Nordsøens mystiske muler
For bare ti år siden anede ingen lystfiskere, hvad en kulmule var for en størrelse, men en håndfuld turbådsskippere fra Vestkysten har endelig knækket koden, og kulmulen er nu inden for alles rækkevidde. Følg med Malthe Ryge Petersen på kulmule-eventyr på Nordsøen.
Det er bestemt ikke hverdagskost, at en “ny” fiskeart træder ind på lystfiskerscenen i Danmark. Hvis den nytilkomne fisk endda kan blive stor, fighter godt, smager endnu bedre og tilmed ser super sej ud med sine sølvskinnende flanker og kulsorte mund fyldt med syleskarpe tænder, som ville gøre enhver tropefisk misundelig, ja så begynder det for alvor at blive rigtig spændende. Drømmen om at fange en kulmulle på fiskestang, har aldrig været bedre.
En søvnig fisk
Det er egentlig noget pjat at kalde kulmulen for en “ny” fisk, for den har altid været her. Erhvervsfiskerne har længe fanget dem i store mængder, og den udgør en ikke uvæsentlig del af de samlede danske fangster. Kulmulen har bare valgt at leve sit liv på en måde, som gør det meget besværligt at fange den på fiskestang. Størstedelen af året lever de langt til havs på dybder mellem 200-300 meter, og dertil ligger de sovende på bunden størstedelen af dagen og jager makrel- og sildestimer i nattetimerne. Drømmen om kulmuler i denne kaliber får hvert år flere lystfiskere til at tage på fiskeeventyr på Nordsøen. Lystfiskeriet efter kulmuler er stadigvæk relativt nyt, så det er en eftertragtet art for mange havfiskere. Skipper Per Jensen slår til dagligt sine folder på skibet MS Bodil, som han med sikker hånd styrer til vrag og andre spændende fiskepladser i hele Nordsøen. Gennem en lang række af utrolige fangster, heriblandt mange danmarks- og verdensrekorder, har Per for alvor bevist for de danske lystfiskere, hvad Nordsøen har at byde på. I juli og august søger kulmulen dog mod lavere vand for at gyde, og det er her, at vi har den bedste chance for at overliste den med vores agn. Typisk kan de i disse måneder findes på 50-70 meters dybde, hvor de samles over områder med grusbund. De er stadig meget inaktive i de lyse timer, så hvis de skal lokkes til hug, skal der arbejdes en del for sagen. Det er nok også derfor, at der utroligt sjældent bliver fanget kulmuler på kunstagn. På nær et par meget sporadiske bifangster under pirkefiskeri bliver alle kulmulerne taget på naturlig agn.
En mand med mange idèer
For kun ti år siden var kulmulen et næsten uopnåeligt mål med fiskestangen, men meget har ændret sig, og nu bliver der lavet en målrettede og succesfulde kulmuleture hver sommer. Manden, der for alvor knækkede kulmule-koden, er skipper Per Jensen, som sejler ture fra Thyborøn. Per har været erhvervsfisker igennem det meste af sit liv og kender nærmest hvert eneste vrag og stenknold i hele Nordsøen. For små 15 år siden valgte han at gå en ny vej. Han fik ombygget sin kutter MS Bodil, så den i stedet for garnfiskeri kan bruges til at sejle med lystfiskere. Planen var at sejle vragture på Nordsøen. I starten var det primært torsk og sej, som udgjorde fangsterne, men ved hjælp af Pers enorme viden begyndte fiskeriet at udvikle sig, og efterhånden har han specialiseret sig i mange forskellige fiskearter, som tidligere kun blev set som sjældne bifangster. Han har lavet målrettede langture efter alt fra havkatte til grønlandshajer, og ganske ofte går de tossede eksperimenter godt. Gennem årene er det derfor ikke så få danmarksrekorder, der har været turen forbi Pers bismervægt.
Med fem kulmuler som slutresultat var forsøgsfiskeriet en stor succes. Koden var knækket
Koden blev knækket
Kulmulefiskeriet fik skipperen Per Jensen gang i ved et heldigt sammentræf. På en længere tur med vragfiskeri kom de over et område med store grusgrunde, hvor Per tidligere havde garnfisket rigtig mange kulmuler. Han fik kontakt til et par erhvervsbåde, der lå og fiskede i området, og da de kunne berette om gode fangster, og forholdene samtidigt var perfekte, blev de hurtigt enige om at give det et forsøg. Per vidste, at de om dagen kun fangede kulmuler i garnene ved bunden, så snart var alle på båden i gang med at binde bundtackler og fange makreller til agn.
De gav sig til at drive over grundene med bundtackler agnet med lokkende makreller lige over bunden, og efter et par timer skete det utrolige. En flot kulmule havde inhaleret en af makrellerne og lå snart efter sølvskinnende på dækket til stor beundring og en del misundelige blikke. Nu var troen på projektet for alvor høj, og alle lystfiskere genoptog koncentreret fiskeriet. I løbet af den næste time gentog det utrolige sig ikke blot én, men hele fire gange, og med fem kulmuler som slutresultat var forsøgsfiskeriet en stor succes. Koden var knækket.
