I Skjern Å blev jeg laksefisker – forårserfaringer fra åen
Laksesæsonen 2022 blev den bedste nogensinde i Skjern Å. Til trods for de mange fangster kræver laksefiskeriet i Danmarks vandrigeste å stadigvæk en masse gåpåmod, tålmodighed, taktik og ikke mindst en smule held. I denne artikel deler Sarah Rønholt, der selv for fem år siden var helt grøn Skjern Å-fisker, ud af sine erfaringer, som også udfordrer den klassiske tilgang til forårsfiskeriet med flue.
OM SARAH RØNHOLT
Sarah har fisket i et årti, de seneste mange år udelukkende med flue- stangen. Hun har boet flere år i Patagonien, arbejdet på den ikoniske Grimersta Estate i Skotland samt fisket utallige timer efter havørred på den danske og svenske kyst. Sidste sommer brugte hun 3,5 måned i Lapland, hvor hun og Tobias boede i deres jeep og fluefiskede efter baltiske laks. Sarah er fotograf og har sin egen medievirksomhed. Det meste af året foregår på farten med fluestænger og kamera.
Følg Sarah på instagram her: @sarahronholt
Man når til et punkt efter at have fisket ti dage uden at mærke noget som helst, hvor man begynder at tvivle på alt, hvad man gør. Tvivlen bliver altoverskyggende, og her føltes det som om, at de erfaringer, jeg havde med mig fra tidligere, på sin vis var ubrugelige, for jeg havde jo aldrig prøvet at få et hug i netop denne å. Aldrig fundet ud af, hvor eller hvordan fluen skulle svinge, eller hvilke liner, der virkede bedst i netop disse forhold.
Denne morgen var én af de dage, hvor det føltes næsten umuligt, at det nogensinde skulle ske for mig at fange en forårslaks i Skjern Å. Jeg lå på ryggen ved brinken og sundede mig, da jeg lige havde siddet fast i mudderet og tilmed mistet den eneste flue, jeg troede på i æsken. Som jeg lå der og skiftevis kiggede i min slunkne, sørgelige flueæske og op mod solen, der skinnede fra en skyfri himmel, føltes det ikke som de mest giftige forhold til laks. Men så kom jeg i tanke om én flue, jeg vidste var optimal i disse forhold: Bananen!
Jeg snuppede den største, gule flue, min kæreste Tobias havde i sin æske, og jeg satte nu al min lid til denne flue, og det gav mig på magisk vis lidt af troen tilbage.
ÅENS HOTSPOTS
Som udgangspunkt er alle ind – og udgange af sving gode holdepladser for lak- sene. Men man skal absolut ikke tage fejl af de lige stykker, hvor der ofte ligger knolde midt i åen – dette er typisk steder, som fiskes godt med Sunray Shadows. Min bedste anbefaling er, at man bevæger sig og kommer ud og dækker en masse vand og lærer åen at kende – laksen kan hugge hvor som helst. Du kan altid tage forbi Laksens Hus til en kaffe og et godt råd. Her kan du også købe fluer og liner, booke en guide og få et par fiskehistorier med på vejen. Hvis du er så heldig at fange en laks, så er det tradition at købe laksekage og tage den med i Laksens Hus og dele din oplevelse med andre glade lystfiskere. Læs mere om Laksens Hus på www.riverfisher.dk. Her finder du også oversigtskort over gode fiskepladser i åen.
juni kl.10 i bragende solskin
Jeg fiskede et sving, jeg ikke havde fisket før. Vandstanden i åen var høj, og der var nok fart på vandet til, at fluen kunne få et godt drev. Jeg lagde et kast 90 grader tværstrøms og gik et par skridt nedstrøms, så fluen kunne få lov til at synke, inden jeg lod den svinge helt ind til strømkan- ten på egen side. Sekundet inden jeg skulle til at strippe, blev linen tung, og jeg gav modhug. Der gik et par sekunder, før det gik op for mig, hvad der var sket, men de dybe sug i stangen, gjorde det til en realitet. Jeg havde en laks på! Jeg husker efterfølgende både hvert sekund og slet ingenting, men jeg råbte ad mine lungers fulde kræft på Tobias og vores ven Patrick, som begge kom løbende. Laksen tog et langt udløb nedstrøms og gik dybt.
