Stor helt fra Ryå
Den 29. juli var Bent Andersen på fisketur i Ryå. Han fiskede efter havørreder og pludselig var der bid på den vanlige Mepps spinner. Fisken lignede ikke en havørred for munden var mindre og der var ingen sorte prikker.
Bent blev hurtigt klar over at det måtte være en helt og i en anselig størrelse. Den var 52 cm lang og vejede næsten 1,7 kilo. Den danske rekord er på 2,8 kilo. Den tredje største vejer 1,8 kilo så det er måske den 4 største helt i Danmark.
Helten er en laksefisk, der lever af plankton og mindre bunddyr så lidt usædvanligt at fange den på en spinner.