Skovflåten – skovens farligste dyr
Et tiltrængt hvil langs åen giver flåten mulighed for at kravle ind under skjorten og bide sig fast.
Foto: Tue Rasmussen.
Både sommeren og fiskesæsonen er over os – og det er dermed også højsæson for skovens farligste dyr – skovflåten. I sig selv er den ikke farlig, men det er sygdommene den bærer. Læs her om skovflåten, og hvordan du undgår at blive smittet.
UNDGÅ FLÅT OG SMITTE
Flåten skal ikke skræmme en fra at færdes i naturen. Dog kan man tage sine forholdsregler:
- følg stier uden græs og høj vegetation. Skovflåten sidder i vegetation som for eksempel knæhøjt græs. Her venter skovflåten på et forbipasserende bytte
- brug gummistøvler, langærmede bluser og smøg bukserne ned i strømperne
- undersøg kroppen, især på de varme, fugtige steder som for eksempel lysken-regionen, armhuler, knæhaser og hårbund, grundigt efter turen
- ryst tøjet efter turen, så flåterne ikke sidder i tøjet
- fjern skovflåten inden 24 timer
Artiklen er sponsoreret af Pfizer Danmark.
Risikoen for at blive alvorligt syg af et flåtbid er meget lille. Så der er ingen grund til at droppe fisketuren eller turen i skoven, fordi man frygter at blive smittet. Ifølge Naturstyrelsen besøges Danmarks skove og natur 150 mio gange på et år. Heraf bliver 200-300 mennesker årligt alvorligt syge efter et bid fra en skovflåt.
Så statistisk set er risikoen altså ganske lille. Alligevel er det vigtigt at tage sine forholdsregler, da skovflåtens bid kan have alvorlige konsekvenser.
En lille mide
Mange tror fejlagtigt, at skovflåten er en tæge, men det er faktisk en mide i familie med edderkopper.
Flåten lever i tre år – en cyklus bestående af tre vokseperioder. Fra æg- og larvestadie til voksen flåt. Her gennemlever den fire stadier. Henholdsvis ægstadie, larvestadie, nymfestadie og voksenstadie. Æg og larver er ikke til gene for mennesker, men det er nymferne til gengæld.
De er sorte og på størrelse med et knappenålshoved. Det er i nymfestadiet, at skovflåten oftest spreder sygdomme til mennesker. Dog kan alle stadier overføre sygdomme.
Skovflåten er aktiv fra april til oktober, men har sin højsæson fra juni til august.
Et varmt og fugtigt hjem
Skovflåten har brug for blod og fugtige omgivelser for at kunne overleve. Skov, våde enge og moseområder er ideelle levesteder for skovflåten. Vandindholdet i jorden spiller en stor rolle i antallet af flåter, derfor er der færre skovflåter på sandede jorde set i forhold til mere fugtige og lerede jorde.
Antallet af skovflåter hænger også sammen med antallet af værtsdyr, som for eksempel hjorte og rådyr. Så i skove med meget vildt, vil der også være mange skovflåter.
Der er flest flåter på Bornholm, men også Fyn, Østjylland og Sjælland har særlig mange skovflåter.
Farlige sygdomme
Borreliose er den mest kendte sygdom, som flåterne bærer rundt på. Den forårsages af bakterien Borrelia burgdorferi, som findes i maven og spyttet hos nogle skovflåter. Allerede som larve inficeres skovflåten, da larven suger blod fra inficerede mus og rotter. Sygdommen kan have meget alvorlige følger hos mennesker – såsom lammelser, meningitis og hjerteproblemer.
Fjernes skovflåten inden for 24 timer, er risikoen for, at man får borreliose meget lille. Bliver man bidt, og hvis bidstedet udvikler sig til et rødt mærke, der er større end en femkrone, bør man kontakte sin læge med det samme.
Derudover kan skovflåten også smitte med Tick Borne Encephalitis, TBE. Hos nogle kan det overhovedet ikke mærkes, at man er smittet, hvor det hos andre kan føles som en almindelig influenza. I værste tilfælde rammes centralnervesystemet og lammelser samt motorik- og talebesvær kan forekomme permanent. I særlige tilfælde kan TBE være dødeligt. Indtil for nylig var TBE kun observeret på Bornholm, men bæres nu også af flåter på sjælland.
En tredje sygdom er ehrlichiose, som giver influenzalignende symptomer. Langt de fleste, der bliver smittet med ehrlichiose, bliver raske af sig selv igen.
Artiklen er bragt i Sportsfiskeren 5, 2013.
