Forsknings- og fiskeevent i Kattinge Vig
Fanger du altid ørreder under mindstemålet? Så er der brug for netop dine evner ved fiskeeventet i Kattinge Vig.
Lokale kystfiskere skal hjælpe seniorforsker Niels Jepsen fra DTU Aqua med at skaffe 100 havørreder til et mærkningsforsøg, der skal vise hvordan havørreder, der er ude over smoltstadiet, klarer sig, og ikke mindst hvor mange der ender i maven på en skarv. Det foregår den 3.-4. oktober 2020 i Kattinge Vig i bunden af Roskilde Fjord.
30 lokale kystfiskere fra især Roskilde og Omegns Lystfiskerklub (ROLK) skal på en særlig opgave i begyndelsen af oktober. De skal nemlig vise, at de er gode til at fange undermålshavørreder i Roskilde Fjord.
Her skal seniorforsker Niels Jepsen fra DTU Aqua nemlig bruge ca. 100 havørreder i størrelsen 25-35 cm, som efter fangsten skal have indopereret en sender, så det bliver muligt at følge dem og blandt andet blive klogere på, hvor mange af senderne der genfindes ved skarvernes yngle- og rastepladser.
Hvad sker der efter smoltstadiet
Tidligere undersøgelser mange steder i landet har vist, at prædationen fra skarv gør et stort indhug i både vilde og udsatte ørreder, og dermed direkte forringer mulighederne for lystfiskeri efter disse. Prædationen på smolt, mens de vandrer ud, er veldokumenteret og ligger på omkring 50 %.
Formålet med den nye undersøgelse er at få belyst, hvad der sker med havørrederne, når de er ude over smoltstadiet og har levet i havet i nogle måneder. Ikke mindst vil forskerne gerne vide mere om, hvor mange af disse havørreder på 25-35 cm, der ender som føde for skarverne.
Foredrag om livet under havets overflade
Du kan også møde en anden medarbejder fra DTU Aqua ved Roskilde Fjord, for den 1. oktober holder fiskeplejekonsulent Mads Christoffersen foredrag i Frederikssund.
Overskriften for foredraget er "Livet under havets overflade", og det handler om det komplekse liv i havet og vores samspil med det.
Læs mere om arrangementet her.
Radiosenderne fortæller, hvor fiskene ender
Metoden der vil blive brugt, er en kombination af radio- og akustisk telemetri, idet denne metode erfaringsmæssigt giver de sikreste estimater af prædationen. Små havørreder 25-35 cm vil blive fanget (stang og krog uden modhager) i Roskilde Fjord og mærket med implanterede radiosendere med ca. 200 dages levetid.
Efterfølgende vil der blive søgt efter senderne med pejleudstyr og ikke mindst vil der blive søgt ved skarvernes yngle og rastepladser. Radiosignalerne kan ikke høres, så længe fisken befinder sig i saltvand, men når senderne ender på land, kan de høres på lang afstand. Der vil blandt andet blive pejlet fra fly, så et stort område dækkes.
Også brug af akustiske sendere
Ud over de radiomærkede ørreder, vil der også blive indsat akustiske sendere i nogle små ørreder. Modsat radiosenderne kan de akustiske sendere følges, mens fisken er i vandet og dermed give information om, i hvor høj grad fiskene forlader Roskilde Fjord og også om anden dødelighed end fugleprædation.
Der skal radiomærkes ca. 75 små havørreder, mens ca. 25 får en akustisk sender.
Læs seniorforsker Niels Jepsen beskrivelse af projektet her.
ROLK står for det praktiske
Udfordringen med at fange de ca. 100 havørreder til undersøgelsen er taget op af ROLK, der i samarbejde med Fishing Zealand står for den praktiske del af fiskeeventet.
Fiskeriet skal foregå i Kattinge Vig i bunden af Roskilde Fjord. Her vil der sejle både rundt med medarbejdere fra DTU Aqua, der indopererer sendere i fiskene, når de bliver fanget at de deltagende lystfiskere. Fiskeriet skal foregå med skånsomt grej og modhageløse kroge, så fiskene så vidt muligt klarer både fangst, operation og genudsætning.
