DSF om Vandområdeplan 3: Uambitiøs, underfinansieret og uden politisk mod
Vandområdeplan 3, der skal sikre et sundt vandmiljø og robuste fiskebestande i søer, åer og på kysterne, er ifølge Danmarks Sportsfiskerforbund langt fra ambitiøs nok.
Foto: Andreas Findling-Rottem.
Danmarks Sportsfiskerforbund har netop afgivet høringssvar til den sidste og tredje vandområdeplan 2021-2027. Ifølge forbundet kan planen ikke føre Danmark i mål med at indfri EU’s krav om god økologisk tilstand i søer, vandløb og på kysterne. ”Vi halter gevaldigt efter, når det kommer til at sikre et sundt vandmiljø med robuste fiskebestande. Derfor skal ambitionerne skrues markant op, der skal afsættes mere økonomi og unødvendigt bureaukrati skal aflives”, påpeger DSF.
Vandområdeplan 3 (2021-2027) er den sidste plan, der skal sikre, at Danmark får skabt et sundt vandmiljø i søer, vandløb og kystvande. Men desværre er Staten og kommunerne håbløst bagud med at få udført de nødvendige indsatser, som blandt andet skal være med til at sikre robuste fiskebestande og et godt lystfiskeri.
- Udkastet til vandområdeplan 3 er desværre langt fra godt nok, og Danmark risikerer at forsømme sine forpligtelser – både overfor naturen, men også overfor EU. I værste fald kan der vente bøder og sanktioner fra EU, siger Lars Brinch Thygesen, natur- og miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund.
I forbundets 14 sider lange høringssvar bliver der rettet en skarp kritik af såvel indsatserne i vandløb, søer og kystvande.
- Overordnet set er problemet, at der mangler tilstrækkelig viden om tilstanden i vores vandmiljø, det gælder særligt de vandløb og søer, der er en del af vandområdeplanerne. Dertil kommer, at der ikke er planlagt tilstrækkeligt med indsatser til at rette op på den dårlige tilstand – selv de steder, hvor man har viden om, at der er et klart behov, siger Lars Brinch Thygesen.
VILDE VANDLØB NU
De danske vandløb fungerer som fødestue, opvækstområde og spisekammer for en lang række fiskearter. De er livsnerven for særligt laks og havørreder, der er afhængige af velfungerende strømvande.
Desværre har de i århundreder lidt under en hårdhændet behandling og udnyttelse af vandet til vandmøller, dambrug og markvanding. Mange er blevet opgravet, udrettet eller rørlagt. Og ådalene er mange steder blevet drænet og pløjet. Det har medført tilbagegang i fiskebestandene og har udryddet fiskearter i flere vandløb.
Vilde vandløb NU! er Danmarks Sportsfiskerforbunds bud på, hvordan vi beskytter og forbedrer forholdene i Danmarks åer og bække, så vi også fremover kan fange en smuk ørred eller laks i åen, langs kysten eller på havet.
Spærringerne skal væk
Et markant kritikpunkt i DSF’s høringssvar er den manglende håndtering af spærringer i vandløbene, som er en grundlæggende forudsætning for at få vilde bestande af en række fiskearter, herunder laks og havørreder, men også brakvandsrovfisk som aborre og gedde.
- Spærringerne er uden sammenligning det største problem, når det kommer til at opnå gode og sunde vandløb med en rig natur og vilde fisk. Selvom der med Vandområdeplan 3 er lagt op til at fjerne hundredvis af spærringer, er der stadig lang vej i mål. Og værst er, at man ikke vil forholde sig til flere store spærringer, herunder Tangeværket og Holstebro Vandkraftssø, hvor man i stedet udskyder at tage en beslutning til 2023/2024. Det er ganske enkelt mangel på politisk handlekraft, siger Lars Brinch Thygesen.
I høringssvaret anbefaler forbundet desuden, at sluser skal medregnes som spærringer, da der er flere eksempler på at slusepraksis har en negativ indvirkning på fiskenes vandringsmuligheder fra hav til å.
Vandløbsindsatser er en skal-opgave
Ifølge Danmarks Sportsfiskerforbund er en stor del af vandløbsindsatserne forsinkede eller i risiko for at blive det, fordi Staten og kommunerne ikke prioriterer opgaven.
- De indsatser, der er beskrevet i alle tre vandområdeplaner, er en skal-opgave. Alligevel ser vi, at flere kommuner ikke prioriterer opgaven eller ikke har de nødvendige ressourcer til det. Der skal altså afsættes markant flere midler til opgaven fra statens side, og samtidig skal det være muligt at sanktionere de kommuner, som ikke prioriterer opgaven med at forbedre vandløbenes tilstand. Ellers når vi aldrig i mål, siger Lars Brinch Thygesen.
