Plads til flere fisk i Kongeåen
Fra sin udsigtspost tæt på sin bolig ved Kongeåen kan Michael følge med i, hvad der sker ved åen.
Helt siden 1984 har Michael Deacon arbejdet med vandplejeprojekter ved Kongeåen, men selv om der er lagt grus og sten i åen og flere spærringer er fjernet, mangler han endnu at se de helt store resultater. Der er plads til mange flere fisk i åen, og fiskene har endnu ikke kvitteret for indsatsen.
Michael har siden 1984 boet lige ned til Kongeåen lidt syd for Vejen. Fra starten har han deltaget i det pionerarbejde, der er gjort ved åen og er i dag desuden formand for Vejen og Omegns Sportsfiskerforening.
Sidst i juni satte vi ham stævne ved åen, hvor han fortalte om vandplejearbejdet, der har været et langt, sejt træk, der endnu ikke har udmøntet sig fuldt ud i de resultater, han gerne vil se. Men efter fjernelsen af spærringen ved Jedsted Mølle ser han dog en mulighed for, at det kan komme til at ske i de kommende år.
Michael fangede sin første havørred i åen i 1988, men han drømmer stadig om den dag, hvor han kan lande en stor laks oppe på ”hans” del af åen ved Vejen.
Michael Deacon
Født 1956 i England.
Bosiddende ved Kongeåen siden 1984.
Formand for Vejen og Omegns Sportsfiskerforening.
Arbejder for Miljøstyrelsen i Sydjylland med overvågning af vandløb.
Michael arbejdede i 1990 som åmand ved Vejen Kommune. Noget han fandt meget lærerigt.
Begyndte med klækkeri og moderfisk
– Da jeg bosatte mig ved Kongeåen i 1984, blev jeg en del af den lokale forenings arbejde med vand- og fiskepleje, fortælle Michael og fortsætter:
– Der blev dannet et Kongeåudvalg med repræsentanter fra Vejen og Omegns Sportsfiskerforening (VOSF) og Sydvestjydsk Sportsfiskerforening (SSF), og på det tidspunkt var der mest fokus på at opfiske moderfisk og drive klækkeri, så der blev fisk til udsætninger. Det var et arbejde, der især blev drevet af Børge Højen og Erik Herlev fra VOSF og William Buus og Flemming Christiansen fra SSF.
Arbejdet med klækkeriet løb dog ofte ind i problemer, og det var desuden svært at skaffe moderfisk nok.
Kongeåen var på det tidspunkt især kendt for sit bækørredfiskeri, men det var rent put and take-fiskeri baseret på udsætninger af fangstklare bækørreder. De vilde havørreder havde fortsat svært ved at komme op i åen især på grund af spærringen ved Jedsted Mølle kun få kilometer fra udmundingen i Vadehavet.
Handlingsplan og nyt fokus
Udsætningsarbejdet fortsatte op gennem 1990’erne, men langsomt begyndte fokus at skifte, da de mange udsætninger ikke gav de ønskede resultater.
I 1998 udgav foreningerne en statusrapport, hvor de konstaterede, at der i perioden 1988-98 var udsat mere end én million laksefisk, uden at der af den grund var etableret tilpas store naturligt reproducerende bestande af laks, bækørred og havørred. Kun stallingen havde etableret en bæredygtig bestand.
Det fremadrettede arbejde blev beskrevet i Handlingsplan for Kongeåen, der så dagens lys 1. juli 1998 med Michael Deacon og Flemming Sørensen som penneførere.
Her blev beskrevet, hvordan der skulle arbejdes videre med avlsarbejde og udsætninger, men ikke mindst hvordan gyde- og opvækstområder skulle restaureres og frie passageforhold skulle etableres.
Elfiskeri ved Jedsted Mølle i 1986.
Gruset i hovedløbet blev luftet med store maskiner.
Opstemningen ved Vejen Store Vandmølle, hvor der næste år bliver fri passage.
Fra udsætninger til restaureringer
– Vi var nogle, der for alvor begyndte at tale for at bruge kræfter og penge på restaureringsarbejde frem for udsætninger, men i starten var der ikke meget lydhørhed for det, fortæller Michael.
