Grej

Vis filtre close

Hvad søger du?

ABU Ahrex Bags og packs Baitrunner Beklædning Berkley Blink Bog Bøger og film Cap CND Daiwa Ekkolod Elektronik Endeagn Fangstnet Fiskeline Fjällräven Fluebinding Fluefiskeri Fluehjul Flueliner Fluer Fluestænger Flueæsker Flyfish Europe Fodtøj Forfang og backing Gadgets Geoff Anderson Greys Guideline Haglöfs Hardy Hatch Havfiskeri Hodgman Humminbird Jakke kniv Kroge Kystwobler Lamson Lew's LTS Madlavning Medefiskeri Minn Kota Multihjul Okuma Outdoor Patagonia Polaroidbriller Predator Primal Purefishing Rapala Rapala (1) Sage Savage Gear Scierra Shimano Simms Smith Creek Spinnefiskeri Spinnefiskeri (1) Spinnehjul Spinnere Spinnestænger Sufix Tilbehør Vadestøvle Waders Waterworks Westin Woblere Zpey

Fra hvilket nummer

Sportsfiskeren 1 2018 Sportsfiskeren 6 2017 Sportsfiskeren 7 2017
{{getFilterName(filter)}} close

Loon Ergo værktøj

Den skriggule, ergonomiske serie af fluebindingsværktøj fra Loon udvides nu med yderligere to modeller. Ergo Bobbin er en tråder med lange, solide og tynde trådarme, mens Ergo Whip Finished er et opdateret knudeværktøj. Whip Finished har roterende håndtag og en skærpet ende, så man kan bruge whip finisheren til at skære bindetråden over, når fluen afsluttes.
Pris fra: 99,-

Se mere her

Laksepremieren

Forfatteren Karsten Bangsgaard har skrevet en bog om en bestemt fiskedag. I bogen Laksepremieren tager han læseren med til en personlig fortælling om sæsonåbningen 2017 ved Storå, og følger her to premieredebutanter i deres jagt efter en laks. Laksepremieren er på 108 sider og er Karsten Bangsgaards anden bog om laksefiskeriet i Storåen. Bogen fås både som E-bog og som paperback.
Pris fra: 99,-

Se mere her

Finezze Rubber Mesh Net

Dette lette landingsnet fra Savage Gear måler 40x50 centimeter. Den flydende konstruktion gør Pro Finezze Rubber Mesh Net særligt velegnet til vadefiskeri og fiskeri fra flydering. Landingsnettets gummimasker beskytter fiskens slimlag, så fisken ikke bliver skadet under landingen. Pro Finezze Rubber Mesh Nets rummelige netpose er 50 centimeter dyb.
Pris: 179,95

 

Se mere her

Scierra Brook II

Majfluesæsonen er over os og en kortklumpet flueline kan være det rigtige valg til de store fluer. Scierra Brook II er flydende og fås i fem udgaver fra klasse 2-6, der alle har en klump på kun 8,2 meter. Linens klump er hvid og dermed tydeligt visuelt adskilt fra den neutrale grå runningline. Der er ikke loops på Scierra Brook II, men en lasergravering fortæller dig linens vægt, klasse og densitet.
Pris: 499,95

Se mere her

Guideline Favo

Fluehjulet Favo er udført i et formstøbt kompositmateriale, som efterfølgende er CNC-bearbejdet, inden den endelige finish er tilført. Favo fås i tre højspolemodeller, henholdsvis klasse 4-6 (96 mm), 7-9 (100 mm) og 8-10 (110 mm). De to største modeller er lavet med hel ramme, så tynde skydeliner ikke kan kile sig fast. Bremsen på Favo er grundigt testet, idet Guideline i flere år har anvendt systemet i andre fluehjulsmodeller.
Pris fra: 899,-

