Nye tal: 90 % af ørrederne forsvinder fra Vejle Å
Foto: Christian Flinker.
En ny undersøgelse fra DTU Aqua viser, at dødeligheden for små ørreder i Vejle Å ligger på ca. 90 % i løbet af vinteren. En lignende undersøgelse fra 2020 viste, at ca. 98 % af ½ års og 1 års ørreder gik til. Alt peger på, at skarven er årsagen til den høje dødelighed.
Skriv under: Vi foreslår alternativ skarv-plan
En række fiskearter og -bestande er i fare for at forsvinde – det gælder for eksempel bækørred, stallling og snæbel. Og den væsentligste årsag er, at de bliver ædt af skarven. Det er også dokumenteret, at skarven i nogle vandløb presser ellers robuste bestande af laks og havørred.
Er du enig? Skriv under for en ny og bedre forvaltning af skarv, så vi kan beskytte de vilde fiskebestande.
Vejle Å snor sig smukt gennem landskabet ved Tørskind knap 20 kilometer vest for Vejle. Umiddelbart ligner det en å i balance, med smukke sving og brede stryg, men under overfladen er historien desværre en ganske anden. Helt nye undersøgelser, foretaget af DTU Aqua, viser nemlig, at åen nogle steder er næsten tom for små ørreder, såkaldte halv- og helårsørreder.
I november 2021 elfiskede forskerne en 59 meter lang strækning af Vejle Å ved Tørskind og registrerede i alt 815 små ørreder. Fire måneder senere, i marts i år, var tallet faldet til 36 ørreder. 95 % var altså gået til i løbet af vinteren.
Lidt længere nedstrøms, ved Vork, var billedet det samme. Efterårets elfiskeri gav 641 ørreder på en 47 meter lang strækning, men her i marts var antallet faldet til 60 styk.
Spørger man seniorforsker Niels Jepsen fra DTU Aqua, hvad årsagen er, er svaret klart:
- Alt peger på, at det er skarverne, der gør et massivt indhug i ørredbestanden hen over vinteren. Normalt går ca. 25 % af halv- og helårsørrederne til fra oktober til marts. Men i Vejle Å ser vi jo en markant overdødelighed, som sagt omkring 95 %. Og Vejle Å er ellers en velfungerende å, med gode gyde- og opvæktsområder og skjul for ørrederne, så derfor peger alt på at fiskene bliver ædt – mange af dem formodentlig af skarver, siger Niels Jepsen, senior forsker ved DTU Aqua.
Og det er ikke kun mavefornemmelser. Som en del af DTU Aquas bestandsanalyse i Vejle Å, har der været opsat vildtkameraer langs åen. Denne vinters fotomateriale er endnu ikke gennemgået, men sidste år viste optagelserne en tydelig sammenhæng mellem skarvens tilstedeværelse og antallet af ørreder.
- På de strækninger, hvor vi ved hjælp af vildtkameraerne kunne se, at skarven var til stede, var antallet af ørreder faldet drastisk. Hvorimod de åstrækninger, der havde færre besøg af skarver, havde en mere almindelighed dødelighed. Billedet var helt klart – og matchede også lignende undersøgelser fra andre steder i landet, forklarer Niels Jepsen.
Vejle Å’s ørredbestand kan blive presset
Vejle Å har ellers længe været så velfungerende, at man tilbage i midten af 00’erne stoppede udsætning af ørreder, da åens ørredbestand var selvproducerende. Men nu kan bestanden for alvor blive truet, hvis ikke der gribes ind, mener Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.
- Foreløbigt ser det ud til, at åens ørredbestand godt kan klare presset fra skarverne, da der jo er godt med yngel i efteråret, hvilket tyder på, at de gydemodne ørreder stadig findes i et stort nok antal og har succes med at gyde i åen. Men med flere år i træk, hvor antallet af små ørreder er på et kritisk lavt niveau, og der dermed også er utrolig få smolt, der når at trække ud i havet, er frygten, at bestanden af gydemodne fisk også vil falde – og så bliver det for alvor kritisk, forklarer Kaare Manniche Ebert.
- Og hvad angår lystfiskeriet, er jeg sikker på, at skarvens store indhug på ørrederne allerede nu påvirker lystfiskeriet i Vejle Fjord og i åen i en negative retning.
DSF presser på for handling
Danmarks Sportsfiskerforbund har som bekendt kæmpet for, at den nye skarvforvaltningsplan gav flere muligheder for at imødegå de problemer, som skarven mange steder udgør for fiskebestandene. Desværre ligner den nye forvaltningsplan i høj grad den forrige, og det levner ikke de store forhåbninger for, at der for alvor kan tages hånd om problemerne med skarver. Men der er dog stadig nogle muligheder med den nuværende plan, fortæller Kaare Manniche Ebert.
- Indenfor rammerne af den nuværende forvaltningsplan vil vi arbejde for, at der afsættes flere ressourcer til Naturstyrelsen, så de kan spille en langt mere aktiv rolle – både med at rådgive og facilitere de frivilliges indsats med regulering af skarver. Og parallelt vil vi fortsat arbejde videre for en ny og forbedret skarvforvaltningsplan.
- Indtil da er det i høj grad de lokale foreninger, der igen må træde til og lægge flere frivillige timer i arbejdet med at passe på vores fiskebestande. Dem bakker vi selvfølgelig op, og vi arbejder løbende med at hjælpe vores foreninger med at etablere lokale netværk med jagtforeninger, så de med hjælp fra dem kan begrænse skarvens prædation, siger Kaare Manniche Ebert.
Lokal forening har iværksat regulering
Hos Vejle Sportsfiskerforening har man da også taget initiativ til at intensivere reguleringen af skarver sammen med lokale jægere og den lokale jagtforening. Allerede sidste år regulerede man i omegnen af 80 skarver. Men på trods af det, ser man fortsat en stor dødelighed på de testfiskede strækninger.
- Vejle Sportsfiskerforening gør jo det helt rigtige – og knokler virkelig for at beskytte åens fisk og sikre det store vandplejearbejde, der er blevet udført over årtier i åen. Det er en tung opgave, og de nye bestandsanalyser fra DTU Aqua viser jo, at den frivillige indsats ikke kan stå alene. Der er simpelthen behov for, at myndighederne kommer ind i kampen – og det skal være snart, hvis ikke vi skal have fisketomme vandløb i fremtiden, slutter Kaare Manniche Ebert.
Skriv under her, hvis du også mener, at 90 % dødelighed af ørreder er for meget.
