Grej

Vis filtre close

Hvad søger du?

ABU Ahrex Bags og packs Baitrunner Beklædning Berkley Blink Bog Bøger og film Cap CND Daiwa Ekkolod Elektronik Endeagn Fangstnet Fiskeline Fjällräven Fluebinding Fluefiskeri Fluehjul Flueliner Fluer Fluestænger Flueæsker Flyfish Europe Fodtøj Forfang og backing Gadgets Geoff Anderson Greys Guideline Haglöfs Hardy Hatch Havfiskeri Hodgman Humminbird Jakke kniv Kroge Kystwobler Lamson Lew's LTS Madlavning Medefiskeri Minn Kota Multihjul Okuma Outdoor Patagonia Polaroidbriller Predator Primal Purefishing Rapala Rapala (1) Sage Savage Gear Scierra Shimano Simms Smith Creek Spinnefiskeri Spinnefiskeri (1) Spinnehjul Spinnere Spinnestænger Sufix Tilbehør Vadestøvle Waders Waterworks Westin Woblere Zpey

Fra hvilket nummer

Sportsfiskeren 1 2018 Sportsfiskeren 6 2017 Sportsfiskeren 7 2017
{{getFilterName(filter)}} close

SG 4D Line Thru Pike

Kannibalisme er udbredt blandt gedder, og da de nye 4D LT Pike fra Savage Gear både indeholder duftstoffer og er baseret på et 3D-scan af en rigtig gedde, vil den største model på 48 cm/750 gram uden tvivl friste større eksemplarer. 4D LT Pike leveres færdigrigget med en gennemgående stålwire og et krogsæt. Agnen er langsomt synkende og fås i to farver og to størrelser. Den nævnte og en mindre model på 25 cm/ 110 gram. Pris fra: 249,95

Se mere her

WWL Force SL2

To størrelser af Waterworks-Lamsons superlette Force SL2 fluehjul fås i øjeblikket i et begrænset Special Edition oplag i en orange/gunmetal-farvekombination. Force 2 har kapacitet til klasse 5-6 og vejer kun 98 gram, mens det lidt større Force 3 håndterer fluefiskeri i klasse 6-8 og vejer 105 gram. Begge Special Edition hjul har Waterworks-Lamsons anodiserede og stærke Hard Alox coating. Pris fra: 4.899,-

Se mere her

Hodgman H4 Waders

De nye waders fra Amerikanske Hodgman har ben og bagdel i en slidstærk 4-lags konstruktion, mens overdelen er fremstillet i en 3-lags konstruktion for ekstra åndbarhed. Hodgman H4 Stocking Foot Waders er desuden forsynet med en vandafvisende coating, mens stiklommer med fleece-foring og tykke 5 mm neoprensokker bidrager til komforten på kolde dage. Pris: 1.999,-

Se mere her

Sufix X8

Fletlinen X8 fra Sufix er baseret på tynde HMPE-fibre, som giver linen gode knudeegenskaber og en høj chokstyrke. X8 er flettet med Sufix’ præcisionsteknologi, og dens høje antal vævninger resulterer i en rund, fleksibel og blød flettet line med konsistent diameter – som i sidste ende giver længere kast og bedre lineoplæg på hjulet. Sufix X8 fås i to farver, gul og grøn, på spoler med 135 meter fra 0,10-0,41 mm. Pris: 199,-

Se mere her

Jawn

Dette undseelige men smarte fluebindingsværktøj er udviklet til ”reversed fly tying”, altså hvor eksempelvis bucktail, bindes på krogen med spidserne pegende frem, hvorefter de vippes bagover med et rør. Jawn er riflet indvendig for en jævn fordeling af hårene, mens en slids i toppen gør det muligt at binde på en vinklet krog. Jawn er flad på den ene side, så værktøjet ikke ruller af fluebindingsbordet. Jawn fås i to størrelser og i farverne Clear og Orange. Pris fra: $8,95