Selv begyndte han at indsamle data, og to år i træk omkring 1990 gik han hele åsystemet igennem og optalte og registrerede gydebanker.
Resultaterne blev givet videre til amtet og DTU-Aqua, og langsomt kom der gang i tingene. Der blev langt meget grus ud af både amt og kommuner, og strygene i hovedløbet blev renset for sand, men fiskene kvitterede stadig ikke for indsatsen.
Et banebrydende ønske om at kunne konvertere penge fra udsætninger til vandløbsrestaurering blev imødekommet i Paragraf 7-udvalget sidst i 1990’erne, og det åbnede for flere muligheder.
Problemer med spærringer
– I dag er der næsten fri passage i hele åsystemet. Der mangler lige Store Vandmølle ved Vejen Å, og den bliver efter planen lavet næste år. Men sådan var det slet ikke, da vi startede arbejdet, fortæller Michael.
Når fiskene trak ind fra Vadehavet, mødte de efter få kilometer den første større spærring ved Jedsted Mølle, og derefter fulgte en række af spærringer ved dambrug. I 1995 blev der lavet omløb ved Jedsted Mølle og i 1998 ved Vejen Store Vandmølle, men det løste ikke passageproblemerne.
– Myndighederne følte sig pressede til at finde løsninger, men omløbene fik kun en mindre del af vandføringen, så fiskene kunne ikke finde dem, fortæller Michael.
Jeg arbejder på, at fiskebestandene i åen skal blive større og selvreproducerende, så jeg venter med at fiske på "mine børn", siger Michael. Derfor går fisketuren tit til Vestkysten i stedet.
Stille år
Fra 2000 fulgte en række stille år, hvor der ikke skete det store. Havørrederne indfaldt sig stadig ikke i det antal, man håbede på, og stallingbestanden begyndte i samme periode at gå ned.
I 2003-4 var Michael involveret i en spændende undersøgelse ved åen.
– Sammen med biolog Jon Svendsen fra DTU Aqua var jeg med til at lave en undersøgelse, der skulle afdække smoltens passageproblemer ved vandindtag til dambrug, fortæller han og fortsætter:
– Fiskene blev udstyret med akustiske sendere, så det var muligt at følge, hvor de svømmede hen. Vi lavede sideløbende en mærkningsundersøgelse, der viste, at der var et stort smolttab ved dambrugene.
Hul igennem ved Jedsted
De statslige vandplaner lagde pres på Esbjerg Kommune for at få lavet en ordentlig passageløsning ved Jedsted Mølle, og i 2016 faldt det endelig på plads. Året efter var der etableret fri passage, og dambruget skulle fremover hente sit vand fra boringer. Det samme blev tilfældet ved Nielsby Dambrug og Kongeåens Dambrug.
– Løsningen ved Jedsted Mølle gav os igen blod på tanden, og sammen med Lars Hammer-Bek fra Sydvestjydsk Sportsfiskerforening fik jeg lavet en ny handlingsplan for åsystemet, fortæller Michael og fortsætter:
– Vi fik møder i stand med Esbjerg og Vejen kommuner, hvor vi kom med forslag til indsatser, og senest har vi også fået Kolding Kommune med.
Deltag gerne i arbejdet
For Michael Deacon har det hele vejen igennem været vigtigt at kunne dokumentere, hvad der sker i åen, og hvad foreningerne har lavet. Derfor laver han notater og rapporter over arbejdet.
Senest er der planlagt elfiskeundersøgelser på udvalgte strækninger i tilløbene og hovedløbet, for at se hvad der kommer ud af gydegravningerne. Det gælder både antallet af fisk, og om det er ørred eller laks. Resultaterne vil kunne vise, om gydeområderne fungerer efter hensigten.
– Det er vigtigt, at vi får lavet undersøgelser, hvis der ikke er de fisk, der bør være. Gyde- og opvækstforholdene er nemlig ikke så ringe, så vi skal afdække, hvad der ellers kan være på spil, siger Michael og afslutter:
– Der er fortsat mange opgaver at kaste sig over, så hvis nogen har lyst til at deltage i arbejdet, er de velkomne til at være med.
Michael tager gerne sit surfcastinggrej med ud til Vestkysten. Et fiskeri han kender godt fra sin tid i England.
