Fredet og forslugen fugl
Flere fiskebestande i ferskvand lider hårdt under de tusindvis af skarver, der lever og jager i Danmark. Det er en række danske eksperter på området enige om. Danmarks Sportsfiskerforbund presser fortsat på for bedre reguleringsmuligheder.
Skriv under: Vi foreslår alternativ skarv-plan
En række fiskearter og -bestande er i fare for at forsvinde – det gælder for eksempel bækørred, stallling og snæbel. Og den væsentligste årsag er, at de bliver ædt af skarven. Det er også dokumenteret, at skarven i nogle vandløb presser ellers robuste bestande af laks og havørred.
Er du enig? Skriv under for en ny og bedre forvaltning af skarv, så vi kan beskytte de vilde fiskebestande.
Skarven er gået fra at være en truet fugl til også at være en trussel for sårbare fiskearter. En sulten fugl, der hver dag skal indtage ca. 500 gram fisk for at overleve, har gennem de seneste par årtier i stigende grad søgt føde i ferske vande.
Nu oplever flere foreninger, at fiskebestandene har nået det hidtil laveste niveau. Især stallingen, som tidligere fandtes i meget store mængder, er nu blevet en sjælden fangst for lystfiskerne. Men også bækørrederne er blevet fåtallige og ikke mindst har flere undersøgelser fra blandt andet Skjern Å vist, at over 50% af alle laksesmolt bliver ædt af skarv.
Også i søerne har skarverne i stigende grad taget for sig af fiske bestandene. Og på kysten har flere foreninger oplevet flokke af skarver, som i havørredsmoltens udtræksperiode, har ædt af de små fisk i åmundingerne.
Historisk set ligger der undersøgelser om mængden af fisk i vandløbene. Blandt andet viser en undersøgelse fra den øvre Gudenå i 2004, altså tiden før skarverne for alvor indfandt sig i vandløbene, at der typisk vil være cirka 500 stallinger per kilometer å. Når man sammen holder med undersøgelser fra 2015 i Kongeåen, der på mange måder er et sammenligneligt vandløb, viste det sig, at der kun var 28,6 stallinger per kilometer vandløb.
På trods af mange undersøgelser, der har påvist skarvernes prædation, har lystfiskerne haft svært ved at trænge igennem det politiske system for at opnå bedre reguleringsmuligheder. På den ene side har organisationerne med fiskeriinteresser ønsket flere tiltag, og på den anden side har andre andre organisationer talt skarvernes sag ud fra den overbevisning, at naturen bør klare sig selv uden megen regulering.
En fuldvoksen skarv spiser i gennemsnit ca. 500 gr. fisk om dagen, og den kan sluge selv større fisk omkring 50 cm.
Foto: Lars Mejlby
Mangel på fisk
Mikkel Dyekjær, der er ivrig fluefisker og formand for Skanderborg Sportsfiskerforening, har de seneste 35 år fulgt udviklingen af fiskebestandene og fortæller:
– Omkring årtusindeskiftet var der et helt utroligt godt fiskeri i de fleste vandløb, jeg fiskede i. Uanset om jeg tog til Kongeåen, Nørre Å, Grindsted Å eller den øvre Gudenå, så var der fisk overalt. Dagsfangster på 20-30 flotte stallinger og en håndfuld fine bækørreder var ganske normalt. I dag er billedet helt anderledes. En fisketur med fangst af 3-4 mindre ørreder, og måske en enkelt lille stalling er en fin dag. Helt groteskt har jeg i år oplevet 3-4 ture, hvor jeg ikke har kastet til en eneste fisk, selv om åen var dækket af majfluer.
Formanden fortæller også, at igennem mange år har foreningens 50 medlemmer alle fisket med modhageløse fluer og genudsat samtlige fisk.
– I vinteren 2009/10 begyndte vi at se store flokke af skarver ved åen. Efter et par år fik vi myndighedstilladelse til at regulere 15 skarver om året. Dette tal er gradvis øget, så vi den seneste vinter faktisk har fået reguleringstilladelser til samtlige vore 25 lodsejere og dermed fået reguleret 41 skarver. Desværre har det ikke hjulpet noget som helst. Der var stadig mange skarver ved åen, da der kom frost.Vores erfaring er, at den regulering, vi som forening kan magte, ikke har nogen stor indflydelse. Vi har jo kun ganske få medlemmer, der har jagttegn, og de kan ikke være ved åen hver dag, siger Mikkel Dyekjær.
