Ny danmarksrekord i Råsted Lilleå

Ved Storåen har man gennem mange år arbejdet ihærdigt med genetablering af de oprindelige bestande af laks og ørred. Et af de vigtigste virkemidler er etablering af gyde- og opvækstområder. En ny undersøgelse bekræfter vigtigheden af at reetablere de lavvandede, brede gydestryg i vores vandløb, hvis vi vil genskabe store og sunde bestande af laks og ørred.

Ny danmarksrekord i yngeltæthed
Herning Kommune har været tovholder på restaureringen i Råsted Lilleå, hvor man tilbage i 2015 etablerede et lavvandet stryg ved Blåbjerg. Projektet blev gennemført i et tæt samarbejde med Sammenslutningen ved Storå (SvS) og DTU Aqua. Stryget har lige siden været leveringsdygtigt i stabil gydeaktivitet, ligesom man sidenhen har undersøgt yngeltætheden.

Ved undersøgelsen i august 2018 nåede effekten af stryget nye højder, idet man kunne registrere svimlende 28 stk. lakse- og ørredyngel pr. løbende meter i vandløbet. Det er den højeste tæthed af yngel, man hidtil har registreret i et større dansk vandløb. Kravet for at opnå god økologisk tilstand, jf. Vandområdeplanerne, er på blot 1,5-2,5 stk. yngel pr. meter vandløb, så bestanden er mere end 10 gange så stor som miljøkravet.

Bestanden var domineret af lakseyngel, men der var også pæne tætheder af ørredyngel. Undersøgelsen bekræfter dermed også, at lakse- og ørredyngel godt kan trives på samme lokalitet. Dette har man også tidligere dokumenteret i Vegen Å i Storå-systemet.

Det lave vand er sagen
Længere nedstrøms i Råsted Lilleå ligger et andet stryg ved Gosmer, som også bruges til gydning af både laks og havørred. Også her er bestanden rigeligt stor til at opfylde miljøkravene, idet man ved undersøgelsen fandt ca. 6 stk. lakse- og ørredyngel pr. løbende meter vandløb.

Da de to stryg ligger med forholdsvis kort afstand i det samme vandløbssystem, er det interessant at se på forskellene på de to stryg. Her viste det sig, at stryget ved Blåbjerg både havde lavere vanddybder og var bredere end stryget ved Gosmer. Herudover var plantesammensætningen på de to stryg ligeledes vidt forskellig. Mens stryget ved Gosmer var domineret af enkelt pindsvineknop, så var stryget ved Blåbjerg levested for både vandranunkel, vandstjerne og smalbladet mærke. De tre sidstnævnte er alle kendte for at tilbyde gode muligheder for fiskeskjul og fødesøgning, mens man hos pindsvineknop slet ikke ser de samme positive egenskaber. Undersøgelsen bekræfter dermed vigtigheden af at fokusere på lavvandede gydestryg, når man skal genskabe de danske vandløb og sunde bestande af både laks og ørred.

Læs mere om undersøgelsen på www.fiskepleje.dk. Her kan du også få vejledning til, hvordan man bedst muligt etablerer stryg i de forskellige typer danske vandløb.

Du kan se en video fra stryget ved Blåbjerg nedenfor. Her fortæller Torben Thinggaard fra SvS om stryget og dets betydning for laksens gydning.