Sandfodringsprojekt på Nordkysten i problemer
De høje skrænter langs Nordkysten er udsat for erosion, og kommunerne har ønsket at beskytte dem ved massiv sandfodring.
Et projekt med sandfodring som kystbeskyttelse langs den sjællandske nordkyst er løbet ind i økonomiske problemer, da der skal laves kompenserende foranstaltninger. Lokale lystfiskere har set med bekymring på projektet, som de frygter vil ændre naturforholdene markant, og i lighed med Danmarks Sportsfiskerforbund peger de i stedet på etablering af stenrev som kystbeskyttelse.
Gennem de sidste ni år har Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommuner arbejdet på ”Nordkystens Fremtid”, der er et fælles kystsikringsprojekt. Projektet indebærer sandfodring med mange tons sand på en strækning på 35 km langs den sjællandske nordkyst fra Hundested til Helsingør. Projektet koster over 100 millioner kroner at etablere, og der vil desuden være løbende årlige omkostninger på syv millioner kroner, da det er nødvendigt at vedligeholde sandfodringen.
Nye omkostninger
De tre kommuner har allerede brugt omkring 40 millioner kroner i forbindelse med projekteringen, og nu ser det ud til, at prisen på hele projektet bliver fordoblet.
Miljøministeriet har nemlig pålagt kommunerne at lave kompenserende foranstaltninger, da man forudser, at den store mængde sand vil skade beskyttede stenrev i et Natura 2000-område, der omfatter Gilleleje Flak og Tragten, altså havområdet ud for Gilleleje samt den nordlige del af Øresund.
Borgmestrene fra de tre kommuner har nu meldt ud, at projektets fremtid afhænger af, om Miljøministeren træder til med de manglende penge, da man ikke kan finde midlerne i de kommunale kasser. Sker det ikke, vil man droppe hele projektet.
Fakta om sandfodringsprojektet
I gennemsnit skal de berørte kyststrækninger tilføres 60 m³ sand pr. meter og på særligt udsatte steder 90 m³ pr. meter. I alt skal kysten tilføres 1.700.000 m³ sand. Da noget af sandet løbende føres bort, skal der efter planen tilføres 5 m³ pr. meter om året.
Hvis projektet godkendes i sin nuværende form, skal de store mængder sand, grus og ral hentes fra områder i Kattegat.
Projektet omfatter ca. halvdelen af strækningen fra Hundested til Helsingør. Det omfatter ikke flere af de statsejede naturarealer, som fx Tisvilde hegn og Heatherhill. Omfattet er derimod strækningerne Kikhavn – Liseleje, Tisvilde – Vejby Strand, Rågeleje – Trillingerne, Havstokken – Feriebyen, Gilleleje – Nakkehoved, samt strækninger ved Munkerup og Ålsgårde.
Sandfodringsprojektet anslås at ville koste 105 mio. kr. for selve anlægsfasen samt 7 mio. kr. om året til vedligeholdelsesfodring. Desuden forventes udgifter på 60 mio. kr. til reparation af 10 km skræntfodssikring og 10 mio. kr. til anlæg af 10 bølgebrydere.
Bekymring for adgangsforhold
Hos den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening i Halsnæs Kommune er der bekymring for, at projektet ikke bliver gennemført. I et debatindlæg i Frederiksborg Amts Avis den 5. maj 2023 giver to medlemmer af lokalkomiteens kystsikringsgruppe udtryk for, at det vil hindre adgangen til at færdes langs stranden, hvis sandfordringen droppes. Der er nemlig gennemført flere omfattende projekter med såkaldt hård kystsikring, hvor der lægges store sten op ad skræntfoden. Det har betydet, at forstranden flere steder er forsvundet.
Hele debatindlægget kan læses her.
Myndigheder vurderer forskelligt
Lokalkomiteen henviser desuden til en vejledning fra Kystdirektoratet, hvor der gives udtryk for, at sandfodringsprojektet vil bidrage til at kunne genskabe det naturlige kystlandskab og kystmiljø.
Hos Miljøministeriet ser man imidlertid anderledes på sagen og henholder sig til EU's naturbeskyttelsesdirektiver, der blandt andet foreskriver, at der skal laves kompenserende tiltag, hvis et anlægsprojekt indebærer skadevirkninger i et Natura 2000-område.
Ministeriet vurderer, at sandet fra sandfodringen vil skade de stenrev, der ligger i havområdet ud for Gilleleje og den nordlige del af Øresund. Det er et Natura 2000-område og således omfattet af beskyttelsen.
Bekymring for de kystnære rev
Hos de mange lokale lystfiskere, der fisker langs de nordsjællandske kyster, har sandfodringsprojektet hele tiden vakt bekymring, da man ser for sig, hvordan de kystnære muslinge- og stenrev ved for eksempel Hald Strand og Udsholt Rev vil forsvinde i de store mængder sand, der efter planen skal pumpes ind på strandene.
Den bekymring deler Brian Lyck Jørgensen, der ud over at være lystfisker er byrådsmedlem i Gribskov Kommune.
– Min bekymring går dels på tilsanding af de kystnære rev og stenbundsområder og dels på tilsanding af å-udløbene langs kysten, hvilket er problematisk for arbejdet med at skabe bæredygtige ørredbestande, siger han og fortsætter:
– Spørgsmålet er jo også, hvor sandet skal komme fra. Efter pres fik vi flyttet indvindingsområdet ud, så det nu ligger 10 km fra kysten, men sandsugningen er under alle omstændigheder et problem for naturen, der hvor den finder sted.
– Jeg har helt fra starten været modstander af projektet, og som situationen er lige nu, tvivler jeg på, at det bliver gennemført i den sidste ende. Som politiker tænker jeg også, at der er bedre ting, vi kan bruge de mange penge til, slutter han.
Stenrev frem for sandfodring
Biolog Kaare Manniche Ebert hos Danmarks Sportsfiskerforbund deler de lokale lystfiskeres bekymring og peger på etablering af stenrev som en løsning, der både tjener kystsikringsformål og giver større naturværdi.
– Sandfodring som kystbeskyttelse er en problematisk løsning, da det ændrer væsentligt på naturforholdene og kan betyde, at de kystnære muslingerev og stenbanker forsvinder i sand. Desuden skal sandet pumpes op i et andet område, hvor selve oppumpningen kan volde skade. Da sandfodring kræver løbende vedligeholdelse, er det desuden et tilbagevendende problem, der fortsætter år efter år, siger han og fortsætter:
– I stedet for sandfodring ser vi hellere, at man kystsikrer ved anlæggelse af beskyttende stenrev i lighed med det BARREEF-pilotprojekt, som DTU Aqua arbejder med i øjeblikket.
Du kan læse om projektet her.