Fiskeriet forfines
Efter den første succes tur er der blevet lagt mange timer i at finpudse fiskemetoden, eksperimentere med forskellige rigs og agn og ikke mindst prøve en masse forskellige fiskepladser af. I takt med at flere områder og metoder er blevet afprøvet, og flere skippere har kastet sig over fiskeriet, kommer der flere og flere kulmuler ombord, og der danner sig efterhånden et klart mønster i fangsterne. Bedste dagstur med MS Bodil indtil videre gav 165 kulmuler fordelt på 12 fiskere. Kulmulefiskeriet er efterhånden så stabilt og udbredt, at der hver sommer bliver lavet mange deciderede kulmuleture med forskellige turbåde fra Vestkysten, og alle, der har mod på det, har nu en reel chance for at få en spændende ny art på CV’et. Flere og flere skippere har fået godt gang i fiskene, og der sejles ture fra både Thyborøn, Vorupør og Hirtshals. I takt med at fiskeriet er blevet stabilt bedre og de deraf stigende fangster, kommer der også flere og flere store kulmuler ombord. Fisk på 6-8 kg er ikke længere et særsyn, og sidste år præsterede skipperen Bilka-Birger med skibet MS Muddi at sejle sine gæster til hele tre fisk over 10 kg på samme dag. En helt utrolig trio når man tænker på, at den danske rekord for kulmule er på 11,78 kg. Da det stadig er et meget nyt fiskeri, er der absolut ingen grund til at stoppe med at eksperimentere og udvikle. Lettere grej og tyndere liner, takler i stil med dropshot rigget og ikke mindst pelagisk nattefiskeri med jiggrejet eller agnfisk under flåd kunne alle være interessante at få afprøvet. Ligeledes er der heller ikke mange, der har forsøgt sig rigtigt med fiskeriet fra småbåd endnu
Fiskeri for alle
Da størstedelen af fangsterne bliver taget på simpelt drivfiskeri, kan alle mand være med. Det er en fiskemetode, der ikke stiller store krav til hverken teknik eller grej, og så længe man kan finde ud af at holde nogenlunde kontakt med bunden, er man godt på vej. Da fiskene er så inaktive om dagen, skal man ikke regne med særligt voldsomme hug. De bider ofte forsigtigt og skal gerne have lidt tid til at tage agnen, inden modhugget sættes, særligt hvis man fisker med store agn. Ved selve modhugget skal man til gengæld ikke være forsigtig, men trække igennem alt hvad man kan for at fæstne krogen ordentligt i den hårde mund. Som med alt andet fiskeri på Nordsøen er vind og strøm en afgørende faktor. For meget vind umuliggør sejlads, for meget strøm giver så meget afdrift, at man ikke kan holde bunden, og hvis der ikke er nogen af delene, driver man slet ikke. Heldigvis er der rimeligt stabilt vejr i sommermånederne, så de fleste planlagte ture bliver afholdt. Også uden for meget søsyge. Men husk et søsygeplaster bag øret, da Nordsøens store dønninger har knækket mange lystfiskere gennem årene.
Grejet til kulmulefiskeri
Som til næsten alt andet fiskeri på Nordsøen bruges der havgrej i den tungere ende af skalaen. Stænger på 20-30 pund, monteret med medium størrelse multihjul og fyldt med fletline omkring de 0.30 mm mm, er normen. Man skal forvente at bruge lodder fra 150-350 gram afhængig af strøm og vind. Da fiskeriet altid foregår som drivfiskeri over grusbund, er det meget begrænset med bundbid, og man kan derfor sagtens eksperimentere med et lettere setup til dette fiskeri. Tyndere linediameter giver mindre afdrift og tillader derfor, at man kan fiske mere aktivt med lettere lodder. Når det kommer til forfanget, skal man huske, at kulmulen er udstyret med et frygtindgydende tandsæt, og derfor er det nødvendigt at bruge nylon omkring 1.0-1.2 mm.
Husk at skifte din agn jævnligt, så du hele tiden fisker effektivt og ikke bare har en slatten klump kød
Frisk fisk
Agnen til kulmuler består altid af fisk, allerhelst friskfanget, og her står sild og makrel for størstedelen af fangsterne. Nogle fisker med hele fisk, andre med fileter og andre med en hel fisk, der har fået fjernet rygrad og sideben, så den får en mere levende gang i vandet. Jeg foretrækker personligt store makrelfileter, da de opfører sig meget levende i vandet og samtidigt afgiver et rigtig godt duftspor. Husk at skifte din agn jævnligt, så du hele tiden fisker effektivt og ikke bare har en slatten klump kød hængende på bunden. Da der skal lokkes godt for huggene, gælder det om at optimere alle steder, hvor man kan Da friske makreller er topagn til mulerne, bruger man tit den første del af fisketiden på turene på at fiske efter disse. Husk derfor et lettere setup med små pirke og makrelforfang, så du samtidigt kan udnytte muligheden til at få en pose friskfangede makreller med hjem til grillen. Vær opmærksom på, at makreller, der skal bruges på spisebordet, skal direkte på is, efter at de er aflivet, ellers bliver de lynhurtigt kedelige i kødet, når de ligger i sommervarmen.
Simpelt bundtackel
Agnen er monteret med et to-krogs bundtackel, hvor der forrest sidder en enkeltkrog i str. 4/0, og bagerst en trekrog i samme størrelse. Afstanden mellem de to kroge justeres efter størrelsen på agnfisken. Optimalt sidder trekrogen lige bag ved rygfinnen og enkeltkrogen gennem snuden. Da det er drivfiskeri, og der kan være en del strøm, er det vigtigt, at man binder sit tackel med kugleleje-svirvler og springringe i god kvalitet, så man undgår, at en roterende agnfisk kinker linen og laver kludder i dybet. Længden på forfanget er cirka 70 cm, og din agn skal helt ned og slæbe ved bunden, derfor bruger man ikke nogen afstand mellem samling og bly. Hvis man anvender hele fisk, skal de ikke være for store, da det gør det svært at sætte krogene ordentligt i kulmulens benede mund. Dertil er det en rigtig god ide at klippe halen af agnfisken for at begrænse dens rotationer i strømmen.
Artiklen er bragt i Sportsfiskeren 4-2018