Tag på åvandring ved Truelsbæk og ret gydegruset til

Billed 3. Elverdamsåen nye løb og Truelsbækken i det fjerne.JPG Elverdamsåens nye løb. I baggrunden sammenløbet med Truelbæk. Foto: Rune Hylby.

En ny 50 meter lang gydebanke i den nyslyngede del af Truelsbæk ved Tempelkrogen skal færdiggøres fredag den 8. februar. Den sjællandske grusbande inviterer alle til at give et nap med og samtidig tage med på en tur langs åen for at se og høre om hele projekt ”Tempelkrogen Nord”.

To udløb bliver til ét

HedeDanmark, Tuse Å’s Ørredsammenslutning og Den sjællandske Grusbande, der er et samarbejde mellem Fishing Zealand og Danmarks Sportsfiskerforbund, har arbejdet sammen om et projekt i Truelsbæk i Holbæk Kommune.

 

Truelsbæk havde tidligere sit eget udløb i Tempelkrogen, men i forbindelse med det store vådområdeprojekt, ”Tempelkrogen Nord”, blev Truelsbæks løb forandret.

 

Bækkens løb er nu lagt om og løber i et slynget forløb ud over engene og støder derefter til Elverdamsåen tæt på Holbækmotorvejen, Rute 21.

To udløb i Tempelkrogen fra henholdsvis Truelsbæk og Elverdamsåen, er nu blevet til ét.

 

– Alene det bliver spændende at følge i de kommende år. Hvilken indvirkning vil det have for den fine ørredbestand i Truelsbæk, og vil det få indflydelse på opgangen af de gydemodne havørreder i fremtiden, udtaler bandeleder i Grusbanden, Rune Hylby, der samtidig forsikrer, at Grusbanden naturligvis i samarbejde med Fishing Zealand-kommunerne, Holbæk og Lejre, vil følge op på de data, man blandt andet kan skaffe sig ved hjælp af registreringen af gydegravninger.

Truelsbæk er et af de vigtigste gydevandløb til Isefjorden. Den havde sit eget udløb i bunden af Tempelkrogen, men i forbindelse med projektet ”Tempelkrogen Nord” har den fået et nyt slynget forløb og løber sammen med Elverdamsåen et stykke inden udløbet i Isefjorden.

– Jesper Sverdrup Kirkegaard fra HedeDanmark tog, da man skulle hæve bunden lige nedstrøms for motorvejen i Truelsbækken, et flot initiativ, fortæller Grusbandens leder Rune Hylby og fortsætter:

– Jesper valgte nemlig ”af egen HedeDanmark-lomme” at etablere en 50 meter lang gydebanke, således at Truelsbækken i fremtiden vil risle henover de valnøddestore sten til glæde for både fisk og insekter.

Billed 2. Gydebanken i Truelsbækken, der skal rettes til.jpg Gydebanken i Truelsbæk, som skal rettes til ved arrangementet. Foto: Rune Hylby.

Hjælp med at tilrettelægge gydebanken
Stenene til den nye banke er udlagt i vandløbet, men de er ikke lagt rigtigt til rette, så det efterlyser Rune frivillige hænder til at hjælpe med.

– Jesper og jeg har derfor yderligere stukket hovederne sammen og vil lave et lille event i forbindelse med, at gydegruset rettes til. Det var nemlig HedeDanmark, der stod i spidsen for selve entreprisen på projekt ”Tempelkrogen Nord”, fortæller Rune Hylby.

Ud over arbejdet med at lave den nye gydebanke, har de derfor planlagt en gåtur rundt i området, hvor de vil fortælle om projektet, og Jesper vil sørge for, at der er sandwich og sodavand til de frivillige ”grus-tilrettelæggere”.

Arrangementet løber af stablen fredag den 8. februar med mødetid kl. 15.15.

Du kan melde dig til projektet ved at skrive en mail til bandeleder i Grusbanden, Rune Hylby, på adressen, hylby@mail.dk eller sende en sms på nummer 2536 4280.

Du kan også tilmelde dig til via Den sjællandske Grusbandes Facebook-side.

Se det hele fra luften
HedeDanmark har lavet en lille videofilm, der viser Elverdamsåen og Truelbæks sammenløb og nye slyngede forløb ned over engene ud mod Tempelkrogen.

 

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"