Nyt mærkningsprojekt i Roskilde Fjord
Undersøgelsen skal skaffe viden om, hvordan ørrederne klarer sig ude langs kysterne og især om, hvor mange der ender som føde for skarverne.
I 2020 indleder DTU Aqua og ROLK et nyt samarbejde om endnu et mærkningsprojekt i Roskilde Fjord. Denne gang søger forskerne svar på, hvordan havørreder, der er ude over smoltstadiet, klarer sig ude ved kysten og ikke mindst hvor mange, der ender i maven på en skarv.
I 2018 gennemførte DTU Aqua et mærkningsforsøg i tæt samarbejde med Roskilde og Omegns Lystfiskerklub (ROLK). Ved forsøget blev 60 havørreder efter gydningen udstyret med en akustisk sender, og ved hjælp af lyttebøjer i fjorden kunne forskerne derefter følge ørredernes færden.
Vil undersøge skarvens betydning
Lyttebøjerne står der stadig, og de er en af grundene til, at DTU Aqua igen vil lave forsøg i netop den sydlige del af Roskilde Fjord. Udstyret kan nemlig genbruges i det nye projekt, hvor forskerne ønsker at undersøge, hvordan det går havørrederne ude langs kysten, når de er ude over smoltstadiet og har nået en størrelse på 25-35 cm. Især handler det om at undersøge, hvad skarvernes prædation betyder for netop fisk i den størrelse.
– Vi ved fra tidligere undersøgelser, hvilken betydning skarvens prædation har for ørredynglen oppe i vandløbene og for smoltene, når de trækker ud i havet, men vi mangler viden om, hvordan det går for de havørreder, der overlever den kritiske smoltfase, fortæller seniorforsker Niels Jepsen, der er leder af projektet.
Undersøgelsen skal se på, hvordan undermålsørreder som denne klarer sig ude langs kysten.
To slags sendere
Planen er at indfange og efterfølgende indoperere sendere i ca. 100 havørreder, der har en længde på 25-35 cm. Der er tale om ørreder, der er mundingsudsatte eller er trukket ud fra vandløbene i foråret 2020, og som ud på efteråret har nået netop den størrelse.
70 af ørrederne vil blive forsynet med en radiosender, mens de øvrige vil få en akustisk sender. Signalet fra radiosenderne kan ikke registreres, så længe fisken befinder sig i saltvand, men når senderen ligger på land, kan man pejle sig frem til signalet og fastslå, hvor senderen er havnet. Finder man senderen ved en skarvkoloni eller ved fuglenes natlige hvilepladser, er det åbenlyst, hvad der er sket med fisken.
Ny viden om ørredernes færden
De fisk, der er udstyret med en akustisk sender, kan man derimod følge, mens de opholder sig i vandet i lighed med forsøget i 2018. Man kan altså med hjælp af lyttebøjerne i fjorden følge fiskenes færden og blive klogere på, hvordan de trækker rundt i fjorden.
På nuværende tidspunkt står den nordligste lyttebøje ved Dyrnæsrenden mellem Frederikssund og Frederiksværk, men DTU Aqua håber på, at det bliver muligt at få opsat lytteudstyr ved Isefjodens udløb i Kattegat, så man kan få viden om, hvor mange af de mærkede fisk, der søger helt ud i Kattegat.
Samarbejde med ROLK og Fishing Zealand
Da lyttebøjerne fra forsøget i 2018 især er placeret i og omkring Kattinge Vig i bunden af Roskilde Fjord, er det også fisk fra netop dette område, der skal bruges i det kommende forsøg.
Ved et møde i ROLKs klubhus mandag den 25. november mellem DTU Aqua og lokale sportsfiskerforeninger blev det planlagt, at udvalgte sportsfiskere skulle hjælpe med at fangede de nødvendige 100 havørreder, og fiskeriet blev planlagt til at foregå i tre weekender i sidste halvdel af september og første halvdel af oktober 2020. ROLK og Fishing Zealand vil i fællesskab stå for den praktiske planlægning og udvælgelse af de sportsfiskere, der ved denne særlige lejlighed skal være eksperter i at fange undermålsørreder.
ROLK vil også stille med en hurtig båd på fjorden, så fiskene hurtigt kan komme i et transportkar og blive overført til klækkehuset, hvor de skal være, frem til de bliver udstyret med en sender og genudsat i fjorden.
Penge fra EU
Forskningsprojektet er en del af et større projekt, som finansieres af midler fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond under EU, samt midler fra Fiskeristyrelsen. Der er derimod ikke fisketegnsmidler involveret i projektet.