Stabil bestand af skarver
Thomas Bregnballe, der er seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, har gennem flere år forsket i skarver og blandt andet været tovholder på de årlige optællinger af ynglende skarver i Danmark. Han fortæller om udviklingen gennem de seneste par årtier:
– Den nuværende bestand på 30-35.000 ynglende par skarver i Danmark er nok lavere end det, der biologisk set er plads til i Danmark. Efter en større tilbagegang har bestanden været ganske stabil de sidste otte år, og jeg ser ikke for mig, at der inden for de nærmeste år vil ske en stigning på mere end nogle få tusinde par – simpelthen fordi de gode føde-og ynglepladser allerede er optaget. – Desuden er havørne nu – ud over mennesker – blevet en reel trussel for skarven, og der er eksempler på, at ørnene jager unge skarver og ikke mindst forstyrrer i kolonierne med det resultat, at skarverne får færre unger på vingerne og i nogle tilfælde også opgiver kolonier, som egentlig er oplagte ynglesteder.
– Udviklingen har også ændret sig med hensyn til de få, men relativt store kolonier med 4-6.000 ynglende par, til de nuværende cirka 80-90 kolonier med færre skarver per koloni. – Udviklingen er givetvis et resultat af, at fødegrundlaget faldt omkring flere af de meget store kolonier, og det bedre kunne betale sig for skarverne at flytte ud i mindre kolonier og yngle tættere på de steder, hvor der kunne fanges fisk. Vi ser det tydeligt, hvor skarvene skal flyve langt mere end 20-25 kilometer for at søge føde. Her kommer der som regel kun få unger fra reden, forklarer Thomas Bregnballe.
Vi har lavet undersøgelser, hvor vi overdækkede strækninger i forskellige vandløb for at se forskellen på , hvor mange fisk der blev spist på kontrolstationerne vs. de overdækkede stræk
Et fælles europæisk problem
Thomas Bregnballe mener, at den nuværende bestand af ynglende skarver i Danmark kun udgør en del af problemet for de sårbare fiskearter. De mange skarver, der hvert efterår kommer til Danmark og enten trækker videre eller bliver for at overvintre, bidrager også til problemet. Det er meget vanskeligt at finde ud af, hvor mange skarver fra især de skandinaviske lande, der er i Danmark hen over året. Måske drejer det sig om 60.000, når der i efteråret er flest gæstende skarver i landet.
Skarven er beskyttet af EU's Fuglebeskyttelsesdirektiv, men ifølge Thomas Bregnballe er der mellem landene i EU forskel på, hvordan direktivet tolkes.
– I Frankrig reguleres der eksempelvis ganske hårdt på blandt andet de danske skarver, der overvintrer i landet. Over en årrække blev cirka 30-40.000 skarver reguleret hvert år. Samme direktiv tolkes mere restriktivt i eksempelvis Finland, hvor fronterne er anderledes skarpt sat op. Og i Sverige har den ornitologiske forening indklaget svenske myndigheder for at fejltolke EU's direktiv om fuglebeskyttelse, siger Thomas Bregnballe og tilføjer:
– Hvert land skal også tage hensyn til den nationale lovgivning.
Staten bør bistå sportsfiskerne
Ifølge Thomas Bregnballe er opgaven med at regulere skarven større, end hvad lystfiskerne selv kan klare.
– Som jeg ser det, kan det flere steder blive en stor mundfuld for ganske få frivillige lystfiskere, hvis de ender med at stå alene om at skulle sikre de fiskearter, der måtte været truet i de lokale vandløb. Her ville det være en fordel med hjælp fra staten til at bistå det store arbejde med at indhente lodsejertilladelser samt koordinere bortskræmning med jægerne. Det er mit indtryk, at nogle af forsøgene på bortskræmning ikke fungerer tilstrækkelig godt til at opnå den ønskede effekt, fortæller Thomas Bregnballe.
