Nye vandplaner er for uambitiøse
Den nye vandområdeplan skulle være en redningskrans til det danske vandmiljø. Men Regeringens udkast til vandområdeplanen er for uambitiøse, mener Danmarks Sportsfiskerforbund. Vandløb, søer og kystvande bliver svigtet, og Danmark er der-med på kollisionskurs med EU’s Vandrammedirektiv.
Andreas Findling-Rottem
Presse- og kommunikationsansvarlig
Regeringen har i dag sendt den tredje og sidste vandområdeplan i høring. Den skal bidrage til, at Danmark sikrer god økologisk tilstand for vandløb, søer og kystvande og god tilstand for grundvandet. Kort sagt sørge for et rent vandmiljø med plads til en rig natur. Det er Danmark forpligtet til overfor EU – og det skal ske senest ved udgangen af 2027.
Men den tredje vandområdeplan er for uambitiøs og ligner på mange måder de to tidligere planer ved endnu engang at udskyde de nødvendige indsatser.
- Ud fra et første øjekast på det netop udkomne udkast til vandområdeplan 3, må vi konstatere, at planen overordnet set er en skuffelse. Vi er milevidt fra at opnå god økologisk tilstand i vores åer, søer, fjorde og kyster. Derfor havde vi troet og håbet, at der var blevet skruet mar-kant op for indsatserne og tempoet i den tredje, sidste og afgørende plan for vandmiljøet, men det er ikke tilfældet, desværre, siger Torben Kaas, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund.
- Vi er på direkte kollisionskurs med EU’s Vandrammedirektiv, som skal være opfyldt senest ved udgangen af 2027. Det kan i værste fald ende med, at Danmark får en sag på halsen fra EU, siger Torben Kaas.
Vandløbsindsatser i vandområdeplan 3
Fysisk forbedring i form af restaureringstiltag i ca. 3.850 km vandløb
Fjernelse af ca. 400 spærringer
Etablering af ca. 35 okkeranlæg og ca. 300 sandfang
Spildevandsindsatser for ca. 105 km vandløb
Videreførelse af alle ikke-gennemførte indsatser fra VP2
Svigter de vilde vandløb
Et centralt indsatsområde i vandplanerne er de danske vandløb. Her er der fastsat såkaldte miljømål for ca. 18.500 km. Men kun 5.100 km lever i dag op til god økologisk tilstand, og der er derfor meget lang vej til målet med kun 6 år igen af den samlede vandløbsindsats.
- Oprindeligt skulle 27.800 km vandløb være omfattet af vandområdeplanerne. Men det er si-den og ad flere omgange blevet reduceret betragteligt, så vandplanerne i dag kun skal sikre god økologisk tilstand i 18.500 km vandløb – eller hvad der svarer til knap en tredjedel af Danmarks i alt ca. 64.000 km vandløb. Med Regeringens udkast til den sidste vandområdeplan kommer vi ikke engang i mål med den del, siger Torben Kaas.
- Selvom der med vandområdeplan 3 er lagt op til, at 3.850 km vandløb skal restaureres eller genslynges og at der skal fjernes op mod 400 spærringer i vandløbene, er vi ikke engang halv-vejs i mål, siger Torben Kaas.
Særligt håndteringen af de store spærringer, der har enorm negativ indvirkning på store vand-systemer som blandt andet Gudenåen og Storå, virker til at være skudt til hjørne endnu en-gang.
- Både i vandplan 1 og 2 skubbede man de store spærringer foran sig og udskød de svære be-slutninger. Nu tyder alt på, at den manøvre gentager sig med tredje vandområdeplan, hvor man først vil se på de store spærringer i 2024 i forbindelse med et genbesøg af planen. Det er helt uholdbart, for det tager netop lang tid og politisk mod at finde løsninger, og altså ikke endnu en udskydelse, siger Torben Kaas.
Hvad er formålet med vandområdeplanerne?
EU’s medlemslande vedtog i år 2000 vandrammedirektivet, der har til formål at sikre, at alt vand opnår ”god tilstand”. Derfor skal Danmark og de øvrige medlemslande udarbejde vandområdeplaner og tilhørende indsatsprogrammer, der skal sikre renere vand og bedre forhold i vandløb, søer, den kystnære del af havet (kystvande) og grundvand.
Kyst og hav gisper
En anden central del af vandområdeplan 3 er indsatsen for at skabe et bedre miljø i fjorde og langs kysterne. Ud af Danmarks i alt 109 kystområder er kun 5 af dem i god økologisk tilstand. Det altoverskyggende problem er tilførslen af næringsstoffer fra særligt landbruget, samt fra spildevand og andre kilder.
- Vores have gisper, fiskene forsvinder flere steder og man kan mange steder ikke længere fange en torsk eller en fladfisk. Det skyldes udledningen af næringsstoffer til vores havmiljø. Med Landbrugsaftalen og nu med vandområdeplan 3 skal løsningerne findes. Men igen må vi desværre gentage, at ambitionsniveauet er for lavt, siger Torben Kaas.
- Regeringen sætter sin lid til frivillige, kollektive virkemidler, som allerede har vist sig ikke at fungere og vente med at skrue op for en målrettet regulering, hvor man kan være sikker på at opnå fremskridt og en mindre udvaskning af kvælstof, siger Torben Kaas.
Manglende indsats for søerne
For søerne tegner sig det samme billede. Her er Danmark også langt fra at indfri Vandramme-direktivets krav. Det skyldes at en stor del af de danske søer har været eller er hårdt plaget af fosfor-forurening, som kan være utroligt tidskrævende at få rettet op på.
- Kun 5 ud af de 986 danske søer, der er en del af vandområdeplanerne, er i god tilstand. Og Miljøstyrelsens forventning er, at over halvdelen af søerne ikke kan opnå god økologisk tilstand inden udgangen af 2027. Det skyldes hovedsageligt påvirkning og ophobning af fosfor, som både er svært og tidskrævende at håndtere. Men vi vil i høringsfasen presse på for, at der skrues op for indsatsen for søerne – særligt med tanke på etablering af fosforvådområder og flere sørestaureringer, siger Torben Kaas.
Vandområdeplan 3 er nu i offentlig høring i seks måneder. Danmarks Sportsfiskerforbund vil i samarbejde med de lokale natur- og miljøteams gennemgå det samelede høringsmateriale med henblik på at afgive høringssvar inden d. 22. juni 2022.
