Godt nyt: Ny havnaturfond på 500 mio. kr. skal genoprette livet i havet

Finanslov24 Akutpakke Vandmiljø

Regeringen har sammen med RV, SF, EL og K i dag præsenteret en aftale om en Havnaturfond, som består af 500 mio. kr. Havnaturfonden skal være med til at genoprette livet i havet og indsamle data og viden om indsatserne. En rigtig god nyhed for torsk, fladfisk og andet liv i fjordene og de kystnære områder, mener Danmarks Sportsfiskerforbund.

DSCF0204 1

Torben Kaas, Formand

Danmarks Sportsfiskerforbund

Principper for naturgenopretning i regi af Havnaturfonden

 

  • Der vælges marine projekter med størst mulig forventet natureffekt

 

  • Der igangsættes fortrinsvist projekter i havområder, hvor det vurderes, at der kan opnås en langvarig effekt

 

  • Naturgenopretningsindsatser skal som udgangspunkt effektovervåges, så genopretningsindsatser løbende kan bidrage med ny viden til efterfølgende indsatser

 

  • Havnaturfondens genopretningsindsatser målrettes i de første år områder med et kendt genopretningsbehov. Disse områder omfatter hhv. 1) Lillebælt og Sydfynske Øhav, 2) Storebælt, Samsø Bælt og Sejerø Bugt samt 3) Sjællands Nordkyst og Østkyst samt Møn

 

  • På sigt skal Havnaturfondens kortlægnings- og genopretningsindsatser bredes ud til flere områder af det danske hav, som dels skal muliggøre genopretningsprojekter i flere områder, dels gennem afprøvning af konkrete metoder og forsøg skal bidrage med ny viden om naturforbedrende tiltag ved VE-anlæg og muligheder for sameksistens, samt dataindsamling og - udstilling via kortlægning og lagring af data fra monitoreringsprogrammerne for VE-anlæg på havet, der bl.a. kan understøtte forundersøgelser til opstilling af VE

 

Kilde: Aftale om etablering af Havnaturfonden

Et bredt politisk flertal har her til morgen præsenteret en aftale om en Havnaturfond på 500 mio. kr., der over de næste 5 år skal være med til at genoprette livet i havet. Fonden skal blandt andet udføre konkrete genopretningsprojekter i form af udlægning af stenrev og udplantning af ålegræs. Samtidig skal fonden indsamle data og viden om, hvordan genopretningsprojekterne bedst muligt udføres.

- Vores havmiljø og fiskebestande er som bekendt under massivt pres og flere steder tæt på kollaps. Derfor er det meget positivt, at et bredt politisk flertal har vedtaget en havnaturfond, der med konkrete genopretningsinitiativer skal sætte turbo på den marine naturgenopretning. At de første genopretningsprojekter allerede bliver sat i søen i år, er vi meget tilfredse med, for havet har brug for hjælp nu og her, siger Torben Kaas, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund og fortsætter: 

- Vi glæder os i øvrigt over, at fonden udover konkrete naturgenopretningsprojekter også skal arbejde med at indsamle date og viden, så vi fremadrettet kan tilpasse indsatserne, så de kommer livet i havet bedst muligt til gode, siger Torben Kaas. 

Danmarks Sportsfiskerforbunds frivillige har vist vejen
Torben Kaas er desuden meget tilfreds med, at Danmarks Sportsfiskerforbund sammen med forbundets medlemmer og frivillige allerede har sat den marine naturgenopretning på dagsordenen, blandt andet gennem projekt Kysthjælper

- Sammen med vores engagerede medlemmer og frivillige har vi allerede i flere år vist vejen med mindre naturgenopretningsprojekter i vores kystnære havområder, hvor vi har plantet ålegræs og udlagt stenrev. Nu samler politikerne handsken op og får med Havnaturfonden sat langt mere kraft bag genopretningen af levesteder for fisk og dyr i vores hav. Det er yderst positivt, siger Torben Kaas. 

En permanent havnaturfond, tak
Med fonden afsættes der 315 mio. kr. til konkrete genopretningsprojekter, 120 mio. kr. til dataindsamling og vidensopbygning samt 65 mio. kr. til at oprette den nødvendige digitale infrastruktur, der bl.a. skal sikre at genopretningsprojekterne kan gennemføres så omkostningseffektivt som muligt.

Aftaleparterne er i øvrigt enige om, at aftalen om havnaturfonden og dens finansiering skal genbesøges senest i 2028. Det skal ved genbesøget bl.a. overvejes, om fonden bør organiseres som en permanent og uafhængig fond. 

- Vi håber meget, at man ved genbesøget af aftalen i 2028 udvider fondens arbejde, så det ikke kun gælder til 2030. For der hersker ingen tvivl om, at det kræver et langt sejt træk, før havet kommer i balance og vi får opbygget sunde bestande af torsk, fladfisk og andre hjemmehørende arter. Det er derfor også positivt, at partierne bag aftalen har lagt op til, at overskud fra de kommende store havvindmølleparker skal bidrage til yderligere finansiering af Havnaturfonden, siger Torben Kaas. 

Med aftalen lægges der desuden op til, at der nedsættes et rådgivende udvalg bestående af relevante brancheorganisationer, grønne organisationer og fageksperter. 

- Vi stiller os naturligvis meget gerne til rådighed med den viden og erfaring, vi allerede har på området. Og så vil vi kraftigt anbefale, at man også inddrager DTU Aqua i rådgivningen, som særligt kan bidrage med viden om de marine fiskearter og deres krav til habitater, siger Torben Kaas. 

En samlet indsats
Torben Kaas pointerer i øvrigt, at indsatserne i Havnaturfonden naturligvis ikke kan stå alene og ikke i sig selv redder havmiljøet. 

- Der hersker ingen tvivl om, at vi først og fremmest skal have nedbragt udledningen af næringsstoffer til vores vand- og havmiljø, og her kommer trepartsaftalen heldigvis til at spille en afgørende rolle. Men vi skal samtidig i gang med den helt konkrete genopretning i form af stenrev og ålegræs, og så skal vi have beskyttet langt mere af vores hav mod bundtrawl, råstofindvinding og klapning, siger Torben Kaas.

- Men heldigvis udelukker det ene ikke det andet, og vi mener, at det er helt nødvendigt at man arbejder i flere spor parallelt. Det bidrager Havnaturfonden nu heldigvis til, slutter Torben Kaas.

Læs hele aftalen her.

Fisk