Forskeren gør opmærksom på, at erfaringer fra udlandet og fra Skjern Å viser, at det i det mindste nogle steder er muligt at nedbringe antallet af skarver, der søger føde i vandløbene om vinteren, hvis man kan "tvinge" skarverne til at holde sig væk fra de overnatningspladser, som ligger nær de vandløb, man gerne vil beskytte. I den foregående forvaltningsplan var det allerede gjort muligt under visse forudsætninger, men i den nye forvaltningsplan forbedres mulighederne for at bortskræmme skarver fra overnatningspladserne ved at udvide tidsperioden, der må reguleres i.
Der findes i dag flere forskellige værktøjer til at regulere skarver, det tæller blandt andet bortskydning, bortskræmning samt maling af skarv æg.
Foto: Jacob Sterup
Et større problem end først antaget
Seniorforsker hos DTU-Aqua, Niels Jepsen, har gennem mange år lavet utallige undersøgelser om prædation fra blandt andet skarv og fortæller:
– Jeg kan klart sige, at både jeg og mange af mine kollegaer er blevet meget overrasket over, hvor stor indflydelse skarv har på fiskebestandene i de danske vandløb og søer. Men må også bare sige, at når man igen og igen finder tusindvis af pit-mærker fra de mærkede fisk under en skarvkoloni, så er det jo the smoking gun.
– Eksempelvis udførte vi en undersøgelse i Villestrup Å, hvor vi el-fiskede en hel opgang af gydemodne havørreder. Af de pit-mærkede havørreder fandt vi efterfølgende ud af, at ca. 50% af alle fisk under 50 centimeter blev ædt af skarver. Mærkerne lå alle under den nærliggende skarv-rasteplads.
Tusindvis af pit-mærkerne fra de mærkede fisk under en skarv- koloni, er jo The Smoking Gun
Skarverne er særligt kendt for at udgøre et problem for de fiskearter, der holder til i vandløbene. Men flere undersøgelser viser, at skarverne også kan udgøre en trussel for fiskebestandene i søerne
Også søerne er påvirket af skarver
Forskerne har også lavet en række undersøgelser i blandt andet Viborgsøerne, hvor man mærkede et stort antal forskellige fisk for at kortlægge deres vandringsmønstre.
– Mine kollegaer kunne ikke forstå, hvor de mærkede fisk blev af. Men da der blev kigget under skarvkolonierne i nærområdet, viste det sig overraskende nok, at et stort antal af de mærkede fisk var endt i maven på skarv, og at skarver ikke blot spiser fredfisk, men i høj grad også rovfisk. Blandt andet store aborrer, men også sandarter og gedder op til 50 cm æder skarven gerne. Så opfattelsen om, at skarvene primært holder bestanden af fredfisk nede, er faktisk forkert, da skarver også æder de rovfisk, der skulle æde fredfiskene, fortæller Niels Jepsen.
Niels Jepsen fortæller også om de mange andre teorier, som der er blevet undersøgt for at finde en forklaring på den dalende fiskebestand.
– Jeg kan fagligt tilbagevise, at hverken odder, mink, signalkrebs, forurening eller manglende gydemuligheder skulle have tilstrækkelig betydning til at kunne bære ansvaret for den kraftige nedgang, vi har set i fiskebestandene i hele Danmark. Her vejer vores undersøgelser fra skarvens prædation helt anderledes tungt.
Få skarver har stor betydning
I en DTU Aqua-undersøgelse fra Kongeåen, hvor en række stallinger blev radiomærket, mistænkes skarven igen for at være den begrænsende faktor for bestandene. I rapporten står der blandt andet:
– På baggrund af telemetriundersøgelsen kan det konstateres, at prædation fra skarv mindst udgør 29%. Yderligere 46% af radiosenderne er forsvundet fra vandsystemet uden at være genfundet og antages derfor at være ædt af skarver eller fiskehejrer. Men der er ingen beviser for prædation fra fiskehejrer, og det er også usandsynligt med den størrelse fisk, der er mærket.
Og af rapporten fremgår det, at der ikke skal mange skarver til, før de udgør et problem:
– Det ses, at selv prædation fra små flokke af skarver over en kort periode er nok til at holde en stallingbestand på et meget lavt niveau, og at skarv kan være af afgørende betydning for, at vi ser lange næsten fisketomme strækninger i nogle vandløb.
Niels Jepsen og hans kollegaer fra DTU Aqua, har også lavet forsøg, hvor man fysisk forhindrer fugle i at jage i vandløb.
