De glemte søer
Landets grønne søer gisper!
- Hjælp os med at dokumentere problemet
Sådan vurderer du, om en sø er belastet af for mange næringsstoffer?
Algeopblomstringer: Et af de mest synlige tegn på næringsstofbelastning er algeopblomstringer, hvor store mængder alger vokser hurtigt og gør vandet uklart. Disse algeopblomstringer kan variere i farve og tekstur og har meget negative konsekvenser for vandkvaliteten og søens økosystem.
Grønt vand: Hvis søvandet har en grønlig eller blågrøn farve er det et tegn på store mængder alger, der trives på grund af overdreven næringsstoftilførsel. Stærkt brunt vand om forårets skyldes typisk mange kiselalger.
Fiskedød: Hvis der er en pludselig eller uforklarlig fiskedød – eller hvis smådyrene dør – er det tegn på iltsvind eller giftige alger i vandet.
Klam lugt: Forurenet søvand kan have en ubehagelig metallisk eller svovlagtigt lugt, som kan skyldes mange alger eller bakterier i vandet.
Meget uklart vand: Næringsstofbelastning kan også gøre vandet meget uklart, fordi det er fyldt med alger. Når det er særligt slemt kan man ikke se en hvid skive længere ned end 0,3-1 meters dybde.
NB. I skovsøer og mosehuller kan vandet være brunfarvet på grund af for mange humusstoffer uden at været forurenet. Altså helt naturligt.
For 100 år siden kunne man stå ved bredden af en af landets mange søer og få øje på småfisk og vandinsekter nede i vandet. I dag er billedet mere grumset, for søer med rent vand, frodige vandplanter og en god og varieret fiskebestand er blevet et særsyn.
For kun 5 ud af 986 søer i vandplanerne er i god tilstand!
Den dårlige tilstand skyldes for høje koncentrationer af næringsstoffer, der primært stammer fra landbruget, men i visse søer også fra spildevand fra byer og industri.
Derfor har vi brug for din hjælp til at dokumentere, hvor slemt søerne har det, så vi kan kræve politisk handling og få genskabt sunde, klarvandede søer med en varieret og god bestand af fisk.
Alt du skal gøre er:
- Besøg din lokale sø
- Fyld en flaske eller et glas med søvand
- Tag et foto eller en video af indholdet samt af søen
- Fortæl eller skriv, hvordan din sø har det
- Send det til os på deglemtesoer@sportsfiskerforbundet.dk
- Angiv tid, sted og dit navn
Husk, at du hermed giver tilladelse til, at vi må bruge materialet på Danmarks Sportsfiskerforbunds kanaler og må dele det med pressen, så vi kan udbrede kendskabet til søernes problemer.
Brug #deglemtesøer, når du deler dine optagelser på sociale medier, og tag meget gerne @sportsfiskerforbundet.
Sammen kan vi gøre en forskel!
SÅDAN GENOPRETTER VI VORES SØER
- Reducer næringsstoftilførsel ved at regulere landbrugets brug af fosfor og kvælstof eller ved udtag af landbrugsjord.
- Opgrader spildevandsbehandlingen, og begræns risikoen for overløb af urenset spildevand. Dette gælder især i bynære søer, hvor der ikke er tab af næringsstoffer fra landbruget.
- Genopret eller skab nye vådområder rundt om søerne til naturlig filtrering af næringsstoffer. Sørg for, at der er brede bræmmer ved vandløbene.
- I særlige tilfælde, fjern næringsstofrigt sediment fra søbunden og/eller anvend kemikalier som aluminiumsulfat til at binde fosfor. Skal ske på forskningsbaseret grundlag.
- Øg indsatsen af overvågning af vandkvalitet og biodiversitet for at justere genopretningsindsatserne effektivt. Flere søer skal med i overvågningen, og de skal overvåges hyppigere og på flere parametre – herunder ilt, vandets klarhed med videre.
- Tjek at udyrkede bræmmer langs vandløbene har den lovfæstede mindste bredde.
Tilstanden i de danske søer
Miljøtilstanden i de danske søer er meget dårlig. Som nævnt er det kun 5 ud af 986 søer, der overvåges af myndighederne og indgår i vandplanerne, som har god økologisk tilstand. Det skyldes primært eutrofiering – tilførsel af store mængder næringsstoffer, fosfor og kvælstof.
Fosfor og kvælstof er nødvendige næringsstoffer for planter, men når der er for meget af det, fører det til massive algeblomstringer, der kan dominere vandmiljøet, gøre vandet uklart og ødelægge det naturlige økosystem.
Kilder til fosfortilførsel er landbrugsgødning, spildevand fra husholdninger og industri samt naturlig afstrømning og erosion fra landbrugsjord.
Kvælstof kommer i landbrugsområder hovedsageligt fra landbrugets gødskning.
Spildevand fra renseanlæg renses for både fosfor og kvælstof. Men under perioder med store nedbørsmængder, kan der ske overløb fra rensningsanlæg, så spildevandet direkte leder næringsstoffer ind i søer. Når fosfor og kvælstof tilføres i for store mængder, fører det til eutrofiering, som har flere negative konsekvenser:
- Algeopblomstringer: Hurtig vækst af alger, herunder blågrønalger, som kan producere toksiner og i særlige tilfælde gøre vandet farligt for fiskene og som drikkevand for mennesker.
- lltsvind: Når algerne dør, bliver de nedbrudt af bakterier, der forbruger ilt i vandet. Det kan føre til iltsvind, hvor der ikke er nok ilt i vandet til fiskene og smådyr som for eksempel insekter, orme og krebsdyr.
- Reduceret biodiversitet: Mangel på ilt og dominans af visse algetyper kan skubbe systemet mod en tilstand, hvor færre arter kan trives, hvilket reducerer biodiversiteten i søen.
- Visuelle og æstetiske problemer: Algeopblomstringer og deres efterfølgende død og nedbrydning gør vandet grumset og ildelugtende, og det begrænser muligheden for at dyrke rekreative aktiviteter som badning, sejlads og lystfiskeri.
BLIV MEDLEM OG STØT OS I KAMPEN FOR RENE SØER
Støt vores arbejde for rene, fiskerige søer ved at tegne et medlemskab. Du kan blive medlem af en forening i Danmarks Sportsfiskerforbund eller tegne et personligt medlemskab.
