Ny Plan for fiskepleje: Fremgang flere steder ved Isefjorden

DSC 0017 Biolog Peter W. Henriksen elfisker på en strækning af Tuse Å, som fortsat producerer godt med smolt til glæde for lystfiskerne ved Isefjorden. Foto: Henning Pedersen.

Den nye Plan for fiskepleje for alle vandløb, der løber til Isefjorden, viser, at der generelt er en fin forekomst af ½-års ørreder, og flere steder har restaureringsindsatser giver rigtig gode resultater.

I sensommeren og efteråret 2023 var en biolog fra DTU Aqua ude ved alle de mange vandløb ved Isefjorden. I alt 84 stationer blev undersøgt, heraf de 65 ved elbefiskning.

Resultaterne af de mange delundersøgelser er nu udmøntet i en ny Plan for fiskepleje, der afløser den gamle fra 2014. I løbet af de ti år, der er gået siden sidste undersøgelse, er der lavet adskillige tiltag ved mange af vandløbene, og den positive effekt er flere steder tydelig. Det skyldes ikke mindst det arbejde, der er udført af Tuse Å’s Ørredsammenslutning og Den sjællandske Grusbande under Fishing Zealand, men også Odsherred Sportsfiskerforening kan nu se flotte resultater ved flere mindre vandløb.

Højt gennemsnit
Ved undersøgelserne er det især ½-års ørreder, man finder. Det er de fisk fra vinterens gydning, der har overlevet sommeren, og som – hvis de fortsat overlever – for en stor dels vedkommende vil trække ud som smolt det efterfølgende forår.

Samlet set for alle de undersøgte vandløb blev der fundet ½-års ørreder på 70 % af de undersøgte stationer, og den gennemsnitlige tæthed pr. 100 m2 var 60. I 2014 var gennemsnittet 62, så der er samlet set ikke den store ændring.
Tætheden på 60 pr. 100 m2 er imidlertid høj, når man sammenligner med andre vandløb, der er blevet undersøgt i løbet af sidste to år. I Karup Å-systemet var tætheden således 38, og i Vejle Å-systemet er den netop opgjort til 41.

Ørredkortet
På Ørredkortet fra DTU Aqua kan du klikke dig ind på detaljerede oplysninger om alle de stationer, der er blevet undersøgt. Du finder kortet her.

 

 

Den nye Plan for fiskepleje for vandløbene ved Isefjorden kan du læse her.

Tilstrækkeligt til at sikre optimal smoltudvandring
Peter W. Henriksen, der er biolog hos Fishing Zealand, peger på, at stor tæthed af ½-års ørreder ikke i sig selv er altafgørende for smoltudvandringen det efterfølgende forår.

– Der er berettiget, at der er stor fokus på kommunernes miljømål på 80 stk. ½-års ørreder pr. 100 m2, men alt andet lige vil de 60 stk. pr. 100 m2 i Isefjorden kunne understøtte en optimal smoltproduktion i det følgende forår, fortæller Peter W Henriksen og fortsætter:

– Undersøgelser på Sjælland har nemlig vist, at de fleste smolt udvandrer i en alder af 1 år, og at de maksimale tætheder for de nu omkring 12 - 15 cm lange smolt lige før udvandringen er omkring 20 stk. pr. 100 m2 i et optimalt vandløb, men at der mange steder ses tætheder på 10 – 15 stk. pr. 100 m2. Hvis vi regner med, at anslået halvdelen dør i løbet af vinteren, og at enkelte ikke smoltificerer, så vil de 60 stk. ½-års ørreder pr. 100 m2 være tilstrækkeligt til at sikre en optimal smoltudvandring ved de nuværende fysiske forhold.

Højere målopfyldelse
Ved undersøgelserne bliver der også fastlagt, om de enkelte stationer lever op til målsætningerne om god eller høj økologisk tilstand i forhold til Ørredindekset.

I 2013 var det tilfældet med 25 % af stationerne, mens det i de nye undersøgelser i 2023 var steget til 33 %.

Ellerenden
De gode fysiske forhold i Ellerenden ved Munkholmbroen giver en høj yngelproduktion. Foto: Henning Pedersen.

Vandplejearbejdet giver gode resultater
Mange års vandplejearbejde i Tuse Å-systemet giver fortsat gode resultater trods en stor forureningssag i 2018. På hele 83 % af de undersøgte stationer blev det fundet ½-års ørreder, og den gennemsnitlige tæthed pr. 100 m2 var på 65. Der var desuden målopfyldelse på 35 % af stationerne.

Længere nordpå kan Odsherred Sportsfiskerforening nu se rigtig gode resultater af deres indsats. De har taget sig kærligt af det lille vandløb Annebjerg Sørende, der løber lige syd for Nykøbing Sjælland, og det lever nu fuldt op målsætningerne, og der er ikke længere behov for støtteudsætninger.

Et andet eksempel er det lille vandløb Ellerenden, der har sit udløb lige ved Munkholmbroen. Her har Den sjællandske Grusbande sørget for at ørrederne har adgang til vandløbet. Resultatet er nu høj økologisk tilstand og en tæthed på hele 783 stk. pr. 100 m2 i den nederste del af vandløbet.

Støt arbejdet for bedre vandløb med flere vilde fisk

 

Der sker heldigvis fremskridt, men der skal stadig arbejdes hårdt for at skabe bedre forhold i vores vandløb, så de kan producere mange flere vilde fisk.

 

Det er et arbejde, som er særdeles vigtigt for Danmarks Sportsfiskerforbund og forbundets medlemsforeninger, og du kan gøre en stor forskel ved at støtte arbejdet gennem medlemskab – individuelt eller gennem en medlemsforening.

 

Se her, hvordan du bliver medlem.

Usikkert om udsætninger kan fastholdes
Det samlede udsætningsbehov er fastlagt til 10.600 stk. smolt, men dertil kommer yderligere 92.800 stk., som har baggrund i de tidligere kystudsætninger, som for over 20 år siden blev flyttet ind til åmundingerne. Den samlede udsætningsmængde af smolt fortsætter derfor på stort set samme niveau, men da fiskene hidtil er blevet produceret hos Fyns Laksefisk, er det lige nu meget usikkert, om det bliver muligt at få fisk til udsætningerne.

I forvejen er nogle af udsætningerne blevet konverteret til vandløbsforbedringerne, og set i lyste af den nye situation kan det derfor blive aktuelt at benytte muligheden for at få alle pengene konverteret, så de alle kan bruges til vandløbsforbedringer i stedet.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"