Se mere her

Patagonia Divider

Den legendariske beautybokslignende taske Great Divider fra Patagonia er tilbage i programmet efter et par års fravær. Great Dividers vandresistente ydre og justerbare ruminddelte indre, gør tasken oplagt til alt bådfiskeri og som fototaske. Great Divider rummer 29 liter og har mål efter flyselskabernes håndbagagestandarder. Dividerens hårde skal, de kraftige bæreremme og den aftagelige skulderstrop bidrager yderligere til en god rejse. 
Pris: 1.999,-

 

Se mere her

Simms G3 Guide Vest

Simms lancerer denne sæson en hel ny serie flueveste, hvoraf G3 Guide er topmodellen. Vesten er udrustet med hele 24 lommer, samt to indbyggede retractore. G3 Guide-vesten er lavet i Teflon-behandlet Cordura-nylon og polyester mesh, og så er den forsynet med saltvandsbestandige YKK-lynlåse og forede, elastiske skuldre. Simms G3 Guide Vest fås i farverne Steel og Cinder i størrelse S-XXL.
Pris: 2.499,-

 

Se mere her

Westin W3 Streetstick

Den nye Streetstick-serie fra Westin indeholder tre todelte spinnestænger med kastevægte op til 10 gram. De sorte Toray-klinger på 183-213 centimeter er monteret med ditto splithåndtag i EVA-skum, LS-øjer med beviklinger i sort og guld samt SKS-hjulholder. Westin spår, at stængernes urbane design vil gøre dem lige så uundværlige for storbyfiskeren, som sneakers og baseballcaps. Uanset gør Streetsticks bløde spidser dem velegnede til delikat aborrefiskeri.
Pris: 999,-

 

Se mere her

Hardy Rocket

2018-sæsonen byder på en ny serie skydehoveder til tohåndsfiskeren fra Hardy. Rocket-linerne fås i seks forskellige synkehastigheder fra Float/Hover til S3/S4/S5, som alle har udskiftelig spids. Rocket leveres med én spids, mens tips i andre densiteter kan tilkøbes efter behov. Hardy Rocket fås fra 27 gram på 9,8 meter til 45 gram på 12, 5 meters længde. Alle dele har markeringer, der angiver klassificering, synkehastighed, længde og vægt.
Pris: 599,-

Se mere her

Möresilda LTD

Det klassiske Möresilda-blink fra Bluefox er i butikkerne i en limited ørredudgave. Det begrænsede oplag dækker over seks specielle farvekombinationer målrettet ørredfiskeriet. Möresilda LTD fås i syv forskellige størrelser, fra de mindste på 48 millimeter, som vejer 6 gram, til de største på 87 millimeter, som fås i både 27 og 32 grams modeller. Alle Möresilda er monteret med trekroge.
Pris: 49,-

 

Se mere her

Okuma Alaris

Med tretten forskellige spinnestænger dækker Okuma’s nye stangserie Alaris et bredt spekter af fiskemetoder. Alaris-stængerne er alle todelte og fås fra 6-10 fod med kastevægte fra 2-60 gram. De kraftige 24T Carbon-klinger er monteret med SIC-øjer, mens håndtagene kommer både med og uden trigger, og med helt korkhåndtag eller splithåndtag, afhængig af model.
Pris fra: 499,95

Se mere her

Fishhunter 3D

Lowrance nye Fishhunter 3D er udstyret med fem tre-frekvens transducere og giver tredimensionelle visninger af bundkonturer, mulige fiskepositioner og andre strukturer. FishHunter 3D kastes ganske enkelt i vandet og sonarbillederne kan efterfølgende ses på FishHunters app på din smartphone. Systemet kræver hverken internet eller mobilforbindelse, men kører derimod på Wi-Fi mellem telefon og Fishhunter 3D.
Pris: 1.859,-

 

Se mere her

Guideline Laxa Shirt

Mange sportsfiskere har den holdning, at man ikke kan have for mange fiskeskjorter. I så fald falder Guidelines Laxa skjorte i 100% bomuld uden tvivl i god jord. Laxa er en klassisk, ternet flannelsskjorte med to brystlommer. Skjorten fås i fire farver, blandt andet den viste Golden Yellow. Guideline Laxa Shirt leveres i størrelse S-XXXL.
Pris: 649,-

