Historisk aftale om landbruget er godt nyt for havmiljøet

Ny Aftale For Landbruget En ny statslig arealfond med 40 milliarder skal bl.a. sætte skub i udtagningen af lavbundsjorder og rejsning af skov. Foto: Søren Astrup Jørgensen.

Regeringen og Den grønne trepart har her til aften præsenteret deres aftale om en grøn omstilling af landbruget. Aftalen indebærer blandt andet 40 milliarder til en statslig are-alfond og en CO2-afgift på landbruget. Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at aftalen er godt nyt for havmiljøet, men pointerer, at der ikke er tid at spilde.

DSCF0204 1

Torben Kaas, Formand

Danmarks Sportsfiskerforbund

Hovedindhold i Aftale om et grønt Danmark

 

  • Reduktioner af drivhusgasudledninger for 1,8 mio. tons CO2e i 2030 – og potentiale for op mod 2,6 mio. tons.


  • En CO2e-afgift på udledninger fra husdyr. Der indføres en afgift på 300 kr. pr. ton CO2e i 2030 stigende til 750 kr. pr. ton CO2e i 2035 med et bundfradrag på 60 pct. Den effektive afgift vil dermed udgøre 120 kroner pr. ton i 2030 stigende til 300 kroner pr. ton i 2035.


  • Tilbageførsel af provenu til erhvervet: Provenuet fra husdyrafgiften i 2030-31 tilbageføres som en omstillingsstøttepulje, der skal understøtte erhvervets grønne omstilling. Håndtering af provenuet genbesøges i 2032.


  • Etablering af Danmarks Grønne Arealfond, som vil omfatte aktiviteter for omtrent 40 mia. kroner.


  • Rejsning af 250.000 hektar skov (svarende til et areal på størrelse med Lolland-Falster og Bornholm).


  • Udtagning af 140.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorde inkl. randarealer. Et mål om mindst 20 pct. beskyttet natur. Rejsning af 80.000 ha privat urørt skov, 20.000 ha statsskov samt udtagning af lavbundsjorde vil øge omfanget af beskyttet natur betydeligt.


  • Tilskudsordning på samlet godt 10 mia. kr. frem mod 2045 til lagring af biokul produceret ved pyrolyse.


  • Paradigmeskifte i kvælstofindsatsen, hvor arealomlægning er hovedmotoren til at nå målene i EU’s vandrammedirektiv.


  • Gebyrafløftning af slagterier for 45 mio. kr. årligt med virkning fra 2029 samt afsætte af en pulje til opkvalificering på i alt 100 mio. kr. over perioden 2027-30.

 

Kilde: Økonomiministeriet

Efter flere måneders forhandlinger er det nu lykkedes Den grønne trepart, bestående af blandt andre Regeringen, Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer, at lande en aftale om en grøn omstilling af landbruget.

Aftalen indeholder blandt andet 40 milliarder til en statslig arealfond, med henblik på opkøb af landbrugsjord og rejsning af skov, hvoraf 10 milliarder skal målrettes jordfordeling og jordopkøb, der skal reducere kvælstofudledningen til vandmiljøet. 

Derudover indeholder aftalen en CO2-afgift på først 300 kr./ton CO2 fra 2030 som gradvist vil stige til 750 kr./ton fra 2035. Med et bundfradrag på 60 % vil den effektive afgift dermed udgøre 120 kroner pr. ton i 2030 stigende til 300 kroner pr. ton i 2035.

Formand i Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas, er begejstret for aftalen og mener, at den kan få afgørende betydning for det fremadrettede arbejde med at få livet tilbage i fjordene og langs kysterne. 

- Vi har nu i flere år dokumenteret og råbt højt om havets elendige tilstand, og vi har gjort det meget klart, at udledningen af næringsstoffer skal nedbringes markant, hvis vi skal vende den triste udvikling. Med trepartens aftale og den store arealfond bliver det nu muligt at tage fat på arbejdet med at udtage store arealer af landbrugsjord og omdanne det til natur. Det er præcis det, som havet har brug for, siger Torben Kaas og fortsætter: 

- Det bliver dog helt afgørende, at der sættes turbo på jordutagningen og de øvrige indsatser, der skal reducere kvælstofudleningen til vores vand- og havmiljø. Havet står på randen af et kollaps og kan ikke tåle yderligere forsinkelser, når det kommer til at reducere næringsstoftilførslen. Vi er naturligvis bekymret over, at en stor del af indsatserne fortsat vil bero på frivillighed, som tidligere ikke har vist sig effektive, og vi appellerer derfor kraftigt til, at man der, hvor det er nødvendigt, vil anvende ekspropriation, hvis fx enkelte lodsejeres modstand bremser vigtige jordfordelingsprojekter til gavn for natur, biodiversitet og vandmiljø, siger Torben Kaas. 

Formand Torben Kaas sender i øvrigt stor ros til DN’s arbejde i treparten: 

- DN har været den eneste rene grønne stemme i treparten, og uden at vide, hvad der nøjagtigt er sket i forhandlingslokalerne, vil jeg gerne rose deres arbejde med at trække treparten i den rigtige retning – og særligt deres arbejde for at få hensynet til vores havmiljø og biodiversitet til at blive en central del af aftalen, siger Torben Kaas. 

Desuden glæder Torben Kaas sig også over udsigten til, at flere åer og ådale vil blive omdannet til natur igen. 

- Med aftalens fokus på lavbundsjorder og randarealer forventer vi, at mange flere åer og ådale vil blive omdannet til natur – til gavn for både biodiversiteten, havmiljøet og fiskeriet. Det er yderst positivt, at man med aftalen helt generelt ønsker at løse flere udfordringer på samme tid. Det er helt nødvendigt, når der er så mange krav til, hvad vi i Danmark skal bruge vores areal til, slutter Torben Kaas.

Fisk