Haderslev Fjord ramt af dødbringende iltsvind
Trepiggede hundestejler er døde som følge af iltsvind i Haderslev Fjord.
Foto: Erik Tveskov. 22. juni 2023.
Flygtende tanglopper, døde fisk og bobler i vandet afslører, at dødbringende iltsvind har ramt Haderslev Fjord usædvanligt tidligt i år.
Haderslev Fjord har i flere årtier været i farezonen hver eneste sommer, hvor store algeopblomstringer resulterer i iltsvind i fjorden. Observationer fra Haderslev Fjord viser nu, at fjorden allerede i slutningen af juni måned er ramt af iltsvind. Det er chokerende, mener den lokale lystfisker Erik Tveskov, der er uddannet biolog og i øvrigt næstformand i Sønderjysk Sportsfiskerforening.
Erik Tveskov har set de tydelige tegn på iltsvind med egne øjne.
– Jeg så døde trepiggede hundestejler og sortkutlinger i Haderslev Fjord allerede i sidste uge, og da jeg kiggede til fjorden i går aftes, boblede det op fra bunden, og enkelte steder var der synligt liglagen, fortæller han.
Synet gør ham utilpas.
– Jeg får opkastfornemmelse og får det så fysisk dårligt, at jeg må gå min vej. Den følelse er så småt ved at blive afløst af vrede over, at det her kan ske igen, siger Erik Tveskov og tilføjer, at iltsvindet er kommet usædvanligt tidligt i år:
– Det er helt usædvanligt, at det sker i juni måned. Det ville normalt ske i august eller september. Så alle lamper blinker rødt i forhold til fjordens miljøtilstand.
Der står da også en rød prik ved Haderslev Fjord på Miljøstyrelsens seneste kort over officielle iltmålinger i de danske havområder. Den røde prik betyder, at der er konstateret kraftigt iltsvind i fjorden. Se kortet her
Sådan opstår iltsvind
Iltsvind opstår, når næringsstofferne fosfor og kvælstof bliver skyllet ud i havet fra landjorden under regnvejr. I havet giver stofferne næring til alger, der vokser i løbet af forår og sommer. Når algerne dør, falder de til bunds og nedbrydes under forbrug af ilt. Det betyder, at vandet ved bunden gradvist kan tømmes for ilt.
Iltsvind forstærkes ved stigende vandtemperatur, fordi ilten bliver brugt hurtigere i varmere vand, og fordi det varmere vand ikke kan indeholde så meget ilt som det kolde vand.
Kilde: Miljøstyrelsen.
Tanglopper gør flugtforsøg
Det er ikke kun fiskene, der lider under mangel på ilt i fjorden. De bundlevende dyr som snegle og børsteorme dør efter få dage med kraftigt iltsvind. Rejer og tanglopper, som lever helt kystnært i tangbuskene, vil forsøge at undvige iltsvindet, men ofte bliver de fanget i det iltfattige vand og dør, forklarer Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Erik Tveskov delte torsdag den 22. juni et billede på Facebook af tanglopper, der forsøger at undslippe iltsvindet i Haderslev Fjord. I sit opslag skrev han:
"Hver en lille brun prik på fotoet er en tangloppe DER FORSØGER AT KRAVLE PÅ LAND FORDI DER IKKE ER ILT NOK. Jeg går ud og brækker mig.... Værsgo efterkommere. Her er en udfordring til jer."
Er man ikke biolog, kan det være svært at opdage de små dyr på kysten, der forsøger at undvige iltsvindet, men der findes et mere tydeligt tegn, forklarer Kaare Manniche Ebert:
– Der sker det, at iltsvindet kommer ude fra dybderne og presser alt liv ind mod land. Vær derfor opmærksom på ekstraordinære koncentrationer af rejer og småfisk helt inde på det lave vand. De mange småfisk tiltrækker sultne måger, så hvis du ser store flokke af måger, der dykker helt kystnært på en længere kyststrækning, så er det tegn på iltsvind.
Bekymring hos Danmarks Sportsfiskerforbund
– Nu har vi modtaget det første dokumenterede eksempel på, at dyrene dør under iltsvind i de kystnære havområder i 2023, men vi frygter desværre, at vi ser ind i en lang række tilfælde af dødbringende iltsvind denne sommer, siger Kaare Manniche Ebert.
Han peger på, at en afgørende årsag til iltsvind i de kystnære havområder er, at der bliver tilført større mængder af forurenende næringsstoffer fra land, end havmiljøet kan bære. Derfor skal forureningen nedbringes med et langt højere ambitionsniveau, mener Danmarks Sportsfiskerforbund.
– Vi opfordrer igen vores politikerne til, at man får taget de nødvendige initiativer til at få begrænset kvælstofudledningerne til havet, så vi kan få reduceret den årlige udledning af kvælstof med knapt 20.000 tons i stedet for de knapt 11.000 tons, som politikerne aktuelt har vedtaget i de nye vandområdeplaner, siger Kaare Manniche Ebert.
Tegn på iltsvind kan blandt andet være:
-
Usædvanlig adfærd hos prædatorer. F.eks. måger i stort antal, der dykker helt inde på lavt vand.
-
Hvide belægninger på havbunden, der kaldes liglagen. Belægningen består af de svovlbakterier, der er i gang med at opbruge den sidste ilt i vandet til at nedbryde algerne. Selv på lavt vand er det muligt at spotte hvide ligpletter på bunden.
-
Grumset, lerfarvet vand i områder uden bølger. Det meget uklare vand opstår, når der er sket en bundvending i forbindelse med kraftigt iltsvind.
-
Døde fisk og andre dyr i stort antal i vandet eller skyllet op på stranden. Når ilten er sluppet op, bliver fiskene kvalt. Det går helt galt, når bunden begynder at frigive den giftige gas svovlbrinte, som dræber alt liv i området.
