De bornholmske laks rører på sig
Bornholm er ikke kun kendt for sit fantastiske kystfiskeri, men også østersølaksen. Selvom sælerne nær har taget livet af de sidste få erhvervsfisker, så er antallet af laks en smule på vej op, hvis man skal tro de gamle gubber nede på den lokale havn som kun for hyggens skyld sætter et par kroge.
Lidt må de jo kende til det, for de har oplevet de helt døde år, højtiderne samt alle svingninger undervejs. Faktum er i hver fald at der lige nu er kommet gang i laksene og det ikke kun nede i 130 fod, men fordelt på hele vandsøjlen! Det er nok heller ikke helt mærkeligt, for bare få mil fra land er temperaturen på godt 10 grader og falder dagligt!
En af dem som har taget hul på sæsonen i bedste stil er Kim fra Eastside Trolling som holder til i Nexø. Her er en af de tre som tog agnen den 21. oktober hvor havet lige for en stund gav mulighed for at komme ud og lufte grejet!