Skepsis over for nye dæmninger i Storåen

For at minimere risikoen for oversvømmelser af Holstebro by, har kommunen og det lokale forsyningsselskab iværksat et stort projekt, hvor to nye slusedæmninger skal holde vandet tilbage i ådalen. Ved store regnskyl skal vandet holdes tilbage i henholdsvis den eksisterende Vandkraftsø og i ådalen opstrøms vandkraftsøen ved hjælp af en sluseløsning.

Se en forklaring af klimaprojektet her 

Bekymring for sedimenttransport og okker
I Sammenslutningen ved Storå (SVS) er man ikke imponeret over projektet. Her har man gennem mange år kæmpet for vandrefiskenes passagemuligheder, idet både laks, havørred og helt kun i minimalt omfang benytter det korte omløbsstryg, der bringer dem op i Vandkraftsøen og videre mod de øvre dele af Storåen.

Da vandkraftværket tilbage i 2012 indstillede driften, havde man store forhåbninger om, at der endelig kunne findes en løsning, der ville sikre fiskenes passage til de 2/3 af Storå-systemet, som ligger opstrøms spærringen ved Vandkraftsøen. Rapporter fra både Rambøll i 2010 og Alectia i 2013 har anvist løsninger til at sikre kontinuiteten i vandløbet, men man er altså ikke kommet videre med at sikre passagen. Dermed må man stadig se langt efter muligheden for at opfylde vandrammedirektivets krav om fri passage og sunde fiskebestande i de mange kilometer vandløb opstrøms søen.

SVS har desuden en række bekymringer vedrørende det skitserede klimaprojekt som har været udsendt i indledende høring. Blandt andet frygter sammenslutningen, at sedimenttransport og okkerudvaskning kan få store konsekvenser for de nedstrøms liggende gydeområder. Ligeledes frygter man udskridning af brinker ved den skitserede slusedrift.

– Vi har naturligvis forståelse for den vanskelige bundne opgave, kommunen har. Men vi er skuffede over, at man ikke lægger op til at bruge et moderne og miljøeffektivt virkemiddel som at genslynge en stor del af de mange udrettede bække, der findes i den østlige del af Storå-systemet. Ud over at tilbageholde vand får man miljøforbedringer for flora og fauna og måske endda en CO2-gevinst. Det løser ikke opgaven alene, men i vores optik ville det være helt oplagt at inddrage metoden, siger Gunnar H. Pedersen, formand for Sammenslutningen ved Storå.

– Det helt oplagte ville naturligvis være at tømme Vandkraftsøen og bruge reservoiret som buffer, men det har der politisk ikke været lyst til. Det har endvidere været et stort ønske fra os, at man sammentænkte klimasikring og passageproblematikken ved søen, selvom man økonomisk er forpligtet på at holde det skarpt adskilt, men det er desværre ikke blevet til meget mere end en bemærkning, slutter formanden.

Enormt potentiale i Storåen
Storåen har gennem de sidste år etableret sig som et af Danmarks absolut bedste laksevande. Bestanden er gået så meget frem, at man nu som det første vandløb i Danmark har stoppet udsætningerne af laks og ladet bestanden af vilde laks sikre de fremtidige generationer. Resultatet er opnået ved massive indsatser i vandløbene nedstrøms Vandkraftsøen, hvor man har nedlagt dambrug, fjernet spærringer og genslynget vandløb til den helt store guldmedalje. Både i hovedløb og de mange fine tilløb har man nu fysiske forhold, der understøtter både gydning og opvækstområder for laksefisk.

Den nuværende laksebestand er opnået på kun 1/3 af Storå-systemets vandløb. De sidste 2/3 ligger opstrøms spærringen ved Vandkraftsøen, og her er der så langt mellem laks og havørred, at der hverken er mulighed for at opfylde miljømæssige målsætninger eller at udvikle lystfiskeriet. Skal Storåens potentiale indfries, er det derfor bydende nødvendigt, at der findes en løsning, der sikrer fuld passage ved Vandkraftsøen. Det udtrykker Danmarks Sportsfiskerforbunds natur- og miljøkonsulent, Lars Brinch Thygesen.

– Hvis Holstebro kommune fastholder beslutningen om, at søen skal bevares for enhver pris, bør det som et minimum sikres, at klimatilpasningsprojektet allerede nu tænkes sammen med et langt omløbsstryg, som skal sikre gode passageforhold for fisk og anden fauna omkring vandkraftsøen. Men søen vil fortsat virke som et stort sandfang og vil før eller siden ikke kunne rumme den vandmængde, som er nødvendig for at sikre mennesker og store værdier i byen, siger Lars Brinch Thygesen.