Mange blankfisk i Tuse Å

DSCN4971.JPG Foto: Lars Høpfner.

Forårsfiskeriet i Tuse Å er gået over al forventning, og siden premieren d. 1. februar har flere medlemmer af Tuse Å's Ørredsammenslutning oplevet et intenst havørredfiskeri i åen. Særligt fiskeriet efter grønlændere, de mindre og endnu ikke kønsmodnede havørreder, har til tider været forrygende.

Siden premieren i Tuse Å den 1. februar har der været et fint fiskeri i åen efter havørreder. Det meddeler flere af medlemmerne i Tuse Å's Ørredsammenslutning (TØS).

Lars Høpfner, der selv sidder i Arbejdsgruppen i TØS, er en af de mere flittige fiskere langs åen, og ifølge ham, er særligt grønlænderfiskeriet i de første måneder gået over al forventning.

– Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har haft et decideret grønlænderfiskeri i åen, som vi har haft i år. Det har været helt fantastisk. I foråret 2018, havde vi et meget stort udtræk af smolt, samtidig med at vi indførte mundingsudsætninger om aftenen ved Isefjordens åer. Disse smolt har overlevet i et langt større antal, end set tidligere. Det har vi haft glæde af dette forår, og forhåbentlig resulterer det i et stort optræk af gydemodne fisk i 50 cm størrelsen til efteråret, siger Lars Høpfner, der desuden har genudsat alt, hvad han har fanget i åen.

Forureningen fra efteråret spøger stadig
Men ikke alt er lige godt i Tuse Å, der som bekendt ramt af en alvorlig forurening i september 2018, som slog alt liv ihjel i store dele af åen. Spor fra forureningen kan stadig mærkes i og ved åen.

– Det har været et meget anderledes fiskeri i år, end hvad plejer at være. Som nævnt har grønlænderfiskeriet været eminent, men jeg har til gengæld kun fanget 15 nedfaldsfisk med den største på 86 cm og 5,2 kg. Normalt fanger jeg mellem 25-30 nedfaldsfisk på halvt så mange ture. Det ser jeg som et udtryk for resultatet af forureningen tilbage i september sidste år, siger Lars Høpfner og fortsætter:

DSCN5023.JPG Foto: Lars Høpfner.

– Men overspringerfiskeriet har været som det plejer at være. Jeg har i år fanget 8 overspringere, hvor den største var 68 cm og vejede 3,8 kg, siger Lars.

Ifølge Lars har fiskeriet været ganske stabilt henover foråret og både under ekstremt lavvande og ekstremt højvande har åen givet fisk.

– Så det er svært at klage over fiskeriet. Men det er trist med de manglende nedgængere, der tegner et billede af en dårlig gydesæson i åen. Og så er de to isfugle-par, som jeg ellers altid før har mødt nede ved åen desværre også væk i år, slutter Lars Høpfner.

Kunne du tænke dig at fiske i Tuse Å eller være en del af vandplejearbejdet i Isefjordens vandløb, så kan du melde dig ind i TØS her.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"