Grej

Vis filtre close

Hvad søger du?

ABU Ahrex Bags og packs Baitrunner Beklædning Berkley Blink Bog Bøger og film Cap CND Daiwa Ekkolod Elektronik Endeagn Fangstnet Fiskeline Fjällräven Fluebinding Fluefiskeri Fluehjul Flueliner Fluer Fluestænger Flueæsker Flyfish Europe Fodtøj Forfang og backing Gadgets Geoff Anderson Greys Guideline Haglöfs Hardy Hatch Havfiskeri Hodgman Humminbird Jakke kniv Kroge Kystwobler Lamson Lew's LTS Madlavning Medefiskeri Minn Kota Multihjul Okuma Outdoor Patagonia Polaroidbriller Predator Primal Purefishing Rapala Rapala (1) Sage Savage Gear Scierra Shimano Simms Smith Creek Spinnefiskeri Spinnefiskeri (1) Spinnehjul Spinnere Spinnestænger Sufix Tilbehør Vadestøvle Waders Waterworks Westin Woblere Zpey

Fra hvilket nummer

Sportsfiskeren 1 2018 Sportsfiskeren 6 2017 Sportsfiskeren 7 2017
{{getFilterName(filter)}} close

Waterworks-Lamson

Amerikanske Waterworks-Lamson, som i årevis har markeret sig med lette og delikate fluehjul, leverer nu også til storvildtsjagt i saltvand. Fluehjulet Cobalt har en bremse og en konstruktion udviklet til at tumle de største og stærkeste fisk. Cobalt fås dog i fire størrelser, hvoraf de mindste er målrettet fiskeri i klasse 6-8. Det vandtætte bremsesystem indeholder hele fem keramiske kuglelejer, og selve hjulet er beskyttet af en solid Micralox annondisering.
Pris fra: 5.299,-

 

Se mere her

Release-connector

Små trekroge monteret på rette vis giver en højere landingsrate. Desuden giver de mindre modhager kortere afkrogningstid, samt mindre krogsår og blødninger på fisken. Den nye Release-Connector til gennemløbsblink og Releasefly-Connector til fluefiskeri gør det muligt at bruge små trekroge ≤ str. 12 helt uden brug af specielle takler, materialer eller redskaber. De leveres i pakker med fem styk i diverse farver.
Pris: 29,-

 

Se mere her

Patagonia Middle Fork

De nye letvægtswaders fra Patagonia kan pakkes ned til kun at fylde den 33 centimeter lange medfølgende opbevaringspose. Middle Fork Packable Waders er lavet af det vandtætte og åndbare H2No materiale, i en tre- og firelags konstruktion. Yderst anvender Patagonia en skal af 100% genbrugspolyester. For at reducere fylde og vægt er sokken lavet af syntetisk gummi, og Middle Fork Packable Waders vejer kun cirka et halvt kg.
Pris: 2.699,-

 

Se mere her

Wiley X Nash Kryptek

Det camouflage-farvede stel på de nye Nash Kryptek solbriller fra Wiley X indrammer et par brudsikre polycarbonat-linser med en avanceret 8-lags polarisering. Farven Platinum Flash Smoke Green og linserne er desuden overfladebehandlede for både at være vandafvisende og begrænse uhensigtsmæssige refleksioner. WX Nash Kryptek kan bestilles med styrke og leveres med stødsikkert etui og justerbar brillesnor.
Pris fra: 1.395,-

 

Se mere her

Ambassadeur S LC

Svenske Abu Garcia har netop udvidet deres serie af Ambassadeur multihjul med en prisvenlig nyhed inden for runde multihjul med linetæller til trolling- og dørgefiskeri. Hjulet er forsynet med Power Disc-stjernebremse, der sikrer et solidt bremsetryk på op til elleve pund. Gearingen er 5.1:1, mens vægten holdes på 314 gram. Ambassadeur S LC fås i størrelserne 5500 og 6500, som leveres til både højre- og venstrehånds-indspinning.
Pris: 1.099,-

 

