Flot debutlaks fanget i Vidåen efter tre kast

Vidå_laks.jpg 11-årige Rasmus Block Nielsen havde tunge arme efter at have fightet sin første laks.

Morfar-power og et lærenemt barnebarn førte mandag den 10. juni til en lynhurtig laksedebut ved Vidåen til 11-årige Rasmus Block Nielsen. Efter 3. kast på en ”Tønder”-spinner huggede fisken, som var 79 cm og vejede 4,6 kg.

– Vi tog afsted til åen efter morgenmaden omkring kl. 9, fortæller Rasmus’ bedstefar Hans Jørgen Koch.

– Nu har jeg gennem årene lært Rasmus, hvordan alt virker, når man fisker. Jeg sagde til ham: Prøv at lægge mærke til skyerne, og se krusningerne på vandet. Nu skinner solen, og så ville jeg vælge enten en kobberfarvet eller guldfarvet spinner, siger Hans Jørgen og fortsætter:

– Rasmus valgte en ældgammel olympic med røde prikker på, og jeg tog ham med hen til et godt sted, jeg kender, hvor der er et hul. Jeg havde kun lige vendt ryggen til og smidt fluen i, før han sagde ”Jeg har én, og den er helt blank”.

Rasmus fightede fisken på egen hånd med morfars støtte.

Stolt læremester
Hans Jørgen har fisket sammen med sit barnebarn, lige siden han kunne holde en fiskestang, og det har båret frugt. Rasmus har før fanget både gedder, aborrer og regnbuer i put and take. Men Vidå-laksen var Rasmus’ første laks.

– Jeg har lært ham nogle ting, og han har været hurtig til at fange det. Han ved godt, hvordan man skal smide sådan en spinner ud og så rykke den ind. Men det var alligevel lidt spøjst, at det lykkedes ham at fange en laks efter tre kast, siger en imponeret Hans Jørgen.

Efter den vilde start på dagen vendte Hans Jørgen og Rasmus hjem.

– Jeg kunne ikke rigtig koncentrere mig mere. Man bliver glad, når man selv fanger en laks, men det her overstiger næsten den lykke, siger Hans Jørgen, der stolt har vist billederne frem i klubhuset hos Sportsfiskerforeningen Vidå.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"