Storekvoten lukket ved Skjern Å
Efter kun 14 dages intensivt fiskeri melder Skjern Å Sammenslutningens hjemmeside nu ud, at storekvoten på laks over 70 cm. er lukket for i år. Der er ifølge hjemmesiden hjembragt 169 ud af de maksimale 185 laks og det er forventeligt, at en del laks allerede er fanget, men endnu ikke tilmeldt.
Dermed må de mange lystfiskere ved Skjern Å kun fiske catch & release i hovedløbet neden for Tarp Bro, indtil havørrederne og smålaksene dukker op i løbet af sommeren. Der må dog stadig hjemtages enkelte storlaks oven for Tarp bro samt i Vorgod Å oven for jernbanebroen og i Omme Å oven for Vestre Ringvej.
Ved Varde Å er der hjemtaget 95 laks over 75 cm. ud af 110 på storekvoten, så det er kun et spørgsmål om få dage, før den også lukker - mens der nu ved Storå er opfisket 167 laks ud af den samlede storekvote på 220 laks.
Ved Gudenå fanges der stadig mange flotte laks. Så er du træt af kvoteræset, er det er fint alternativ, hvor du kan hjemtage alle de laks, du kan fange – og har brug for…