Jeg havde endnu ikke set skyggen af den! Jeg fik lidt efter lidt vundet mere line ind, og da den først kom ind i det døde vand, stod Tobias klar med nettet. 1. juni kl.10 i bragende solskin fangede jeg min første Skjern Å-laks – estimeret til 90 cm. Det var en sand skønhed af en hunfisk, så blank som en laks kan være og med en fedtfinne, der indikerede "vildfisk". Så smuk som den lå der i vandet og kiggede op, kunne jeg ikke lade være med at tænke på alle de strabadser, den havde været igennem for at når hertil. Jeg slap taget om halen, og lod hende fortsætte rejsen. Jeg var lige dele lykkelig og ubeskriveligt træt.
Dét at fange en forårslaks på flue i Skjern Å kan være ekstremt udfordrende – og det er netop det, der gør det til så fantastisk en oplevelse, når det endelig lykkes.
Fra pampassen til Skjern Enge
I 2012 rejste min kæreste Tobias og jeg for første gang til Patagonien. Det var begyndelsen på en 6 måneders rejse igennem Sydamerika, hvor den første måned skulle bruges i det sydlige Chile. Aldrig havde jeg oplevet en natur, som den der mødte os, da vi landede med den lille flyver på landingsbanen omkranset af sneklædte bjerge. Luften var helt ren og og klar, og som vi tomlede os ned igennem landet, åbnede det mest storslåede syn sig foran mig. Lige så langt øjet rakte, kunne jeg se bjerge, søer og floder.
Mindre end et år senere kørte vi rundt i vores firhjulstrækker ud af støvede bumlede grusveje langs den verdenskendte flod Rio Gallegos. Vi kørte fra åens udspring i Andesbjergene, ind over den argentinske pampas og ud til kysten, hvor floden løber ud i Atlanterhavet. Dengang fandtes der kun en fiskelodge på havørredfloden Rio Gallegos. Denne lodge havde 80 km af floden, som alt i alt er 300 km lang. Resten var "no mans land" ejet af forskellige estancias. En estancia er et stort, privat område, der bruges til landbrug eller opdræt af kvæg eller får. Undervejs kontaktede vi estanciaejere og spurgte om adgang til deres land. Vi endte med at have et helt nøglebundt med nøgler til flere estanciaer, som sammenlagt gav os adgang til over 100 km havørredvandløb, hvor vi var de eneste mennesker i miles omkreds. Rio Gallegos blev et eventyr som intet andet, jeg havde oplevet. Vi endte med at blive i Patagonien i over 16 måneder. Det fortsatte i 6 år, og vi endte med at tilbringe over 700 dage med fluestængerne i hånden i jagten på nogle af verdens største havørreder.
Alle disse oplevelser og erfaringer, jeg fik mig på vores årelange fisketure, tog jeg med mig til Skjern Å. Der skulle jeg hurtigt lære på den hårde måde, at selvom jeg havde fået lidt forståelse for fiskeri i vandløb, var det ikke ensbetydende med, at man kunne overføre alt dette til et nyt vandløb og få succes med de samme. For Skjern Å var ikke lig med nogen å, elv eller flod, jeg førhen havde fisket. Ved første øjekast er der ikke definerede pools, åen er dyb, og laksen kan i teorien stå hvor som helst. Så for os var det mindst lige så vigtigt at lære åen at kende som at fange laks. En kæmpe del af eventyret for os, når vi vandrede ind til en elv dybt inde i Andesbjergene, var at se, hvad der sker rundt om det næste sving. Der er noget særligt over at være ved en å og have et overblik over, hvad der sker 30 km opstrøms for dig – og 30 km nedstrøms. Med et kendskab til åens dynamik finder man efterhånden ud af, at selvom der måske ikke er tydeligt definerede pools, som man kender det fra mange andre vandløb rundt om i verden, så er der helt klart steder, hvor laksen har mere tendens til både at holde og hugge. Så der gik rigtig mange timer, uger og måneder med at lære åen at kende ved at fiske så meget nyt vand igennem som overhovedet muligt. Vi fik i løbet af to sæsoner fisket alt det vand som Herning Ikast Lystfiskerforening, Borris Lystfiskerforening og Skjernådalens Lystfiskerforening råder over – skridt for skridt. De råder tilsammen over mere end 50 km vand.
