Lakserapport fra Vidå
Formanden for Vidå Sportsfiskerforeningen, Jens Chr. Lund fortæller, at Vidåen ligesom sine ”bifloder” og de andre vestjyske åer har haft en ganske fantastisk start på sæsonen.
I skrivende stund er der hentet 23 laks fra kvoten med store laks, der sikkert snart lukker, når de 28 laks er hjemtaget.
Den største laks har indtil nu været på 11,5 kilo. Gennemsnitsvægten på de 23 hjemtagne laks ligger på knap 8 kilo, hvilket skal ses i relation til, at sidste års største hjemtagne laks var 7,5 kg, så det er jo en ganske god udvikling i størrelsen.