Få hele historien: Jesper fangede Danmarks største fluefangede laks
Jesper Ottosen(tv) og sønnen Niels Rohde Ottosen(th), der sammen fremviser drømmelaksen fra Omme Å. Laksen blev fanget på Lystfiskerforeningen af 1926's fiskevand.
Foto: Tobias Park.
Jesper Ottosen tog begrebet ”drømmefisk” til helt nye højder, da han præsterede at fange Danmarks største fluefangede laks nogensinde den 18. april i Omme Å på enhånds fluestang. Her får du hele hans beretning om gigant-laksen, som blev fanget under stor dramatik.
Skæl sendt til aflæsning
Danmarks Sportsfiskerforbund har fået skæl tilsendt fra Jesper Ottosens laks, og når data er klar, kan du læse mere om gigant-laksens unikke livshistorie her på Sportsfiskeren.dk.
– Min søn Niels og jeg starter fiskeriet den 18. april kl. 07.15 i Omme Å ved Stovtrup. Sønnen og jeg har en aftale om, at den, der fangede laks sidst, skal gå bagerst. Og da jeg fangede den sidste laks i 2022-sæsonen, går jeg bagerst. Han går dog et stykke nedstrøms broen, så jeg har et mindre stræk, hvor han ikke har været over med fluen. Åen er høj, men ret klar.
Jeg fisker nedover med min 10 fods klasse 8 enhåndsstang Sage X, som passer fint til den 8-10 meter brede å. Alligevel tænker jeg: ”Skulle have taget min tohåndsstang i stedet for? Hvad nu hvis, jeg får den helt store forårslaks på?”
Jeg fisker ligeså stille nedover, men på et tidspunkt er der kludder i min runningline, og jeg prøver at filtre linen ud, mens min flue svinger. Idet jeg får filtret linen ud, og jeg slipper løslinen, så bliver fluen taget i et tungt hug ude midt i åen. Jeg strammer op og holder et godt pres på fisken. Det er et godt og tungt hug, men jeg føler ikke, at jeg har fat i en laks, som er større, end jeg ellers har fanget tidligere på fluestang.
Jeg tilkalder min søn, som kommer løbende, mens jeg roligt får kontrol over fisken, som opfører sig efter bogen og stiller sig dybt og slår med hovedet. Jeg har stadigvæk ingen anelse om, at det er en kæmpelaks, men så går fisken i overfladen, hvor den rusker rundt. Min søn siger med det samme: ”Den der er 120 cm”. Jeg er stadigvæk ikke helt overbevist, og jeg svarer ham: ”Tror ikke, den er så stor. Den er måske 110, maks 115 cm.”
Her går det ligesom op for fisken, at den er kroget, og så stikker den 20-30 meter nedstrøms, og jeg må løbe efter den. Jeg får lagt sidepres med min enhånds i håbet, om at jeg kan vende fisken, og det kan jeg heldigvis, for den svømmer opstrøms igen. Efter lidt tovtrækkeri frem og tilbage, hvor fisken bare går dybt, presser jeg den ind til kanten, hvor min søn står klar med nettet. Jeg står hævet oppe på brinken, mens min søn står neden for i vand til livet i sivbræmmen. Jeg lægger sidepres på laksen, og den kommer næsten ind til kanten af sivbræmmen. Da jeg presser fisken maksimalt, ”eksploderer” min stang i tre stykker, og så bliver det for alvor dramatisk. Min søn Niels hopper i vandet.
Det er anden gang, at Jesper Ottosen knækker sin enhåndsstang på en stor laks.
Heroisk landing af søn
Sønnen, Niels Rhode Ottosen, fortæller videre:
– Jeg står ved vandet klar med nettet. Jeg er allerede klar over, at det bliver svært. Min tanke er, at få fisken ind i nettet og så tage fat om halen.
