To superfisk fra Holme Å
Hermed en beretning fra min årlige søster/fætter fisketur til Holme Å med overnatning på Hovborg Kro i forbindelse med Kristi Himmelfartsferien, fortæller Erik Walter Nielsen fra Charlottenlund.
Jeg har fisket i Holme Å med min nu afdøde far siden jeg var 12-13 år (jeg er nu snart 64 år). De sidste mange år har jeg haft en tradition at fiske med min søster i Kristi Himmelfarts dagene, og de seneste år er min fætter fra Horsens stødt til.
Åen har altid givet fisk, men aldrig noget med størrelse af betydning, Men det blev der så lavet om på i år, fortsætter han: Bækørred 51 cm og 1,54 kg. Igen på min lette 6 fods stang og en 3 grams flydende Rappala ’bækørredfarvet’. Jeg fik lavet et kast nedstrøms mellem 2 grødeklatter, og da wobleren kom ud over noget lysere sandbund skød ørreden frem, men missede. Jeg lavede et kort spindstop, og BANG så sad den er. Den blev efterfulgt bare 25 meter nedstrøms af en ca. 40 cm kildeørred.
Fantastisk at fange to sådanne fisk indenfor bare 14 dage. Det er jo 2 ’once in a lifetime fisk’, slutter en glad Erik Walter.