Se mere her

Whiting Farms Cap

De amerikanske fjer og nakker fra Whiting Farms er kendt og afholdt af fluebindere over hele verden. Sande fans har nu muligheden for at bekende kulør med denne logocap, som fås i en justerbar one-size model i farverne Tan, Light Blue, Green og Blue. Den bagerste del på Whiting Cap er udført i hvidt nylonmesh, der ventilerer godt i sommervarmen.
Pris: 299,-

Se mere på

Rapala Wrap

Rapalas nye Wrap giver dig mulighed for at beskytte både dig selv og dit udstyr, når du er på farten. Rapala Wrap er udført i kraftigt og slidstærkt nylon, som udover velcrolukningen også gemmer på indsyede krogmonteringer. Rapala Wrap er lynhurtig at vikle om agnen og sparer dig til gengæld for kludder, når flere stænger opbevares sammen i båden eller bilen. Rapala Wrap fås i to størrelser.
Pris: 129,-

Se mere her

RIO Skagit Trout Max 

Ultralet tohåndsfiskeri efter ørreder breder sig ud over Skandinavien, men RIO’s nye korte Skagit Trout Max skydehoveder egner sig mindst ligeså godt til vores danske å-fiskeri med enhåndsstang, hvor vi trods små vande ofte ønsker at fiske dybt med relativt store fluer. Skagit Trout Max er flydende klumper på 3,3 meter, som kobles til en tip i ønsket længde og densitet. Skagit Trout Max er lavet på stumme kerner og fås i vægte fra 9,7-21,1 gram (150-325 grain).
Pris fra: 499,-

Se mere her

Geoff Anderson Tsuba 2

Sidste efterår lancerede Geoff Anderson deres nye topjakke Tsuba 2. Jakken er til dette efterår opgraderet, så materialet modstår et endnu højere vandpres, ligesom flere sy-tekniske forbedringer giver vadejakken en længere levetid. Den opgraderede Tsuba 2 fås i både den originale grønne udgave og en ny grå farve. Begge modeller leveres i størrelse S, M, L, XL, XXL, XXXL og Jumbo X.
Pris: 3.999,-

Se mere her

Simms BugStopper

De populære Intruder Bicomp skjorter fra Simms fås nu også i en BugStopper variant. BugStopper-teknologien er udviklet til at afskrække myg, knot, flåter og andre plagsomme småkryb fra at sætte sig på én. Bugstopper Intruder Bicomp skjorten har to store frontlommer, elastiske ærmeåbninger, et integreret solbrilleetui og er lavet i hurtigt tørrende COR3-materiale, som i tillæg er UV30-beskyttende. Fås i størrelse S-XXL.
Pris: 999,-

Se mere her

ABU MO Inline

Gennemløbsblinket MO Inline er blevet til gennem et samarbejde med Abu Garcia og den danske grejdesigner Mogens Olesen, der også er manden bag de uhyre effektive MO Coast woblere. MO Inline fås i to udgaver på 16 og 24 gram, som begge leveres med stopperle, ringe og trekrog. Blinket kommer i 12 forskellige farver, og ABU Garcia er så sikker på succes, at der gennem hele 2018 tilbydes fangstgaranti med MO Inline.
Pris fra: 49,-

Se mere her

Nextcast

Begge Nextcasts flueliner, Salarfinder 40 og Zone, er kortklumpede liner baseret på en Funnel Taper, hvilket vil sige, at det meste af vægten er placeret bagerst fulgt af en lang taperet spids. Salarfinder har en klumplængde på 8,2-9,4 meter, mens den kortere Zone har klumper på 5,5-7,6 meter. De to Nextcast-liner kommer begge i fem densiteter, fra flydende til synke 5/7, og de er begge designet til brug af 10 fods poly leaders foran klumpen. 
Pris fra: 499,-

 

Se mere her

Ahrex Bent Streamer

Predator-krogserien fra Ahrex har fået endnu et medlem med den vinklede streamerkrog PR370 60 Degree Bent Streamer. Krogen har Black Nickel Finish og en kemisk skærpet krogspids. Som navnet afslører, har PR370 en tres graders vinkling yderst, hvilket gør den egnet til jiglignende fluer, hvor krogspidsen peger op. Den nye Predator-model fås i størrelse 2/0, 4/0 og 6/0, hvor hver pakke indeholder otte kroge.
Pris: 59,-