Højtfiskede fluer i det tidlige forår
Traditionen ved dansk forårsfiskeri efter laks er, at man fisker dybt med en hurtigt synkende line og en belastet flue. Et godt udgangspunkt, og det har også været vores tilgang til fiskeriet i det tidlige forår, hvor vandet er koldt, og laksen ofte stiller sig i de dybere huller. Der er mange faktorer, der kan spille ind, men i det helt tidlige forår er der endnu ikke mange laks i åen, til gengæld er det her, hvor de helt store laks trækker op. 2019 var året, der ændrede vores syn på traditionen. Jeg husker tydeligt den sæson, hvor vi sammenlagt havde fisket 40 dage mellem den 20. april og den 30. maj, og vi havde virkelig ikke været heldige. Tobias havde mistet fem laks, og jeg selv havde tabt tre. Vi var fortrøstningsfulde for vi vidste, at vi gjorde det rigtige, men samtidigt frustrerede, for vi var uduelige til at få dem på land.
Det er meget typisk, at man bummer laks, der tager fluen på kort line under egen bred. Vi skulle senere finde en taktik, inspireret af havørredfiskeriet i Karup Å, der viste sig at være utroligt effektiv til forbedret krogningsrate. Nemlig at fiske fluen hjem med høj stangføring, når først den kommer ind til egen bred. Så mærker man nemlig laksen tage med en god bue på linen fra den hævede stangspids, og så kan man sænke stangen og lade laksen vende, inden man løfter og sætter krogen. Det kræver virkelig koldt vand i blodet, men det virker!
Den 30. maj om formiddagen lykkedes det endelig Tobias at lande en fin blank laks lige under 90 cm. Tilfreds med årets første laks, skiftede han fra synkeline til en ren flyd/intermediate og satte en 15 cm lang ubelastet Sunray Shadow på. Blot dagen efter fik han en 90 cm’s blank laks til at stige til fluen. Jeg overværede scenariet og så i den sidste blide aftensol, hvordan bulen kom til syne under overfladen, og med et stort skvulp vendte laksen med fluen og tog et langt udløb nedstrøms efterfulgt af flere akrobatiske spring, før jeg fik æren af at nette den mest prægtige skabning. Denne oplevelse var afgørende for, at vi i langt højere grad begyndte at eksperimentere med lettere liner og fluer, og vi har i de sidste to sæsoner skiftet til lettere grejopsætninger langt tidligere på sæsonen end førhen. Sidste år fik Tobias en smuk blank laks, der kom op efter fluen allerede 1. maj på flyd/intermediate. Inden for et par uger landede han tre, to af dem på denne taktik og vi havde yderligere seks fisk oppe at vende efter fluen.
To stænger – to tilgange
Fiskeriet med flyd/intermediate/synke 1 spids og lange, sorte fluer som Sunray Shadows eller let belastede Monkey’s er ikke lige effektivt i alle dele af åen. Der er steder, hvor det fungerer bedre end andre. Især på den nedre del af åen, hvor man fisker til laks, der holder til på modsatte af side af åen. Her laver man lange kast og får derved lange drev på fluen, og det har for os vist sig at være det mest effektive.
Vi har afprøvet flere tilgange i løbet af vores tid ved åen. Når vi har fisket to sammen, så har første stang over stykket fisket ubelastet Sunray Shadow, kastet 90 grader, efterfulgt af et nedstrøms mend og så ellers bare ladet fluen arbejde ud til midten af åen. Herefter hæves stangen cirka 45 grader op over vandspejlet, og så strippes der langt og roligt hjem, efter 3-4 strip sættes farten op, og her har vi oplevet under vadefiskeriet, at laksen har hentet fluen helt inde over lavt vand. Formodentligt efter at have fulgt den fra modsatte bred (eller midten af åen), for så at tage den i overfladen, når først der rigtig bliver sat fart på. Anden person, som fisker ned over, kaster længere nedstrøms med en vinkel på cirka 45 grader, stadig helt til modsatte bred. Her har vi brugt let belastede Monkey’s op til cirka 15 cm. Når fluen lander, strippes der med det samme.
Disse tilgange har vist sig succesfulde, men naturligvis også meste effektive, når vandtemperaturen stiger, vandstanden falder, og der er en større koncentration af laks i åen. Men potentialet for at få laksen til at stige til fluen i foråret er absolut til stede.
