Sportsfiskerforbundet: Sælforvaltning bør give flere muligheder for regulering
Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at både spættet sæl og gråsæl hører til i de danske farvande, og at regulering kun skal ske de steder, hvor sælerne udgør et betydeligt problem.
Foto: Shutterstock.
En ny sælforvaltningsplan gør det fortsat muligt for sammenslutninger og foreninger at få tilladelse til at regulere sæler, som trækker op i vandløbene og presser fiskebestandene. Danmarks Sportsfiskerforbund mener dog, at der er behov for en udvidelse af reguleringsmulighederne, så de også gælder i å-mundinger, flaskehalse og gyde- og opvækstområder for brakvandsgedder.
Hvad er en problemsæl?
Sæler vender ofte tilbage til de samme steder for at jage. Svenske undersøgelser tyder på, at det er en mindre del af populationen, som står for de fleste angreb på fisk, som sidder fanget i garn og på krogliner. Tilsvarende er der erfaring for, at det er nogle få individer, som finder ud af at svømme op i åer for at jage. Sådanne sæler betegnes problemsæler.
Den nye forvaltningsplan for sæler er netop kommet ud, og planen indeholder fortsat muligheden for at regulere sæler i ferskvand, hvis de presser fiskebestandene eller er til gene for fiskeriet. Og som noget nyt kan man i åer, hvor der i tidligere år har været problemer med sæler, få reguleringstilladelsen allerede i januar, selv om der ikke måtte være sæler i åen på det tidspunkt.
– Overordnet set er vi godt tilfreds med den nye plan for sælforvaltning, som fortsat giver foreningerne og sammenslutningerne mulighed for at regulere de såkaldte problemsæler, siger Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund og fortsætter:
– Det er dog vigtigt for os at understrege, at både spættet sæl og gråsæl hører til i de danske farvande, og at regulering kun skal ske de steder, hvor sælerne skaber en betydelig konflikt mellem mennesker og sæler. Mén i de vandløb, hvor sæler udgør et stort problem for sårbare fiskebestande eller for muligheden for at dyrke lystfiskeri, er det vigtigt, at det fortsat er muligt at bortskræmme eller regulere de få sæler, det drejer sig om, siger Kaare Manniche Ebert, der understreger at regulering og bortskræmning ikke påvirker den samlede bestand.
Tilstedeværelsen af sæler i vandløbene har været størst i en række vandløb, der udmunder i Limfjorden, og der er blandt andet givet tilladelse til at regulere i Karup Å. Der ses dog hyppigt sæler i en lang række vandløb - blandt Vejle Å, Kolding Å, Skjern Å, Storå og i Vadehavsåerne.
Danmarks Sportsfiskerforbunds forslag til flere muligheder for regulering og bortskræmning
- at der skal kunne ansøges om at skræmme/regulere sæler, der opholder sig og søger føde i vandløbenes fredningsbælter i saltvand i den periode, hvor fredningsbælterne er gældende (helårligt ved store vandløb og fra 16. september til 15. marts i mindre vandløb).
- at der skal kunne ansøges om at skræmme/regulere spættet sæl og gråsæl, der opholder sig og søger føde i fredningsbælter ved den bornholmske kyst, i perioden 16. september – 31. januar. Antallet af gråsæler kan eventuelt være en del af den kvote på 40 individer, der allerede findes for 2020.
- at det skal være muligt at ansøge om bortskræmning og regulering af sæler i områder, hvor der er fredninger i form af forbud mod garnfiskeri som fx ved sluser og meget snævre farvande.
- at det skal være muligt at kunne ansøge om bortskræmning og regulering af sæler i de områder, hvor brakvandsgedderne gyder. Et udgangspunkt kunne være de fire områder, der er omfattet af den såkaldte brakvandsbekendtgørelse 1: Præstø Fjord, Fanefjord, Stege Nor og Jungshoved Nor.
Flere muligheder for regulering er nødvendigt
Siden 2018, hvor det blev muligt at ansøge om tilladelse til at regulere sæler i ferskvand, er en stor del af udfordringerne med fødesøgende sæler i vandløbene løst. Men sælerne udgør også et problem for havørred, laks og brakvandsrovfisk i saltvand- og brakvandsområder. Derfor kom Sportsfiskerforbundet i et høringssvar til udkastet til den nye forvaltningsplan med en række anbefalinger til at forbedre mulighederne for at regulere og bortskræmme, hvor sælerne kan udgøre et problem for sårbare fiskebestande.
– Vi så gerne, at det blev muligt for foreningerne at regulere og bortskræmme i å-mundinger, ved flaskehalse som sluser og snævre farevande og ikke mindst i gyde- og opvækstområder for brakvandsgedder. Her er risikoen for at blive ædt af sæler stor, og reguleringen kan derfor have en vigtig betydning for disse værdifulde fiskearter og bestande, siger Kaare Manniche Ebert.
Disse anbefalinger fra Forbundet har betydet, at Miljøstyrelsen i efteråret 2020 i samarbejde med Sælarbejdsgruppen vil se på, om der er grundlag for en udvidelse af reguleringsmulighederne. En udvidelse forudsætter, at det kan dokumenteres, at der er en skade af et vist omfang, og af om der findes alternative løsninger.
Det glæder Kaare Manniche Ebert, at det nu tages op af Sælarbejdsgruppen, og han håber samtidig, at Forbundet kan få endnu større indflydelse på forvaltningen i fremtiden.
– Vi er meget glade for, at vores anbefalinger er taget med i gruppens arbejde, så vi forhåbentlig kan beskytte vores vilde bestande af havørred, laks og brakvandsgedder yderligere i fremtiden. Vi ser dog meget gerne, at vi bliver knyttet tættere på fremtidige beslutningsprocesser i forvaltningen af sæler. Det er umuligt at forudsige, om udviklingen over de senere år, hvor konflikterne mellem sæler og sportsfiskere er øget betydeligt, vil fortsætte. Som situationen er lige nu, mener vi dog, at vores tilstedeværelse i Sælarbejdsgruppen er meget relevant, slutter Kaare Manniche Ebert.
Gennem de seneste år har sportsfiskere observeret et stigende antal sæler i åerne. Denne sæl blev set i Lerkenfeldt Å.
Foto: Emil Nøhr.
Tilbage i 2018 fandt flere lystfiskere døde gedder i Stege Nor. Fælles for dem alle var, at maveregionen er bidt væk, mens hovedet og den øvrige krop stort set ikke er rørt. Her var der ingen tvivl om, at det var den spættede sæl, der var på spil.
Foto: Kim Kær Hansen.
Her ses omkring en flok på omkring 35 sæler, der er på vej i vandet tæt på en af de såkaldte flaksehalse, som kan være sluser og snævre farvande. Her er f.eks. havørreder en nemmere bytte for sælerne end ude på åbent vand.
