Fiskeriministeren siger nej til muslingeskrab i Vadehavet
Fiskeriminister Mogens Jensen slår nu fast, at der ikke vil blive givet tilladelser til muslingeskrab i Vadehavet. Udmeldingen kommer i kølvandet på, at der i efteråret 2019 blev givet dispensation til et testfiskeri efter blåmuslinger og stillehavsøsters.
I et svar til folketingsmedlem Ulla Tørnæs (V) slår fiskeriminister Mogens Jensen fast, at der ikke vil blive givet tilladelse til fiskeri med bundskrabende redskaber efter blåmuslinger og stillehavsøsters i Vadehavet.
– Regeringen finder, at beskyttelsen af det helt særlige naturområde i Vadehavet skal vægte højere end ønsket om at gennemføre et erhvervsmæssigt fiskeri efter blåmuslinger i området, skriver fiskeriministeren og uddyber:
– Det er regeringens holdning, at vi skal udvikle dansk fiskeri i de områder, hvor det giver mening ud fra både et samfundsmæssigt og natur- og miljømæssigt synspunkt. (…) I spørgsmålet om, hvorvidt man skal tillade fiskeri efter blåmuslinger i Vadehavet, må der foretages en afvejning mellem hensynet til en mulig erhvervsindtægt ved et fiskeri over for beskyttelsen af et naturområde mod den skade, som et fiskeri efter blåmusling med bundskrabende redskaber vil påføre området.
I Danmarks Sportsfiskerforbund er man yderst tilfreds med fiskeriministerens beslutning.
– Vadehavet er et unikt og sårbart naturområde. Det er Danmarks største nationalpark, med et stort marint areal. Det er habitatområde for en række sjældne og truede dyrearter og området er udpeget som Unesco Verdensarv, udpegningen skete i 2014, hvor der ikke foregik et fiskeri efter blåmuslinger med bundskrabende redskaber, siger Lars Brinch Thygesen, natur og miljøkonsulent ved Danmarks Sportsfiskerforbund.
– Vi er derfor utroligt glade for, at ministeren har gjort det klart, at der ikke vil blive givet tilladelse til fiskeri efter blåmuslinger. Vi har i løbet af efteråret presset på politisk for, at testfiskeriet ikke skulle føre til et decideret kommercielt fiskeri – blandt andet gennem vores tilstedeværelse i muslingeudvalget, siger han.
Indsats mod stillehavsøsters brugt som undskyldning
Det var oprindeligt den tidligere minister for fiskeri, Eva Kjer Hansen, der i foråret 2019 åbnede op for idéen om, at man kunne bekæmpe stillehavsøstersen ved at indlede et fiskeri med bundskrabende redskaber i Vadehavet. Og i efteråret 2019 gav Naturstyrelsen så dispensation til, at der kunne gennemføres et testfiskeri med en ny form for sorterings-udstyr, der skulle afdække om det var muligt at opfiske den invasive stillehavsøsters, såkaldt GIGAS, uden at påvirke blåmuslingerne.
– Der har længe været tilløb og ønsker fra erhvervets side om at indlede et fiskeri efter muslinger og østers i Vadehavet, så vi blev særligt bekymrede, da Naturstyrelsen i efteråret gav dispensation til et testfiskeri i området. Udryddelse af stillehavsøsters har længe været et argument for at påbegynde muslingeskrab i Vadehavet, men undersøgelser fra DTU Aqua fastslår, at stillehavsøstersen med den nuværende viden ikke er en trussel i forhold til at udkonkurrere blåmuslingebestanden, men dog kan påvirke artssammensætningen i visse områder. Det er derfor ikke et holdbart argument, siger Lars Brinch Thygesen.
Natur og turisme er i fare
Ifølge Lars Brinch Thygesen vil muslingeskrab efter både østers og blåmuslinger ikke blot være en trussel for naturen, men også være ødelæggende for den turisme, der er af stor økonomisk værdi for lokalområdet.
– Som sagt er Vadehavet et helt unikt naturområde, og det vil derfor være galimatias at sætte dette overstyr ved at tillade muslingeskrab. Derudover er der en helt enorm turistindustri knyttet til Vadehavsområdet. Titusindvis kommer årligt for at opleve det fantastiske fugle- og dyreliv, der knytter sig til området eller gå på østerssafari og håndplukke østers. Desuden er Vadehavet passagevand for laks, havørred og den rødlistede snæbel, der benytter sig af de vandløb, som munder ud i Vadehavet, som gydeområde, siger Lars Brinch Thygesen.
– Der skal derfor igen lyde en stor tak til fiskeriministeren for at veje natur- og miljøhensyn højere end kortsigtede økonomiske og erhvervsmæssige interesser, slutter Lars Brinch Thygesen.