Se mere her

Slammer III High Speed

Årets tilføjelse til Penns Slammer III hjulserie dækker over to nye High Speed-modeller i størrelse 6500 og 8500, der med en ekstra høj gearing er udviklet til blandt andet popperfiskeri og speedjigging efter tropernes hurtigsvømmere. Både hjulhus og rotor er udført i metal, og Dura-Drag-systemet leverer et bremsetryk på henholdsvis 40 og 50 pund. Begge de nye Penn Slammer III modeller leveres med oversized håndtag. Pris fra: 2.499,-

 

Se mere her

C&F Chest Storage

Ud over flueæsker og fluebindingsudstyr laver C&F Design også en række accessories – inklusiv den nye Lightweight Chest Storage, som er en justerbar chest pack/flueæske forsynet med otte svirvler og karabiner, hvori man kan hænge værktøj, forfangsspoler og gadgets. C&F chest pack’en er desuden forsynet med to trådere, og så er der plads til forfang, indikatorer og split shots. C&F Lightweight Chest Storage måler 11,4 × 19,4 × 5,5 cm og vejer 227 gram. Pris: 799,-

Se mere her

Ahrex TP610

TP610-krogen fra Ahrex er oprindeligt målrettet voluminøse ørredstreamers, og har derfor indtil nu kunnet fås i størrelse 4-2/0. Fluebindere med større rovfisk i tankerne har dog efterspurgt krogen i større udgaver, og nu udvider Ahrex sortimentet med TP610 i størrelse 4/0 og 6/0. Trout Predator Streamer har Black Nickel Finish og et stort Aberdeen/Stinger kroggab. Hver pakke indeholder ti kroge. Pris: 59,-

Se mere her

McLean foldenet

New Zealandske McLean er på kort tid blevet verdensberømte for deres vejenet, som gør det muligt at dokumentere og genudsætte fangsten med minimal håndtering. Det nye Easy Fold Weigh Net har en foldbar netramme, som gør, at nettet kan pakkes helt bort, når det ikke er i brug. Nettet kommer med et etui, som kan monteres i vadebæltet, og dermed kan man hurtigt frigøre nettet og udfolde nettets ramme. Pris fra: 999,-

Se mere her

VMC Inline Seatrout

VMC har udviklet denne nye enkeltkrog, model 7236, specielt til kystblink og -woblere. Inline Seatrout er udført i kraftigt vanadiumstål og fremstår i VMC’s saltvandsresistente Coastal Black finish. Krogøjet er helt lukket, og den nye Barbarian krogbøjning modvirker udretning af krogen. VMC 7236 Inline Seatrout fås i størrelse 1/0-4/0. Pris: 49,50

Se mere her

SG 4Play V2

Savage Gears 4Play agn er tilbage i sortimentet i to opgraderede udgaver. De leddelte 4Play V2 Swim & Jerk, som ses på billedet, og 4Play V2 Liplure med ske, er begge udført i ABS plast og baseret på scanninger af byttefisk. Den langsomt synkende Swim & Jerk arbejder ideelt ned til en meters dybde, mens Liplure med ske kan gå ned til cirka to meter. Begge modeller fås i tre størrelser fra 13,5-20 cm og i hele seks changerende Photo Crome farvekombinationer. Pris: 129,95

Se mere her

Atlantic Race

Den nyeste udgave af Imax todelte flydedragt Atlantic Race Suit lever op til CE og International ISO 12402-5 standard, der sikrer, at dragten holder et voksent menneske flydende. For ekstra sikkerhed er Atlantic Race Suit også forsynet med fløjte og reflekstape. De høje bukser har fleksible neoprenseler og dragten er forstærket på knæ, albuer og skuldre. Imax Atlantic Race Suit er åndbar og vandtæt og fås i størrelse S-XXXL. Pris: 2.999,95

Se mere her

TroutHunter EVO Nylon

Den japanske producent TroutHunters nye EVO Nylon forfangsmateriale er målrettet tørfluefiskeren. EVO Nylon har nemlig en uovertruffen flydeegenskab og evne til at strække sig ud på vandet. Samtidigt har EVO Nylon god knudestyrke og 8-10% højere brudstyrke end sammenligneligt nylonmateriale. TroutHunter EVO Nylon er overfladebehandlet og bionedbrydeligt, og leveres på spoler med 50 meter. Pris: 79,-

