Lær hvordan man skaber bedre vandløb

piv2.jpg Skovle, river og gummistøvler kommer i brug, når kursets praktiske del afvikles ved Herredsbækken.

Når Pionerer i Vandløbspleje (PIV) afholder kursus den 11. november, kan man lære, hvordan man restaurerer vandløb, så de igen bliver levende og produktive.

Den aktive forening Pionerer i Vandløbspleje (PIV) har base i Faxe Kommune, hvor de gennem flere år har arbejdet med restaurering af de lokale vandløb. Gruppen har også løbende sørget for at hente viden på området, og det sker igen den 11. november 2018, hvor de inviterer til kursus i vandløbsrestaurering. Den teoretiske del af kurset afholdes i Rønnedehallen, Eskilstrupvej 7, 4683 Rønnede.

Kurset er gratis og åbent for alle, og de to oplægsholdere er Jan Nielsen fra DTU Aqua og Kaare Manniche Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund. Efter deres oplæg er der praktisk arbejde ude ved Herredsbækken.

Dagens program:
Kl. 8.00 - Morgenkaffe og velkommen
Kl. 8.30 - 12 Den teoretiske undervisning v/ Jan Nielsen og Kaare M. Ebert
kl. 12.00 - Frokost
Kl. 12.30 - Afgang til Herredsbækken
Kl. 13.00 - Etablering af et gydested og udlægning af skjulesten m.m.
Kl. 15.30 - Retur til Rønnedehallen - Evaluering
Kl. 16.30 - Tak for i dag

Husk gummistøvler eller waders og eventuelt en skovl eller en rive til eftermiddagens praktiske arbejde.
Tilmelding til Søren Jensen på duevej6@mail.dk eller tlf. 20 12 55 90.