Slut med lakseudsætninger i Ribe Å-systemet
Fra i år skal Ribe Å-systemet klare sig uden støtteudsætninger af laks, da kun en lille del af opgangsfiskene er udsatte fisk.
Løbende undersøgelser af laksebestanden i Ribe Å-systemet har vist en jævn stigning i både bestand og udbredelse af laks, der er et resultat af naturlig reproduktion. På den baggrund vurderer DTU Aqua, at å-systemet nu kan klare sig uden støtteudsætninger.
I 2005 startede et program for udsætning af laks i Ribe Å-systemet. Det var afkom af vilde laks fra selve åen, og udsætningerne skete for at ophjælpe bestanden, der desuden var totalfredet i seks år i perioden 2004-2009.
I 2012 ophørte udsætningerne i tilløbet Hjortvad Å, hvor der var konstateret en øget produktion af naturlig lakseyngel. Hjortvad Å løber til Ribe Å vest for Ribe by, og opgangen er derfor ikke berørt af spærringerne inde i Ribe.
87 % vildlaks
Den naturlige produktion af lakseyngel har været stigende gennem de senere år, og ved den seneste undersøgelse i 2021 fandt man, at 87 % af opgangen var vildlaks, og de udsatte laks udgjorde derfor en relativt lille del af bestanden.
DTU Aqua har derfor vurderet, at støtteudsætningerne af laks i å-systemet skal ophøre her fra 2023. Ribe Å-systemet bliver dermed det andet større å-system, der skal klare sig uden udsætninger. Det første var Storå ved Holstebro.
Forbedringer har skabt fremgang
Fiskeplejekonsulent Finn Sivebæk fra DTU Aqua fortæller, at det er resultatet af forbedringer i å-systemet, der har skabt grundlaget for udsætningsstoppet.
– I Ribe Å-systemet er der gennemført projekter, som i væsentligt omfang har givet laksen adgang til flere gyde- og opvækstområder. Der er skabt fiskepassage ved opstemningerne ved Gram Slot, Fole Dambrug, Gelsbro Dambrug og Kastrup Engvandingsanlæg, hvilket naturligvis bidrager til, at bestanden er vokset, fortæller Finn Sivebæk og fortsætter:
– Der er desuden udlagt gydegrus og genskabt bedre opvækstområder i både hovedløb og tilløb, og alt sammen har det været til gavn for naturen, herunder også fiskebestandene. Specifikt har etableringen af omløbsstryget ved Gram Slot betydet, at laksene nu også forekommer i Nørreå opstrøms Gram.
Potentiale til langt mere
Lakseynglen trives godt i de lidt større vandløb, og netop den type strækninger er karakteristiske i de tre forgreninger Hjortvad Å, Fladså og Gels Å.
– Potentialet i Ribe Å vurderes til at være meget stort og indgår derfor blandt de fire største vandsystemer - Storå, Skjern Å, Varde Å og Ribe Å - som har potentiale til at have de største laksebestande i Vest- og Sønderjylland. Laksebestanden er i de seneste år vokset, men har endnu langt fra nået åens fulde potentiale, der er beregnet til at udgøre knap 1 million ½-års laks, fortæller Finn Sivebæk.
Stadig god produktion af ørreder
Udsætningerne af ørreder i Ribe Å-systemet blev indstillet allerede i 2002, og i samarbejde med Samarbejdsudvalget for Ribe Å blev der foretaget restaureringsprojekter i en stor del af 84 mindre tilløb i å-systemet for at genskabe gode gyde- og opvækstområder.
Bestandsundersøgelsen i 2012 viste, at bestanden af ørredyngel var blevet mere end fordoblet, og det samme niveau blev fundet ved den seneste undersøgelse i 2021.
Spærringerne i Ribe by skaber problemer for flere fiskearter.
Opstemningerne i Ribe skaber problemer
Den største hindring for, at å-systemet kan indfri sit fulde potentiale, er de tre opstemninger inde i Ribe by. Cirka 82 % af åens samlede opvækstareal ligger opstrøms Ribe by, og det er derfor afgørende, at opgangsfiskene har mulighed for at nå frem til disse områder.
– Ved tre af opstemningerne er der fisketrapper af modstrømstypen. Opstrøms passage gennem den rivende strøm ved stemmeværkerne er vanskelig for laks og ørred og helt umulig for de fleste fiskearter, fortæller Finn Sivebæk.
– Opstrøms passage til Ribe Å-systemet kan desuden ske gennem Stampemølle Å, der udgør den fjerde vandløbsforgrening ved Ribe by. Gennem denne er der fri passage, da opstemningen ved det tidligere turbinehus blev erstattet af et stryg i 2012. For at skabe den optimale lokkestrøm gennem Stampemølle Å er det vigtigt, at denne har størst mulig vandføring, slutter han.
