LAKSEFISKERI MOD STRØMMEN

Selv har jeg aldrig fisket i Storå, men jeg har til gengæld hørt meget om åen og dens mange og flotte laksefangster. I dag skal jeg mødes med Oliver Seiersen, der til dagligt er grejpusher i Lystfisk.dk i Randers, til en snak om opstrøms spinnefiskeri efter laks. En metode, som han flittigt bruger ved både Storå og Gudenåen i løbet af sommeren og efteråret.

Da jeg triller ind på parkeringspladsen ved Storå nedstrøms byen Bur, står Oliver allerede klar med tilrigget stang. Med andre ord: Han har laksefeber, og jeg forudser allerede, at der skal fart i vadestøvlerne, hvis jeg skal følge efter ham med kameraet og en blok fyldt med spørgsmål.

Du dyrker dit laksefiskeri i både Gudenåen og Storå. Kan du ikke sætte lidt ord på, hvorfor du fisker netop disse vandløb, og hvordan du hovedsageligt griber fiskeriet an sæsonen igennem?

– Gudenåen er mit kære hjemmevand, hvor jeg både fisker laks og gedder. Her fisker jeg hele sæsonen, fordi den ligger tæt på, og jeg kender åen ud og ind. Men jeg tager også turen til Storå, fordi den på mange måder kan noget andet end Gudenåen – i hvert fald set fra mit synspunkt. Det skyldes, at der er mere variation i form af sving, dybe huller, render, stryg osv.
I forhold til mit spinnefiskeri kan det deles op i to sæsoner. Fra premierestart i både Gudenåen og Storå og frem til slutningen af maj fisker jeg stort set kun nedstrøms, fordi vandet stadigvæk er koldt, og derfor skal spinneren fiskes langsomt og helt tæt på bunden. Her fisker jeg nærmest spinneren, som en fluefisker vil fiske sin flue. Spinneren kommer selv på arbejde ved at svinge langsomt over til modsatte bred uden ret mange omgange på hjulet. Fra slutningen af maj og resten af sæsonen ud, sætter jeg ind med opstrømsspin.

Hvorfor er opstrømsfiskeriet så effektivt om sommeren og efteråret?
– Vandtemperaturen er steget, og laksene er derfor langt mere aktive. Derfor vil jeg gerne have mere fart på spinneren, men fortsat kunne fiske dybt, fordi laksen står ved bunden. Her er opstrømsfiskeriet bare vejen frem. Samtidig kan man også langt hurtigere komme over noget vand ved denne metode, fordi man fisker hurtigere end ved nedstrømsfiskeriet. Hele overraskelsesmomentet i, at spinneren kommer drønende med strømmens retning direkte mod fisken, tror jeg også har rigtig meget at sige. Vil man have laksesucces, gælder det om at overraske laksen. Har laksen derimod lang tid til at forudse, hvad der kommer dens vej, er den i mange tilfælde nok tilbøjelig til at afvise spinneren, fordi den har gennemskuet bedraget.
Inden vi går videre, er det nok godt at understrege, at man sagtens også kan fange laks på nedstrømsfiskeri i løbet af sommeren og efteråret, men jeg synes på ingen måder, at det er lige så effektivt.

Når man skal i gang med sit opstrømsfiskeri, hvordan griber du rent praktisk dit å-stræk an?

– Når jeg står ved mit udvalgte å-stræk, starter jeg altid med at læse vandet, i takt med jeg arbejder mig op ad vandløbet skridt for skridt. Det vigtigste for mig er at udpege hovedstrømmen, som jeg kalder renden, fordi åen er dybest her. Her, eller lige på kanten i strømskellet, vil laksen ofte stå. Men jeg kigger selvfølgelig også efter skjul i form af udhængende træer, store sten og dybe huller, puder af grøde og generelt variationer i åen, som skaber standpladser. Når du så har aflæst vandet, hvordan fisker du så spinneren?

– Jeg arbejder mig lige så stille op ad åen skridt for skridt, mens jeg kaster cirka 45 grader på åen til modsatte side – men også med kast til egen side. Det gælder om at placere sine kast ud fra aflæsningen af åen og strømmen. Spinneren skal gerne affiske en ny potentiel standplads i hvert kast.
I forhold til indspinningen så varieres tempoet altid udfra strømmens hastighed. Er det stærk strøm, må man spinne hurtigere ind og omvendt sætte farten ned, når strømmen er svag. Man skal lige nøjagtigt kunne mærke, at spinnerbladet drejer rundt, og på den måde har man altid god kontakt til sin agn. Når man har det på plads, så er man allerede effektiv i sit fiskeri. Kan man så også tænke tænke på præsentationen af spinneren, så er det endnu bedre.
Når vi snakker om præsentation, så handler det om, hvordan spinneren svinger forbi laksen. Jeg vil gerne have spinneren til at lave et opadgående sving omkring en mulig standplads. Det sker, når spinneren går mere på tværs af strømmen og bladet derved skaber mere opdrift. Laksen kan ikke stå for, at spinneren pludselig stiger og får mere fart. Det kræver lidt øvelse, men det får man en fornemmelse af, når man går ved åen og prøver sig frem.

Hvilke spinnere bruger du?

– Igen er min tilgang ret simpel. Jeg bruger kondom-spinnere på 16-25 gram med stort blad. Det vil sige str. 5 blad, som egner sig godt til opstrømsfiskeri. De store blade, som giver en større opdrift, gør, at man kan fiske spinneren i et jævnt tempo. Samtidig gør det store blad det nemmere at holde kontakten til spinneren, som jo fiskes med strømmen. Fisker man nedstrøms, vil man vælge et mindre blad, der ikke skaber lige så meget modstand.
I forhold til farver på spinnerne, så har jeg lidt forskellige favoritter alt efter, om jeg fisker i Gudenåen eller Storå. Gudenåen er meget klar, og derfor fisker jeg ofte med helt sort kondom-spinner, som ikke er alt for iøjnefaldende. Senere på sæsonen finder jeg mere skrappe farver frem, som kan tirre de laks, som har stået længe i åen. For eksempel orange krop med kobberblad.
Når det kommer til Storå, vil jeg gerne bruge kontrastfyldte farver på spinnernes kroppe. Eksempelvis sort/gul, sort/grøn eller sort/orange. Storå har nemlig en let okkerfarve, som gør den en smule grumset, og her må det gerne syne af noget mere. For enden af linen har jeg svirvel med hægte, så jeg nemt kan skifte spinner. Jeg kan sagtens finde på at skifte spinner mange gange på en dag, hvis åens variation kræver, at jeg pludselig fisker dybere eller omvendt.