Vis mig din grejæske: Pighvarre
Vesterhavets store pighvarrer er på finnerne netop nu, men hvilket grej virker, og hvordan skal de skal overlistes? Sportsfiskeren har taget et kig i en af landets mest gennemtestede pighvarreæsker.
Klaus Balleby er en ekstremt alsidig lystfisker, som siden barnsben har dyrket et væld af fiskeformer ved å, sø, kyst og hav. Siden han startede med at fiske i vestkystens brænding for 12 år siden, har han haft en forkærlighed for det spændende og nervepirrende pighvarrefiskeri.
Jagten efter pighvarrer på den jyske vestkyst er efterhånden blevet utroligt populært i både foråret og efteråret, og derfor er det tid til at tage et kig ned i Klaus Ballebys grejæske, som siden fiskeriets spæde start har givet ham et hav af pighvarrer på cv’et.
Kan du ikke præsentere din boks og fortælle, hvorfor du er glad for den?
– Den rummer ganske få, velprøvede agn, der alle har mange fisk på samvittigheden – og så fylder den af samme grund ikke ret meget. Jo mindre gear jeg skal slæbe på, jo bedre. Mit rig består jo kun af et blink og en ophænger-jig, og jeg skifter meget sjældent disse under mit fiskeri. Min grundfilosofi er nemlig, at det på den lange bane mere handler om rette tid, sted, strømforhold og måden agnen fiskes på, end om den er blå, gul eller grøn. Selvfølgelig kan der være dage, hvor agnen gør forskellen, men på den lange bane er det mere erfaring og ihærdighed, der giver de mange fisk. Når jeg endelig skifter blink, så står valget mellem et på 12 g og et på 28 g. Jeg fisker så let som muligt, så blinket på 28 g kommer først på, når bølgehøjden er knapt en meter.
Hvad er dit favoritagn i boksen?
– Jeg har faktisk ikke et decideret favoritagn i boksen, men jeg har et ømt punkt overfor kvalitetskroge. De er det sidste led ud til fisken, så de skal bare være i orden. Trekrogene på blinket bliver hurtigt sløve, når de bliver slæbt henover bunden. Specielt på strækninger med lidt småsten mellem sandet. Blinkene er havnet i æsken ved lidt af en tilfældighed, og jeg tror ikke, at agnvalg har den store betydning. Og når man ser på, hvad pighvarrerne har i maven i løbet af sæsonen, så vidner det også om, at agnvalg ikke betyder det store. Jeg har set dem med alt fra hundestejler, brislinger og større skrubber til smolt og lampretter i maven. Pighvarrerne er ikke kræsne, når først de ligger højt i sandet og er aktive.
Det rummer boksen:
- Pighvarre-rig: Forfanget, som er lavet af 0.50-0.60 mm nylon, består af et blink for enden af en hægte og en jig på en linetjavs monteret i en tregangssvirvel 60 cm længere oppe ad forfanget. For at undgå at jiggen hægter på hovedlinen, er der monteret et linestykke på 20 cm, som slutter med en lille svirvel, hvor hovedlinen bindes i.
- Hvid jig: I begyndelsen fiskede Klaus med hornfiskestrimler som ophænger, men det ændrede sig en dag, hvor han løb tør og derfor måtte bruge en hvid jig i stedet. Det viste sig at fungere ligeså godt.
- Blink: Klaus fanger størstedelen af sine pighvarrer på blinket, som skraber hen ad bunden.
- Kvalitetskroge: Spidse og solide kvalitetskroge er et must, fordi både blink og jig skraber henover sand og småsten.
Hvad synes du selv, at der mangler i din boks?
– Jeg synes egentlig ikke, der mangler noget i min æske. Men jeg tror, at jeg skal holde et rum ledigt til en eller anden magisk agn, der måske kommer i fremtiden. For pighvarrefiskeriet på Vestkysten er stadig et relativt ungt fiskeri, hvor jeg selv bliver klogere hvert år. Det fascinerede fiskeri trækker selvfølgelig mange nye fiskere til Vestkysten og dermed mange nye tilgange til fiskeriet. Jeg fisker eksempelvis altid i brændingen og fanger selvfølgelig alle mine pighvarrer her og aldrig i badekarret. Men jeg kan se, at andre kaster ud i badekarret, og de fanger tilsyneladende også fisk. Om de fanger flere end mig, ved jeg ikke, men man skal samtidig være åben overfor nye input. Det kan jo nogle gange revolutionere ens fiskeri.
Har du en sjov historie, som knytter sig til en af dine agn?
– Jeg fangede min indtil videre største pighvarre derovre på mit 12 grams Tobias blink. En fisk på 60 cm og cirka 4 kg. Den huggede på blinket i nedslaget, inden jeg var begyndt at spinne ind på hjulet. Den blev i øvrigt genudsat, som mange af de andre store pighvarrer, jeg fanger. Pighvarrer på 35-45 cm er langt de bedste spisefisk, så de store over 50 cm ryger som regel ud igen. Det er også fascinerende at se dem svømme udover revlen tilbage i badekarret. Så kan man godt fiske seks timer mere indtil næste vandskifte.
Artiklen er bragt i Sportsfiskeren 3, 2019.