Udfordringen er en leg
Der er meget, der gør sig gældende, når du begiver dig ud på en mission om at fange en Skjern Å-laks på flue i foråret. I alle de år, vi tog afsted til Patagonien for at jagte den ultimative følelse af frihed og store fisk, var det altid med den berygtede og ubarmhjertige vind som følgesvend, der notorisk blæser størstedelen af tiden udover pampassen. Her kan de små pust, der kommer ud over Skjern Enge ikke helt være med. Det har givet os den fordel, at når det blæser kraftigst i ådalen, føler vi os hjemme. Her har vi som oftest haft fiskeriet helt for os selv, da de fleste vælger at blive inden døre, når det blæser med kulingstyrke. Udover den formindskede menneskemængde langs åen kan en hård vind sagtens komme til ens fordel. Det kræver dog, at man kan formå at præsentere fluen rigtigt i en strid vind – derudover kan det i efteråret gøre de farvede laks aggressive, når vandet grumser op af vinden. Jeg husker tydeligt en dag, hvor vi gik ud på Paletten (en plads på det ydre Skjern Å) i meget kraftig vind fra nordvest. Jeg var ikke i stand til at få lagt fluen helt over til kanten og strække linen i den stride modvind, men Tobias var inden for en halv time i kontakt med fem laks og landede to, og så var kvoten for dagen lukket.
Dine chancer for at fange en laks bliver unægteligt større, hvis du mestrer dit kast til perfektion. Og med en å, der skifter karakter som Skjern Å, gør det, at der altså virkelig er mulighed for at udfordre sig selv og finpudse sine evner med fluestangen. Går du oppe på den øverste del af åen, hvor den er smallere og mere bevokset med træer og buske, gælder det om at have linekontrol og fokus på præcision, det er næsten som ørredfiskeri efter laks. Her kan du med fordel finde en-håndstangen eller en lille switchstang frem. Der er ofte høje brinker, du fisker fra land og skal sætte dit anker længere fremme, end du normalt ville gøre. Dette tog mig tid at perfektionere og kostede mange frustrationer, når ankeret ender i græsset langs egen kant. Jo mere præcist du kan præsentere fluen under grene og i strømkanter, jo bedre bliver dine chancer for at tirre en laks.
På det midterste del af åen fiskes der ofte på laks, der står langs egen bred, hvilket gør den umiddelbare præsentation af fluen lidt mindre vigtig, dog er det stadig afgørende at kunne kontrollere vinklen og deraf dybde og fart på fluen.
På den nedre del, hvor åen breder sig ud, og hvor man kan vadefiske, er det altafgørende at man kan lægge lidt mere distance i sit kast, men også her er præcision afgørende. Når man svinger fluen traditionelt, hvor man fisker målrettet efter laks, der står på modsatte kant og ud mod midten, er det altafgørende, at man kan præsentere fluen i den helt rigtige vinkel. Det kan være udfordrende i det åbne terræn på det nedre Skjern Å, hvor vinden virkelig kan sætte ens evner på prøve. Hernede er der også plads og mulighed for at fiske med længere liner, som kræver en helt anden kasteteknik end de traditionelle, korte klumper, som man bruger under dansk laksefiskeri. Det er endnu en af de facetter, som er med til at fastholde min næsten barnlige lyst til at lære. Det bliver aldrig kedeligt, og der er altid et nyt kapitel, hvor man kan tillade sig selv at være totalt nybegynder.
FOLKETS Å – EN FILM OM SKJERN
Å Skjern Å har en dramatisk historie, og utroligt mange mennesker har haft og har et stærkt forhold til åen og laksen. Derfor besluttede Sarah og hendes kæreste Tobias sig i 2021 for at tage til Skjern Å i en måned i for- året for at fiske og filme livet ved åen. De endte med at blive i Jylland hele sæsonen, boende i tagtelt på toppen af bilen. Det er endt ud i en film om Skjern Å, dens historie og ikke mindste alle dens ildsjæle, der kæmper for åen og laksen. Filmen "Folkets Å" får premiere 25. marts 2023 i Korsholm Bio efterfulgt af en spændende paneldebat med Klaus Frimor, Steffen Juhl, Michael Beck og Tobias Park. Alt overskuddet fra arrangementet går til Dansk Center for Vildlaks.
En særlig følelse Ved første øjekast tænker du måske ikke over det, men går man på den øverste del af Skjern Å, snor den sig igennem landska- bet, som den har gjort siden den blev skabt efter sidste istid. Men bevæger man sig længere ned ad åen ved Skjern Enge, tæn- ker man måske heller ikke over, at det kun er cirka 20 år siden, at de nederste 22 km af Skjern Å blev genslynget efter udretnin- gen af åen tilbage 60’erne. At man i dag har mulighed for at fiske efter store atlanterhavslaks og få uforglem- melige oplevelser med andre ligesindede, er intet mindre end et mirakel med forhistorien in mente. Og jeg ved, at uanset hvor i verden mit fluefiskeri tager mig hen, vil jeg altid få en helt særlig følelse, når jeg bevæger mig ud i Skjern Ådalen.