Det kan du opleve i marts 2025

Den 1. marts åbner fiskeriet i flere åer, og de første kystarrangementer finder sted i løbet af forårsmåneden. For fluefiskerne er der messe i Kolding, og du kan handler brugt grej i både Holte og Korsør.
Den 1. marts slutter ørredernes fredning i ferskvand, og nogle foreninger – men langt fra alle - lukker op for fiskevandet. Det gælder ikke mindst ved Odense Å, hvor du kan deltage i den traditionsrige premiere-konkurrence.
Den store messe for fluefiskerne – Danish Fly Festival – afholdes hvert andet år. Det sker som sædvanligt i Kolding, og lige så sædvanligt kan du komme til Session på Bornholm i marts.
Er du grejsamler eller blot på udkig efter et godt tilbud på brugt grej, har du flere muligheder på Sjælland, hvor både Dansk Grejsamler Klub og Fiskeringen er på banen med arrangementer.
For karpefiskere og dem, der overvejer at blive det, er der inspiration at hente ved et foredrag i Odsherred.
Her får du en oversigt over arrangementerne i marts 2025.
1.-2. marts: Danish Fly Festival i Kolding
FFFD er igen vært for den store fluefiske-messe i Kolding. Her er der ud over chancen for at gøre en god handel mulighed for at se og høre flere spændende indslag om alt, der har med fluefiskeri at gøre. Se hele programmet her.
5. marts: Fiskeringens grejauktion i Holte
Fiskeringens årlige grejauktion afholdes i Holte. Tjek her, hvordan du kan deltage.
5.-8. marts: Session på Bornholm
Frederik Laks Lorentzen og Gordon Henriksen er igen bagmændene bag Session på Bornholm, hvor alle flinke fluefiskere er velkomne. Læs mere her.

8. marts: Fiskegrejs-loppemarked i Korsør
Dansk Grejsamler Klub inviterer til loppemarked i Korsør, hvor du både har mulighed for at deltage som sælger og køber. Tjek mulighederne her.
8. marts: Odense Å Premiere
Premieren ved Odense Å byder både på fiskemuligheder og på chancen for at score en god præmie. Se program og præmieliste her.
12. marts: Karpeforedrag i Odsherred
Kom til karpeaften i Odsherred Sportsfiskerforening og bliv klogere på fiskeriet. Denne gang med fokus på spændende muligheder i udlandet. Læs mere her.
13. marts: Viden om skarv og netværk omkring regulering
Mødets formål er at udbrede kendskabet til indsatsområder og regulering af skarv, herunder at skabe netværk blandt dem, som ønsker at deltage aktivt i regulering. Læs mere her.
21.-23. marts: Kystcup på Sjælland
Aktiv Fritid i Køge inviterer igen til stor kystkonkurrence, hvor du må fiske på hele Sjælland og øerne syd for. Læs mere om konkurrencen her.