Han efterlyser samtidig, at reglerne for vandløbsvedligeholdelse og vandindvinding strammes markant op, da begge dele mange steder har en stor negativ indvirkning på vandløbenes natur og fiskebestande.
GARNFRI SØER
I dag foregår der stadigvæk garnfiskeri efter gedde, aborre og sandart på de danske søer. Fiskeriet er uden kvoter, reglerne er forældede, og søerne er ikke beskyttet mod overfiskeri. Det mener Danmarks Sportsfiskerforbund er helt uholdbart, og derfor kæmper vi for at ændre lovgivningen, så vi kan sikre sunde fiskebestande i balance og et godt lystfiskeri på vores søer.
Det kan desuden vise sig at blive dyrt for samfundet og i særdeleshed kommunerne, hvis der ikke snart kommer regler, der sikrer mod overfiskeri. Inden 2027 skal de danske søer opnå god økologisk tilstand, og her er en af forudsætningerne, at der skal være en sund og naturlig balance mellem søens rovfisk og de andre fiskearter. Den bliver svært at opnå, hvis det også fremover er muligt at fiske målrettet og ureguleret efter rovfiskene.
Nedbring forureningen, stop garnfiskeri og vandindvinding – og få søer i balance
Vandområdeplanerne fastsætter også rammerne for, hvordan de danske søer kan opnå god økologisk tilstand. Og her er problemet igen, at der både mangler viden om søernes tilstand og at der også mangler de nødvendige indsatser. Samtidig er det kun søer på minimum 1 ha, der er omfattet af vandområdeplanerne, hvilket vil sige 986 søer ud af Danmarks i alt ca. 120.000 søer.
- Der er kun 5 ud af 986 målsatte søer, der er i en god tilstand. Så indsatsbehovet er enormt. Samtidig er der mange søer under 1 ha, der også har et stort behov for indsats. Det handler blandt andet om at nedbringe udledning fra spredt bebyggelse, miljøfarlige forurenende stoffer fra bl.a. husholdninger og erhverv, samt påvirkning af vandindvinding, hvor der som minimum kunne gøres en indsats. For øjeblikket er indsatsen er beskæmmende og fuldstændig mangelfuld, siger Lars Brinch Thygesen.
Han fremhæver blandt andet indsatsen for at fjerne fosfor fra flere danske søer, som et af flere triste eksempler.
- For fosfor er der beregnet et indsatsbehov på fjernelse af 110 tons i de ganske få søer, der er udpeget i planen. Men der er kun oplistet indsatser, der fjerner 7,4 tons. De 7,4 tons svarer til knap 7 % af det beregnede indsatsbehov, hvilket er helt uacceptabelt.
Flere af de indsatser, der skal få søerne i bedre balance, er både dyre og omstændige, men et billigt og effektivt værktøj, som staten som minimum bør gøre brug af, er et forbud mod erhvervsfiskeri på landets søer.
- Et forbud mod garnfiskeri, der som bekendt foregår målrettet efter rovfisk som aborre, gedde og sandart på flere af landets søer, vil have en markant positiv effekt på balancen mellem rovfisk og fredfisk og dermed medvirke til at sikre målopfyldelse i søerne i henhold til vores EU-forpligtelser. Rovfiskene er nemlig med til at holde bestandene af fredfisk, som skaller og brasen, nede, hvilket i sidste ende resulterer i en mere klarvandet sø, forklarer Lars Brinch Thygesen.
Kvælstof og kystvande
Når det kommer til tilstanden for kystvandene, er billedet dog ganske tydeligt. Her fortæller Miljøstyrelsens data, at kun en håndfuld ud af de i alt 119 kystvande er i en god tilstand. Her der i højere grad indsatser end viden, der mangler.
- Den altoverskyggende faktor er næringsstoftilførsel, som desværre fastholder vores kystvande og havmiljø i en dårlig tilstand. Med landbrugsaftalen fra oktober 2021 blev det besluttet at nedbringe udledningen med 10.800 t. til 2027, men det er 2.300 t. mindre end hvad de førende forskningsinstitutter mener er nødvendigt, siger Lars Brinch Thygesen.
- Her har man ligesom med spærringerne så valgt først at forholde sig til det resterende indsatsbehov i 2023/2024, men det er jo blot at udskyde hovedpinen og med al sandsynlighed risikere ikke at nå i mål. Og havet bliver jo taberen i sidste ende, siger Lars Brinch Thygesen.
- Overordnet set halter vi altså gevaldigt efter, når det kommer til at sikre et sundt vandmiljø med robuste fiskebestande. Derfor skal ambitionerne skrues markant op, der skal afsættes mere økonomi og unødvendigt bureaukrati skal aflives, slutter Lars Brinch Thygesen.
