Laksebestande på retur
Efter årevis med fremgang går flere af de danske laksebestande tilbage. Meget tyder på, at skarven er en af årsagerne til tilbagegangen.
Foto: Andreas Findling-Rottem.
Efter årevis med fremgang, er flere danske laksebestande stagnerede eller i tilbagegang. Det kan blandt andet aflæses i de netop offentliggjorte laksekvoter for sæsonen 2022. DTU Aqua peger på skarven som en mulig årsag til udviklingen i laksebestandene.
Udvikling i laksefangster 2010-2021
Figur 1. De samlede fangster af laks i 2021 er på et lavere niveau end i årene 2020, 2019, 2018 og 2017. I perioden 2014-2018 var der en tydelig stigning i fangster – grøn trend-linje. I flere vandløb er der tale om en stagnation eller et fald i fangsterne i 2019, 2020 og 2021 – rød trend-linje.
Bestanden af atlanterhavslaks i Danmark er gået frem til og med 2018. Det skyldes blandt andet en enorm indsats fra frivillige lystfiskere, der har investeret tid og kræfter i at genetablere egnede gyde- og opvækstområder for laksene og indfange moderfisk og udsætte yngel for at hjælpe bestanden på fode igen. Samtidig har kommuner, staten, og lokale lystfiskerforeninger i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund arbejdet målrettet på at få fjernet spærringer og genslynget vandløb.
Indsatserne er sket i et tæt samarbejde med DTU Aqua, som med deres rådgivning har anvist værktøjer, metoder og retningslinjer til at få genetableret de vilde, vestjyske laksebestande.
Men de seneste års bestands- og fangstanalyser, foretaget af netop DTU Aqua, viser, at udviklingen ser ud til at være vendt i flere danske laksevandløb. Det til trods for den store vand- og fiskeplejeindsats.
- Med baggrund i, at der igennem de seneste år er fjernet spærringer, som har givet adgang til flere gyde- og opvækstområder samt, at der tillige er etableret gydestryg, har dette paradoksalt nok ikke medført tilsvarende bestandsfremgange. De mange tiltag og gennemførte naturgenopretningsprojekter burde have givet anledning til betydelige bestandsfremgange, skriver DTU Aqua i deres netop publicerede notat ”DTU Aqua’s biologiske vurdering af laksebestande”.
Notatet slår fast, at der er stagnation eller nedgang i laksebestandene i de tre største vandsystemer: Storå, Skjern Å og Varde Å.
Skarv påvirker fiskebestandene
Men hvad er så årsagen til den negative udvikling? Fiskeplejekonsulent fra DTU Aqua, Finn Sivebæk, peger på skarven som en mulig væsentlig årsag.
- Idet vi ved, at gyde- og opvækstområderne og adgang hertil generelt er blevet forbedret markant igennem det seneste årti, kan vi også på den baggrund udlede, at dødelighederne i laksens livscyklus er blevet større, forklarer Finn Sivebæk og fortsætter:
- Der er direkte sammenhæng mellem størrelsen af det årlige udtræk af laksesmolt til havet og størrelsen på de efterfølgende års indtræk af gydelaks fra havet. Øger man størrelsen på udtrækket af laksesmolt, vil det give grundlag for større laksebestande. At øge overlevelsen på både unglaks og smolt er det samme som at reducere dødeligheden, og her har prædation fra fugle og andre fiskeædende dyr betydning. Der er dokumentation for, at skarver generelt æder en betydelig andel af laksesmoltene.
Skarverne er siden 2010 i højere grad begyndt at jage langt oppe i vandløbene, og DTU Aquas undersøgelser har vist, at en stor andel af lakseyngel (præ-smolt) bliver ædt af skarver over vinteren. Denne ekstra dødelighed kan være årsagen til, at laksebestandene ikke fortsat øges, men derimod stagnerer eller falder.
Laksebestandenes fremtid ser altså i høj grad ud til at afhænge af, hvorvidt det bliver muligt effektivt at reducere prædation på unglaks og smolt fra blandt andet skarver.