 

Se mere her

Powerdrive V2 Combo

Den redesignede udgave af Minn Kotas Powerdrive-motorer er både fysisk stærkere og slankere end sin forgænger. Som Combo fås Powerdrive i to modeller med kraft på henholdsvis 45 og 55 lb, begge med medfølgende trådløs fjernbetjening, integreret iPilot og batterimåler. Den nye V2 motor giver mulighed for Bluetooth-forbindelse til en app på telefonen, hvorigennem motorens software også kan opdateres.
Pris fra: 10.999,-

Se mere her

Simms footbed og insert

Ortopædiske indlæg i fodtøj kan, ud over at give en bedre stødabsorbering for hælen, øge både din komfort og balance. Simms har lavet indlæg til brug i både vadestøvler og almindeligt fodtøj. Indlæggene Right Angle Footbed og Wader Insert fås i fire forskellige størrelser: S, M, L og XL, og de kan om nødvendigt klippes til og dermed tilpasses fodtøjet yderligere.
Pris fra: 169,-

Se mere her

Shimano Diaflash BX

Den følsomme Taftec Alpha stangspids på Shimanos nye Diaflash BX-spinnestænger er udviklet for bedre biddetektion, uden at det går ud over klingens rygrad. Diaflash BX-seriens tre todelte stænger på 7’4”-8 fod er udviklet til let spinnefiskeri med små softbaits og jigheads på op til 15 gram. Shimano har monteret Hi Power X-klingerne med en Ci4-hjulholdere og Fuji-løberinge i rustfrit stål.
Pris fra: 1.699,-

 

Se mere her

Vej og afkrog med Rapala

En rummelig veje- og afkrogningsmåtte er et must ved håndtering af store fisk, som efterfølgende skal genudsættes. Rapalas nye måtte er 125 centimeter bred og udført i robust PVC, som er nemmere at rengøre end tidligere modeller. Måttens håndtag gør det nemt at løfte og veje fisken. Husk altid at gøre veje- og afkrogningsmåtter våde, inden fisken placeres på dem.
Pris: 249,-

 

Se mere her

Westin W4 Spin

Det mest iøjnefaldende ved den make-over, som Westins to W4-spinnestænger har fået til 2018, er den nye firedelte konfiguration. Det betyder, at de to stænger på henholdsvis 9 og 10 fod nu er betydeligt lettere at medbringe på havørredturen i det medfølgende stangrør. De forstærkede Toray-klinger er monteret med SeaGuide LTS-øjer, korkhåndtag og en hjulholder fra Fuji. Kastevægten på begge W4-stænger er 7-30 gram.
Pris fra: 1699,-

 

Se mere her

Guideline Compline II

Skydelinen Compline er kommet i en forbedret udgave fra Guideline. Den monofile line med lille friktion er flad og opleves blødere end den tidligere udgave. Til gengæld er linehukommelsen mindsket, og linen er mindre følsom overfor temperaturudsving. Compline II fås i tre størrelser i tre forskellige farver med brudstyrker på henholdsvis 35, 42 og 50 lbs. Skydelinen leveres på spoler med 50 meter.
Pris: 249,-

 

Se mere her

Savage Gear Camo

Normalvis er camouflage lavet til at falde i med omgivelserne, men denne nye jakke fra Savage Gear skiller sig ud. Membranen i 2,5-lags konstruktionen holder et vandsøjletryk på 10.000 mm, mens yderstoffet kombinerer slidstærkt polyester og et skrækbart nylonmateriale, for at øge bevægelsesfriheden. Savage Gear Camo jakken har frontlommer med håndvarmere i siden og fås i størrelse S-XXL.
Pris: 1.499,95

 

Se mere her