Bortskræmning og regulering af skarv i Gudenåen
Havnen i Randers er fourageringsområde for hundredevis af skarv.
Foto: Peter Fosgerau
Ved Gudenåen tager man fat på andet år med regulering af skarv.
I Langå Sportsfiskerforening har man oprettet en ”skarvgruppe”, som igen i år har fået tilladelse til regulering af skarv langs foreningens fiskevand ved Gudenåen. Reguleringen er ansøgt med henblik på at reducere den negative effekt, som de fiskende skarv har på de lakse- og havørredsmolt, der hvert forår trækker ud mod Randers Fjord.
Godt samarbejde med lodsejere og lokale jægere
I foreningen har man mødt stor forståelse for problemet hos de lokale lodsejere, og det er således gået nemt med at få deres tilladelse til at regulere skarv langs åen.
Reguleringen udføres blandt andet af den lokale jagtforening, hvis medlemmer kender området og nemt kan tilpasse reguleringen efter de løbende meldinger om, hvor skarv i større antal findes.
Det er håbet, at reguleringen kan finde sted til udgangen af maj måned, hvor smolt-udtrækket er slut og hvor skarven grundet yngleperioden er særligt beskyttet.
Det er foreningens næstformand Peter Fosgerau, der er tovholder for skarvreguleringen, og har man ønske om at hjælpe til, så kan Peter kontaktes på fosgerau@langaa-sf.dk.
Hos naboerne i Bjerringbro fisker skarven på livet løs i Gudenåen.
Udsatte smolt særligt udsatte
I Gudenåen er laksebestanden stort set baseret på årlige udsætninger af laksesmolt, og hvert år udsættes der smolt for mere end 1 mio. kr. Udsætningerne finansieres af de lokale foreninger, kommunerne langs Gudenåen og af fiskeplejen. Derfor er det også særligt bekymrende, at der tydeligvis sker en enorm tilgang af skarv i den periode hvor smoltene sættes ud.
Fra at der normalt er flokke på 5-20 individer, kan der pludselig være 100-200 skarv, der fisker efter de udsatte smolt i perioden, hvor de lige er sat ud i åen. Herudover forekommer der i samme periode et stort udtræk af vilde havørredsmolt fra blandt andet Lilleåen, som skal samme vej som laksesmoltene på ved mod Randers Fjord.
Skal de mange penge skabe størst mulig værdi, så er det afgørende, at smoltene når havet, så de her kan vokse sig store og vende tilbage som opgangsfisk, som kan indgå i det rekreative fiskeri langs Gudenåen.
I forvejen kæmper man i disse år med nedgang i havørredbestanden i hele Gudenåsystemet, så her er de fiskende skarv en udfordring og også en af de potentielle årsager, man har fokus på.
Håber på yderligere regulering langs kommunale arealer
Det er selvfølgelig ikke kun på Langå-foreningens vand, at man oplever problemet med skarv. Derfor arbejdes der også med naboforeningerne om at øge fokus på problemet, og så har man indledt en dialog med Randers Kommune om at se på mulighederne for regulering på de nedre stykker af Gudenåen og ikke mindst ved udmundingen i Randers Havn. Her ses det ofte, at meget store flokke af skarv fisker i den periode, hvor smoltene trækker mod havet. Hvis reguleringen længere oppe i systemet skal fungere, så kræver det selvfølgelig, at man også har fokus på problemet længere nedstrøms.