Se mere her

Sandeel Special

Sport Dres står bag to nye specialudgaver af Savage Gears gennemløber 3D Sandeel. De nye farver, Kobberbassen og Isefjords Tobisen, kommer i et begrænset oplag i to størrelser – henholdsvis 15 grams udgave på 110 mm og 19 grams på 125 mm, der begge svømmer i en smal S-kurve. Begge varianter er fremstillet i solidt ABS Plast, og der medfølger enkeltkrog, trekrog og perler. Pris: 79,-

Se mere her

FF Multi Lamp

Der ligger et halvt års tests bag Future Flys nye fluebindingslampe, hvor man enkelt kan skifte mellem LED lyskilder og UV-lys. FF Multi Lamp kan således både oplyse fluestikket og hærde UV-lim. Multi Lamp monteres direkte på fluestikket, og basen fungerer desuden som værktøjsholder. Lampens strømforsyning kan tilsluttes 230V eller en computer eller powerbank via USB. FF Multi Lamp leveres inklusiv et par UV-beskyttende briller. Pris: 1.499,-

Se mere her

Sage Igniter

2019-sæsonen antændes allerede nu hos Amerikanske Sage, hvor de nye Igniter fluestænger afløser Method som Sages hurtigste specialserie til lange præcise kast og blæsende forhold. Igniter lander senere på året i tohåndsmodeller, mens de ti enhåndsmodeller fra klasse 4-10 i respektive ferskvands- og saltvandsudgaver er tilgængelige nu. Igniter-klingerne er baseret på KonneticHD-teknologi og er monteret med klassiske løsdele som Sages øvrige fluestænger. Pris fra: 7.699,-

Se mere her

LitePro Thermo Jacket

Bag det vandtætte og åndbare ydre på Prologics LitePro Thermo jakke gemmer der sig en lun 150 grams termoisolering. Jakken har vandafvisende lynlåse både i front og i de to fleeceforede sidelommer. LitePro Thermo jakke kan ventileres under armene, men holder kulden på afstand i kraft af sin høje hals, den justerbare hætte og velcrolukning ved håndleddene. Prologic-jakken fås i størrelse M-XXL. Pris: 899,95

Se mere eher

RIO Scandi Versitip

Det velkendte RIO Scandi Versitip system, hvor et skydehoved tilpasses og sammensættes af to dele, en Body og en Tip, udvides nu med en længere model Body. Long Version fås i klasse 8-11 (27,9-39,3 gram) og måler fra 8-8,6 meter, altså cirka en meter længere end den normale Body. Long Version findes i F, F/I og I/S3, og hele RIO Scandi Versitip programmet er samtidigt udvidet med en Synke 6 Body fra #8 til #11. Pris fra: 599,-

Se mere her

UST Multi Tip Kit

I samarbejde med Flyfish Europe har Scientific Anglers udviklet et nyt skydehovedsystem, som leveres med fire tips med forskellige densiteter: Flydende, Intermediate, Sink2/Sink4 og Sink7. Skydehovederne er designet til skandinaviske forhold og vandbaserede kast med fokus på længde og præcision. UST Multi Tip Kit fås i fire forskellige klassificeringer: 7/8, 8/9, 9/10 og 10/11, der alle har påtrykte lineidentifikationer og Scientific Anglers Texture overflade.
Pris: 1.299,-

 

Se mere her

Geoff Anderson Xylo

Den lave vægt og den minimale fylde gør, at Geoff Andersons nye lange Xylo regnfrakke er ideel at have med i selv den mindste oppakning. Derudover er det oplagt at have Xylo liggende i bilen eller båden, så du aldrig bliver overrasket af vejret. Den robuste regnfrakke er PFC fri og vejer kun cirka 250 gram. Xylos hætte kan justeres, og designet giver udluftning i frakkens ryg. Xylo fås i sort og transparent i S/M og L/XL. Leveres i kompressionspose.
Pris: 299,-

 

Se mere her