Plan om massiv sandfodring skaber bekymring
Kystfiskerne kigger efter de mørke bælter langs kysten og er derfor bekymrede for, hvad der sker med dem, når der pumpes store mængder sand ind på stranden.
Kystskrænterne på den sjællandske nordkyst er udsat for stigende erosion, og det ønsker de lokale kommuner nu at afhjælpe ved massiv sandfodring. Det skaber bekymring for de miljømæssige konsekvenser hos både lyst- og erhvervsfiskere i området.
Stormen Bodil i 2013 lavede voldsom ravage og forårsagede kraftig erosion på især skrænterne langs den sjællandske nordkyst fra Hundested til Helsingør, og siden har de tre kommuner Halsnæs, Gilleleje og Helsingør arbejdet på at finde løsninger på kystsikringen. I dag er der allerede lavet omfattende skræntfodssikring, og der er lagt sten ud til mange bølgebrydere på strækningen.
Cowi peger på sandfodring som løsning
Alligevel vurdere Cowi i en rapport, at der skal en anden løsning til, hvis kysten skal sikres i forhold til både kommende storme og stigende vandstand som følge af klimaforandringer. I rapporten beskrives sandfodring som den eneste brugbare løsning, og det indebærer indpumpning af store mængder sand, ral og grus.
Fakta om sandfodringsprojektet
I gennemsnit skal de berørte kyststrækninger tilføres 60 m³ sand pr. meter og på særlig udsatte steder 90 m³ pr. meter. I alt skal kysten tilføres 1.700.000 m³ sand. Da noget af sandet løbende føres bort, skal der efter planen tilføres 5 m³ pr. meter om året.
Hvis projektet godkendes i sin nuværende form, skal de store mængder sand, grus og ral hentes områder i Kattegat. Det drejer sig om et område nord for Hesselø og to kystnære områder ud for Liseleje og Gilleleje. Områderne ligger mindst én kilometer fra land, og der vil ikke blive gravet på dybder under 10 meter.
Projektet omfatter ca. halvdelen af strækningen fra Hundested til Helsingør. Det omfatter ikke flere af de statseje naturarealer, som fx Tisvilde hegn og Heatherhill. Omfattet er derimod strækningerne Kikhavn – Liseleje, Tisvilde – Vejby Strand, Rågeleje – Trillingerne, Havstokken – Feriebyen, Gilleleje – Nakkehoved, samt strækninger ved Munkerup og Ålsgårde.
Sandfodringsprojektet anslås at ville koste 105 mio. kr. for selve anlægsfasen samt 7 mio. kr. om året til vedligeholdelsesfodring. Desuden forventes udgifter på 60 mio. kr. til reparation af 10 km skræntfodssikring og 10 mio. kr. til anlæg af 10 bølgebrydere.
Efter høringsfaser og klagebehandling vil projektet kunne vedtages endeligt i 2020 og selve anlæggelsen finde sted i 2021.
Kilde: Nordkystens fremtid
Bekymring for tilsanding af kystnære rev
Det har ikke overraskende skabt bekymring blandt både lyst- og erhvervsfiskere i området, da de ser de store sandmængder som en trussel mod det kystnære havmiljø.
– Vi risikerer, at stenrev og stenområder sander til. Det vil ødelægge den mangfoldige havbund, hvor mikroorganismer og småfisk holder til, og hvis du rammer det led af fødekæden, så får det også en negativ effekt på resten af fødekæden, udtaler Søren Jacobsen fra Skånsomt kystfiskeri til Frederiksborg Amts Avis den 30. januar.
Sportsfiskere peger på hård kystsikring
Tilsvarende udmelding kommer fra Ejvind Hartmund, der er formand for Helsinge og Omegns Sportsfiskerforening.
– Vi har plæderet for, at man finder på noget andet end at hælde sand på kysterne, hvor det forsvinder hurtigt, og hvor man ødelægger plante- og dyreliv i de kystnære områder, siger han til avisen.
Ejvind Hartmund siger til Sportsfiskeren.dk, at han har peget på etablering af hård kystsikring i form af stenrev anlagt på 5 meter vand og anlagt, så de ikke når helt op til vandoverfladen. Det er i øvrigt hans opfattelse, at den foreslåede løsning med sandfodring ikke kun vælges af kystsikringshensyn, men også fordi den falder i meget god jord hos turistbranchen, der gerne vil markedsføre strækningen som ”Den danske riviera”.
Konsulentfirmaer afviser bekymring
På et borgermøde den 31. januar havde deltagerne mulighed for at komme med input til, hvad der skal med i en kommende miljøundersøgelse.
På mødet deltog Brian Lykke fra Helsinge og Omegns Sportsfiskerforening. Han udtrykte bekymring for tilsanding af de rev, der ligger helt kystnært.
Lars Østergaard fra Niras prøvede ifølge Frederiksborg Amts Avis at berolige ham.
– Påvirkningen fra det sand og ral, som lægges ud, svarer til det, der sker naturligt i dag, hvor havet æder sig ind på skrænterne, og materialet herfra lægger sig langs kysten, sagde han.
Jan Nicolaisen fra Orbicon tilføjede, at påvirkningen på gydeopvækst bliver en del af undersøgelsen, og at alle fiskeriorganisationer bliver hørt flere gange.
Mulighed for at komme med høringssvar
Hvis man har forslag til, hvad der skal med i den kommende miljøundersøgelse, har man mulighed for at fremsende dem på mail til mail@halsnaes.dk. Fristen for at fremsende forslag og ideer er 17. februar 2019.
Genetabler det store Hunderev
Akvariechef Jens Peter Jeppesen på Øresundsakvariet har løbende fulgt debatten omkring kystbeskyttelsen på Nordkysten, og han forventer, at der kommer til at ske ændringer i bundmiljøerne som følge af sandfodringen.
– Naturen vil prøve at udligne påvirkningerne af øget mængde af sand og ral, og på den måde bliver det et mere flygtigt miljø og ikke et miljø i balance. Hver art får sine udfordringer, men måske og måske ikke med et ringere miljø til følge, fortæller Jens Peter Jeppesen til Sportsfiskeren.dk.
– Jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke forfølger den oplagte ide med at genetablere det store Hunderev ud for Hundested. Mange mener, at denne genetablering ville danne en ”mur” for de voldsomme kræfter fra vest, og dermed ville Nordkystens sanddynamik blive helt anderledes. Måske vil der ikke blive brug for de store kystbeskyttelsesprojekter såsom sandfodring, hvis vi havde en naturlig beskyttelse i form af et beskyttende og artsdivers stenrev, som oven i købet ville bidrage med formentlig storopblomstring af Nordkystens og det sydlige Kattegats dyreliv, slutter jens Peter Jeppesen.
