Undersøgelse giver ny viden om brakvandsgedderne
Undersøgelsen viste, at der var et optræk af gydemodne gedder. Deres gennemsnitslængde var 75,4 cm.
I foråret 2021 blev der gennemført en undersøgelse i Fladså ved Næstved, hvor to fiskefælder i en periode både fangede de fisk, der trak op i åen, og dem, der trak ud mod havet. Dermed blev viden fra en tidligere undersøgelse om smoltudtrækket opdateret, men der blev samtidig høstet ny viden om brakvandsgedder og -aborrer, der trak op i åen for at gyde.
I marts 2021 blev der opsat to fiskefælder i Fladså ved Næstved. Den ene fælde vendte åbningen opstrøms og skulle fange de fisk, der trak ud mod havet, mens den anden fælde vendte den anden vej og skulle fange de fisk, der trak ind i åen fra havet.
Hensigten med fælderne var dels at få belyst, hvor mange ørredsmolt, der trak ud fra åen, og dels at blive klogere på, i hvor høj grad gedder og aborrer fra det brakke fjordområde trak op i åen for at gyde.
Undersøgelsen var bestilt af Næstved Kommune og blev udført af biolog Peter W. Henriksen fra Limno Consult med stor hjælp fra frivillige fra Sportsfiskerforeningen Fladså, der dagligt hjalp med at tømme fælderne og registrere fangsterne.
Resultaterne er nu samlet i en rapport, som i sin helhed kan læses her.
Geddefælden skulle fange de fisk, der trak op i åen fra fjordene.
Brakvandsgedder på gydevandring
Rapporten fastslår indledningsvist, at der er begrænset viden om brakvandsgeddernes adfærd i forbindelse med gydningen, herunder i hvilket omfang de gyder i ferskvand eller ude i de brakke fjordområder.
Det var derfor imødeset med spænding, om gedder på vandring ind i åen ville gå i fælden. Det viste sig at være tilfældet, idet der blev fanget 18 gedder, der enten var med rogn eller var udlegede. Det er dermed sikkert, at der er en lokal brakvandsgedde-bestand knyttet til Fladså.
Antallet af gedder er dog usikkert og kan være en del højere, da fældens fiskeeffektivitet for gedder ikke er kendt. Størrelsesmæssigt lå gedderne mellem 70 og 110 cm med et gennemsnit på 75,4 cm.
Opgang af aborrer
Undersøgelsen viste ligeledes, at der var en bestand af aborrer, der søgte op i åen på gydevandring. I opgangsfælden blev der nemlig fanget 79 aborrer, der lå mellem 20 og 47 cm.
Der blev desuden i nedstrømsfælden fanget 825 små aborrer på 7-15 cm, så alt tyder på, at Fladså og tilgrænsende moser og søer er gyde- og opvækstområde for en lokal bestand af brakvandsaborrer.
Ligesom ved gedderne er fældernes fiskeeffektivitet ikke kendt i forhold til aborrerne, så de reelle fangsttal kan være en del højere.
Stabil smoltproduktion
Nedstrømsfælden skulle desuden fange udtrækkende ørredsmolt, og her var fældens fiskeeffektivitet kendt. 227 smolt var nemlig blevet mærket og genudsat opstrøms fælden, og 54 af dem blev senere genfanget i fælden, hvilket betyder, at fælden fangede lidt over 1/5 af de udtrækkende smolt.
Den totale udvandring af smolt blev beregnet til 8.000 stk. Det svarer til en produktion på mindst 20 pr. 100 m2, som anses for det realistiske niveau i landsdelens vandløb og er på niveau med for eksempel Kolding Å og Vivede Mølle Å.
Ved en tilsvarende smoltundersøgelse i 2010 blev den samlede udvandring beregnet til 7.000 stk.
Smoltfælden skulle fange de ørredsmolt, der trak ud mod fjordene.
Sortmundet kutling på fremmarch
Der blev i alt fanget 12 fiskearter i fælderne: Aborre, gedde, løje, rimte, rudskalle, skalle, skrubbe, sortmundet kutling, suder, 3-pigget hundestejle, ørred og ål. Desuden blev der fanget flodlampret.
Det var bemærkelsesværdigt, at der blev fanget 96 sortmundede kutlinger, der i løbet af perioden blev mere og mere kønsmodne. Det tyder derfor på, at de trækker op i åen for at gyde.
Ved den tilsvarende undersøgelse i 2010 blev der ikke fanget én eneste sortmundet kutling. Det tyder derfor på, at arten har bredt sig til Karrebæk og Dybsø fjorde og videre op i vandløbene.
Brug for flere gydeområder
Afslutningsvist anbefales det i rapporten, at der etableres flere områder langs Fladså, hvor brakvandsgedderne kan gyde. Det kan for eksempel være i form af oversvømmede enge om foråret eller regulære geddefabrikker. Desuden skal der være fokus på, at brakvandsaborrerne sikres adgang til de eksisterende moser og søer.
For ørredernes vedkommende kan bestanden styrkes ved at forbedre de fysiske forhold i vandløbet. Det kan ske ved etablering af sandfang og ved udlægning af skjulesten.