Min far presser på for at vinde de sidste meter ind mod mig, så jeg kan give landingen et forsøg. Så hører jeg pludseligt bag mig, at stangen knækker. Jeg kan se, at presset på fisken forsvinder, og den kæmpe fisk ruller rundt i overfladen, mens den langsomt driver med strømmen og vifter med sit enorme haleror.
Jeg smider nettet til højre og hopper instinktivt i vandet. Idet jeg lander bag fisken, får jeg fat med begge hænder om haleroret, selvom jeg slet ikke kan bunde. Ikke engang med to hænder er det til at holde ordentlig om den, så jeg skubber fisken ind mod land, så hårdt jeg kan. Fisken holder mig nærmest flydende. Mine waders er fyldt med vand.
Fisken ligger med bugen opad inde ved sivbræmmen, men desværre stadigvæk i åen. Jeg laver svømmetag med benene og får begge arme omkring fisken fra siden. Jeg krammer den nærmest, så den ligger mod min brystkasse. Ligesom hvis man gik med den i favnen.
Jeg er så heldig, at jeg kan trække mig selv og fisken ind mod land ved at gribe fat i sivkanten, så den ligger fanget mellem mig og sivkanten.
Til min forskrækkelse ser jeg, at fluen er faldet ud af dens kæft. Min far står stadigvæk oppe på brinken en meter oppe og siger: ”Jeg skal lige have min stang med.”
Her råber jeg ad ham: ”Det er fucking lige meget med den stang, den er knækket!”
Så hopper han ned og får fat i halen med begge hænder. Sammen får vi presset fisken det sidste stykke ind over sivkanten og ind i mudderet. Herfra får vi den sammen op på land i sikkerhed, og nu er fisken sikret. Nu går det op for min far, hvor stor den egentlig er. Hele fighten tog nok omkring 15 min i alt.
”Har jeg vendt målebåndet forkert”
Fangeren, Jesper Ottosen, fortæller videre:
– Da kæmpelaksen ligger foran os, råber vi af glæde, og giver hinanden et kæmpe kram. Helt sindssyg oplevelse, vi lige har gennemgået sammen som far og søn. Det glemmer jeg aldrig.
Da jeg måler fisken, siger målebåndet 132 cm. Jeg tænker med det samme, om jeg har vendt målebåndet forkert? Så kigger jeg ned, og jeg kan se, at den er god nok.
Korsholm i Skjern gav Jesper Ottosen et gavekort på 20.000 kroner for fangsten. En konkurrence, der har stået på i 11 år, før den blev udløst.
Jeg er helt rystet, så Niels bærer fisken i favnen op til bilen, og oppe ved vejen kommer der en forbipasserende lystfisker i bil forbi, men da han ser os, blokerer han bremserne. Han er også ret chokeret, da han ser fisken tættere på.
Vi ringer til Jimmi fra Korsholm omkring kl. 08.30, og han bliver meget stille i telefonen, da jeg siger, at den måler 132 cm. Hos Korsholm vejer og måler vi fisken. Vi har dog lidt problemer, for laksen er så stor, at den rammer jorden på deres stativ til vejning af laks. Så klodser han vægten op med to halvpaller oven på hinanden, og så lykkes det endelig. Den bliver målt til 130 cm og 21 kg. Helt surrealistisk.
Tilbage til Fyn for at sunde sig
Efter fangsten har Jesper været en ombejlet herre, og nu ser han frem til at vende tilbage til Fyn for at sunde sig lidt ovenpå den vilde oplevelse.
– Det har været nogle rigtig vilde dage, og selvom det var planen, jeg skulle fiske mere, så er det ikke blevet til meget, for telefonen har været rødglødende fra forskellige medier og folk, der vil lykønske mig, siger han og slutter af:
– Til sidst kan man jo ikke lade være med at skænke alle de ildsjæle ved Skjern Å en tanke, som har gjort det muligt at fange laks som denne. Stor tak til dem for at gøre laksefiskeriet i Skjern Å muligt.
