stråler, høje og lave temperaturer og fugt er det med til at svække linen over tid i modsætning til fluorocarbon-linen, der er mere holdbar og slidstærk over tid.
Fluorocarbon-linens sammensætning gør, at den reflekterer lyset næsten på samme måde som vand, og derfor er den mindre synlig i vandet end nylonlinen – der til gengæld har den egenskab, at den kun er ganske langsomt-synkende i vandet – noget eksempelvis tørfluefiskerne har stor nytte af.
Hvad siger miljøet?
Fiskesnørens store ulempe er, uanset om linen er lavet af nylon eller fluorocarbon, at ingen af valgene er særligt gode for miljøet. Det samme gælder desværre også alle typer af fletliner. De første monofil-liner kom på markedet i 1950'erne, og siden er der bare blevet rullet mere og mere på spolerne. I dag bruger vi lystfiskere hvert år flere millioner kilometer fiskeline på verdensplan. Både nylon og fluorocarbon kan tage op til flere hundrede år om at blive nedbrudte i naturen, og især fluorocarbon er en miljøsynder.
Når fluorocarbon nedbrydes, frigives der blandt andet fluor, som nedbrydes ekstremt langsomt og samtidig ophobes i levende organismer, hvilket både kan være farligt og skadeligt for miljøet. Derfor er en af de første overvejelser, man bør gøre sig som lystfisker, om det overhovedet er nødvendigt at skifte sin line eller sit forfang, eller om der rent faktisk stadig er mange gode timer tilbage i det.
Genbrug af linerester
Anglers National Line Recycling Scheme (ANLRS) blev startet i Storbritannien i 2018, og formålet er at indsamle og genbruge rester fra fiskeliner. Initiativet indsamler resterne fra nylonliner, fluorocarbon og fletliner i specielle skraldespande, som er stillet op i mere end 250 butikker i både Storbritannien, Irland og udvalgte steder i Europa, hvor man kan aflevere større portioner af linerester.
Når spandene er fyldte, sender ANLRS de gamle linerester til en fabrik, der genbruger resterne. Ud fra de gamle liner produceres blandt andet polariserede fiskebriller, hvor 40 procent af stellet er lavet af monofil, mens 60 procent kommer fra rester fra kommercielle fiskenet. Du kan læse mere på www.anglers-nlrs.co.uk
Saml dine linerester sammen
En efterårsdag på kysten. Fingrene er våde, efter du har skiftet agn, og den lille stump forfangsline, der klippes af, har det med at klistre sig fast. Når du endelig har proppet line-affaldet ned i vadejakkens lomme, følger det blot med op igen.
En svag sjæl kunne fristes til at give op og lade stumpen dale mod jorden. Men der findes løsninger, som gør både dig og miljøet i lidt bedre humør. Flere producenter laver såkaldte opsamlere til lineafklip, så du let og ubesværet får det hele med hjem igen – uanset om det er nylon, fluorocarbon eller fletline.