 

Se mere her

Guideline flueæske

Den klassiske skumflueæske med magnetlukning har fået ny indpakning. I Guidelines udgave er der printet en stor ørred på flueæskens betræk. Indvendigt har æsken skumrækker med slidser i den ene side og plant skum med udskæringer i den anden. Guideline Trout Slit Foam Fly Box måler 160 x 90 x 32 millimeter. Ud over den lave vægt udmærker flueæsken sig ved at være flydende. Samme æske fås med et tilsvarende laksemotiv.
Pris: 149,-

 

Se mere her

SG 4D Herring Shad

Den nye softbait fra Savage Gear tager med nyudviklede duftstoffer skridtet fra 3D-agn til 4D-agn. Savage Gear 4D Herring Shad fås i fem farver og tre størrelser, på henholdsvis 16,19 og 25 centimeter, der vejer 28, 45 og 98 gram. Ud over duften lokker agnen med et Photo Chrome-print, som giver et naturligt og changerende billede af en byttefisk. 4D Herring Shad er desuden gjort lidt tykkere forrest for at sikre jighovedet optimalt kroghold.
Pris: 49,-

 

Se mere her

Greys solbriller

De UV-beskyttende linser på Greys fiskebriller er polariserede og fremstillet i splintfrit polycarbonat med høj brudstyrke og en vandafvisende coating. Linserne har desuden en anti-reflektiv coating på bagsiden, der reducerer genskin fra vandet. Greys har anvendt mere end 50 % biomateriale i produktion af stellet for at reducere CO2-udslippet og skåne miljøet. Greys solbriller fås i elleve modeller med forskellige typer linser.
Pris: 599,-

Se mere her

Guideline Mesh Wallet

Med sine otte rum gør Guidelines nye Mesh Wallet det nemt at holde styr på multilinesystemer med bodies, tips og poly-leaders under sommerens laksefiskeri. Linemappen måler 15x16 centimeter og er lavet i et stærkt netmateriale, så linerne uden problemer tørrer under opbevaring i mappen. Den fås også i en lidt større udgave på 15x22 centimeter med seks rum til hele skydehoveder. Begge har velcrolukning.
Pris fra: 135,-

Se mere her

Spiderwire Dura-4 Braid

Seneste skud på stammen fra amerikanske Spiderwire er Dura-4 Braid, en klassisk og prisvenlig 4-trådet fletline, der ligesom de øvrige Spiderwire-fletliner har en brudstyrke, der er tre til fire gange højere end monofil-liner med samme diameter. Spiderwire er Dura-4 Braid fås i farverne Moss Green og Transluscent (hvid), og i spolelængder på 150, 300 og 1800 meter i tykkelser fra 0,10 til 0,40 millimeter.
Pris fra: 249,-

 

Se mere her

Berkley Fusion19

Amerikanske Berkley præsenterer nu for første gang et eget sortiment af højkvalitets kroge. Fusion19 indeholder både universelle trekroge, samt en række specifikke enkeltkroge til eksempelvis finesse-, swimbait- og dropshot-fiskeri.
Krogene er alle fremstillet af ultrahighcarbon-stål og forsynet med Slickset coating. Trekrogene har Black Nickel finish, mens enkeltkrogene findes i Smoke Satin finish og enkelte kulørte udgaver.
Pris fra: 39,-

Se mere her

3D Smashtail

Ørredformen på Savage Gears nye overfladeagn, 3D Smashtail, er baseret på en 3D scanning af en rigtig ørred. 3D Smashtail findes i flere farvekombinationer i 100, 135, og 170 millimeters længde, som henholdsvis vejer 17, 38 og 72 gram. Agnens unikke roterende halekonstruktion giver en plaskende turbolens i overfladen, som dermed skaber lyd gennem vandet for at tiltrække rovfisk.
Pris: 99,95

Se mere her