– Vi har lavet undersøgelser, hvor vi overdækkede strækninger i forskellige vandløb for at se forskellen på, hvor mange fisk der blev spist på kontrolstationerne vs. de overdækkede stræk. Her har vi dokumenteret en overdødelighed hos lakse-og ørred-ungfisk på mellem 50% og 95% på de stræk, der ikke var overdækket, forklarer Niels Jepsen.
Ved at sammenligne åbne strækninger med overdækkede strækninger har DTU Aqua kunnet dokumentere en markant overdødelighed på de ikke overdækkede strækninger. Her forsvandt op imod 95% af lakse- og ørredungfisk
Foto: DTU Aqua
Staten bør sikre truede fiskearter
Biolog hos Danmarks Sportsfiskerforbund, Kaare Manniche Ebert, siger, at det naturligvis er vigtigt, at der er en sund bestand af skarver i Danmark. Men på den anden side, er det også vigtigt, at man presser politisk på for at sikre de sårbare fiskebestande.
– Som vi oplever det, er der alt for få muligheder for, at vi reelt set kan gøre en forskel. Eksempelvis er det helt håbløst, at man visse steder kun har fået lov til at regulere to skarver om dagen, når der flyver flere hundrede skarver rundt efterfølgende. Det er også helt urimeligt, at foreninger skal ansøge 3-4 gange hvert år for hver lodsejer for at kunne regulere. Det er simpelthen alt for bureaukratisk, og lystfiskerne mister lysten til at gøre noget, siger Kaare Manniche Ebert.
Vejen til flere reguleringsmuligheder går gennem Skarvforvaltningsplanen og Vildtskadebekendtgørelsen.
Især sidstnævnte er vigtig, men miljøministeren har ikke accepteret Danmarks Sportsfiskerforbunds ønske om at indtræde i Vildtforvaltningsrådet.
– Det er både frustrerende og problematisk, at vi ikke kan blive en del af rådet, men vi har fået tilsagn om foretræde, så vi kan argumentere for vores synspunkter, inden en revision af bekendtgørelsen sker i 2022, siger Kaare Manniche Ebert
Mange konstruktive forslag
Og Danmarks Sportsfiskerforund har allerede en række idéer til, hvordan mulighederne for at regulere bliver gjort mere enkle, så det kan få en reel positiv effekt for fiskebestandene.
– Vi har flere nye forslag, vi gerne så implementeret. Blandt andet ville det være konstruktivt, at man havde en tilladelse til regulering langs udvalgte vandløb med særligt udsatte og truede fiskearter, og ikke som nu hvor hver eneste tilladelse gives særskilt til hver lodsejer. Ligeledes så vi gerne, at der blev givet tilladelse til året tundt at regulere fra båd i fredningsbælterne, hvor åerne løber ud i havet, og ikke som nu hvor al bortskræmning skal ske fra land.
Antallet af ynglepar i Danmark er ikke nødvendigvis afgørende, mener Kaare Manniche Ebert.
– Det er derimod placeringen af kolonierne. Den store forskel på den selvreproducerende laksebestands fremgang i Storå og den stagnerende bestand i Ringkøbing Fjord er med stor sandsynlighed tilstedeværelsen af skarvkolonier i Ringkøbing Fjord, hvor Skjern Å udmunder. Der vil altid være mange tusinde skarver der i modsætning til i Nissum Fjord, hvor der ikke må være kolonier.
I områder med lave bestande af sårbare fiskearter bør der altså ikke være kolonier, hvis det står til Danmarks Sportsfiskerforbund. Desuden ønsker Forbundet også, at staten indtræder mere i rollen som et hjælpende organ.
– Vi så gerne, at blandt andet vildtkonsulenterne var nogle, man kunne kontakte, og de kunne være behjælpelige med de fornødne tilladelser til regulering og rådgivning. Ikke mindst ville det være ønskværdigt, at myndighederne oprettede et netværk af interesserede jægere, som kunne træde til, når en kold periode pressede mange skarver op i de ferske vande. Som det er nu, er der ikke megen hjælp at hente. Og så det vigtigste af det hele, vi skal have politikerne til at rette blikket ned under vandoverfladen, så beskyttelse i lige så høj grad også gælder for de sårbare fiskebestande, som for skarven, slutter Kaare Manniche Ebert.
Artiklen er bragt i Sportsfiskeren 3, 2021.
