Stigbordet sat i ved Danmarks første geddefabrik

2019-03-15 15.28.24.jpg Viceborgmester Else-Marie Langballe Sørensen hjalp vandløbsmedarbejder Jimmi Spur Olsen med at sætte brædderne i stigbordet.

Politikere, presse og en masse lystfiskere trodsede vejrguderne og deltog, da Danmarks første geddefabrik efter svensk forbillede blev indviet ved Hulebækken i Præstø fredag den 15. marts.

Der var stort fremmøde, da Danmarks første geddefabrik blev indviet fredag den 15. marts. Heldigvis havde de mange deltagere lyttet til opfordringen til at medbringe gummistøvler, for under hele arrangementet stod regnen ned og gjorde det til en våd og mudret oplevelse at færdes i området ved Hulebækken, der har sit udløb i den sydvestlige del af Præstø Fjord.

2019-03-15 15.52.32.jpg Gedderne skal op gennem det lille stryg, når det bliver vandførende.

Talen i anledningen af åbningen blev holdt af Vordingborg Kommunes viceborgmester Else-Marie Langballe Sørensen (SF), der også er udvalgsformand for kommunens Klima- og miljøudvalg, og efterfølgende hjalp hun vandløbsmedarbejder Jimmi Spur Olsen med at sætte brædder i det stigbord, der opdæmmer Hulebækken og derved skaber det oversvømmede engareal, hvor gedderne gerne skal gyde.

Når vandet i kraft af stigbordet når en vis højde, begynder det at løbe fra søen igennem et lille stryg, og det er gennem dette stryg, at gedderne skal svømme op i det oversvømmede engareal. Når gydningen er overstået, åbnes stigbordet igen, og bækken får sit naturlige forløb. Man forventer derfor ikke, at projektet vil få negativ betydning for den fine ørredbestand, der også er i Hulebækken.

Hele projektet med geddefabrikken er gennemført af Vordingborg Kommune i samarbejde med Fishing Zealand for at fremme et bæredygtigt lystfiskeri efter brakvandsgedder.

2019-03-15 15.14.01.jpg Rasmus Ingemann fra brakvandsklubben overrakte Jimmi Spur Olsen en gedde, som dog var af plast og udstyret med trekroge.
2019-03-15 15.25.24.jpg Der var stort fremmøde trods det våde vejr.
DSC_0106.JPG Viceborgmester Else-Marie Langballe Sørensen holdt indvielsestalen.

Geddeyngel på vej
Svenske undersøgelser har vist, at gedder i lighed med laksefisk vender tilbage til det ferskvandsområde, hvor de er klækket. Det er derfor hensigten at opfiske gedder i Præstø Fjord, som skal bruges til opdræt af geddeyngel, og medlemmer af Sydsjællands Brakvandsklub er derfor i disse uger i gang med opfiskningen.

Selve klækningen og produktionen af geddeyngel foregår på Ringsted produktionshøjskole, og ynglen bliver derefter udsat i Hulebækken med det håb, at de vil vende tilbage og gyde i bækken i løbet af de kommende år.

TV ØST var med ved indvielsen:

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"