Vi står overfor en historisk omlægning af det danske areal. Det står klart efter vedtagelsen af den grønne trepartsaftale i 2024. Med de rette indsatser kan aftalen få stor positiv indvirkning på vores vandmiljø og fiskebestande
– og dermed lystfiskeriet.

IMG 5970

Niels Åge Skovbo

Faglig konsulent, Grøn trepart og Kysthjælper

Hovedelementer i Grøn trepart

 

Landbrugets drivhusgasudledning skal reduceres

  • En CO₂-afgift på 300 kr. pr. ton i 2030, stigende til 750 kr. pr. ton i 2035, skal sænke landbrugets klimabelastning.

Mindre landbrugsareal – mere natur

  • Op mod 400.000 hektar landbrugsjord skal omlægges til natur, skov og anden ikke-intensiv arealanvendelse – svarende til ca. 18 % af det nuværende landbrugsareal.

Bedre beskyttelse af vandmiljøet

  • Reduktion af kvælstofudledningen med 13.780 tons frem mod 2027 for at forbedre havmiljøet.

  • Ca. 140.000 hektar lavbundsjorder skal tages ud af landbrugsdrift for at mindske kvælstofudvaskning til søer, åer og fjorde.

Styrkelse af biodiversiteten

  • Store områder omlægges til natur for at beskytte truede arter, herunder op mod 250.000 hektar ny skov og store vådområder.

Ny national arealfond på 43 mia. kroner

  • Skal finansiere opkøb og omlægning af landbrugsjord til natur, skov og andre grønne formål.

En historisk aftale for Danmarks arealer

I juni 2024 indgik regeringen, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer og flere andre organisationer en omfattende aftale kaldet Aftale om et Grønt Danmark, bedre kendt som den grønne trepartsaftale. I november blev aftalen fulgt op af en bred politisk aftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Dermed står et solidt politisk flertal bag en af de mest ambitiøse grønne aftaler i nyere tid – som uden tvivl markerer en ny kurs for anvendelsen af det danske areal.

Natur, vandmiljø og klima i fokus

Aftalen rummer flere væsentlige initiativer, heriblandt en afgift på landbrugets udledning af drivhusgasser, en plan for at reducere kvælstofudledningen fra marker til vandmiljøet og en arealfond på 43 mia. kroner.

Et af de mest markante tiltag er målsætningen om at reducere det samlede landbrugsareal med mindst 400.000 hektar. Det svarer til størrelsen af Fyn og Bornholm tilsammen. Meget af dette areal vil blive omdannet til natur i form af skove, åbne landskaber og vådområder. Omlægningen vil gavne biodiversiteten, klimaet og vandmiljøet, herunder de hårdt pressede fjorde og kystnære farvande, som særligt er belastet af landbrugets markante næringsstofudledninger.

For vores åer og ådale vil aftalen også få stor betydning. Ved at tage lavbundsjorder ud af drift og genoprette naturlige vandløb kan vi mindske kvælstofforureningen, styrke fiskebestandene og skabe bedre levesteder for truede arter. Det vil være en gevinst for både naturen og lystfiskeriet, hvor blandt andet sunde vandløb er afgørende for robuste bestande af havørreder, laks og en række ferskvandsfisk. 

Landbruget får en mindre rolle i landskabet

For første gang har både regeringen og landbruget altså forpligtet sig til en markant reduktion af landbrugsarealet i Danmark.

Selvom aftalen bygger på kompromiser mellem parterne, markerer den et afgørende skridt mod en grønnere fremtid for Danmark – til gavn for både klimaet, naturen og de mennesker, der nyder den. Såfremt altså at aftalen bliver implementeret korrekt, intelligent og med helhedsorienterede løsninger for øje.

DSCF6468 Copy

Det arbejder Danmarks Sportsfiskerforbund for

 

  • Bedre forhold for fiskebestandene gennem målrettet udtagning af lavbundsjorder

  • Naturgenopretning med genslyngning af vandløb og vådområder

  • Forbedret vandløbsnatur til gavn for ørred, laks, brakvandsgedder m.fl.

  • Mindre kvælstofudledning og et bedre havmiljø

  • Stop for landbrugsproduktion tæt på vandløb, søer og kyster

  • Mere natur og biodiversitet i ådalene

Danmarks Sportsfiskerforbund har i øvrigt fokus på en række risikofaktorer i forbindelse med nye ådalsprojekter:

  • Nye lavvandede søer i forbindelse med vandløb kan hæmme smoltudtræk

  • Stillestående vand, fx ved oversvømmede ådale, kan give iltsvind og fiskedød om sommeren

Danmarks Sportsfiskerforbund og Grøn trepart


Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder aktivt for at sikre, at lystfiskerne får en stærk stemme i alle de 23 lokale grønne treparter, der nu skal gøre trepartsaftalens mål til virkelighed.

Her er vores fokus særligt arbejdet med at udtage 140.000 hektar lavbundsjord, primært for at reducere kvælstofudledningen til vandmiljøet, men også for at øge biodiversiteten og forbedre levesteder for fisk.

Hvem sidder i de 23 lokale trepartsgrupper? 

Der er i alt 23 kommuner, som skal være tovholdere for et tilsvarende antal lokale treparter, som dækker de 23 hovedvandoplande. Det er kommunerne, som sørger for at indkalde til de lokale trepartsforhandlinger.

Trepartsaftalen lægger vægt på en hurtig og smidig proces. Derfor består hver af de 23 trepartsgrupper af: 

  • 1-2 repræsentanter fra hver kommune 

  • 1-2 repræsentanter fra lokale landbrugsorganisationer (L&F) 

  • 1-2 repræsentanter fra lokale naturorganisationer (DN) 

  • 1 rådgivende repræsentant fra Naturstyrelsen 

Danmarks Naturfredningsforening har derudover oprettet 23 baggrundsgrupper, hvor repræsentanter fra Danmarks Sportsfiskerforbund deltager sammen med DOF, Danmarks Jægerforbund og Friluftsrådet.

 

 

Lystfisker Danmark arbejder for at fremme lystfiskeriet i Danmark, blandt andet ved at støtte projekter, der kan styrke naturgrundlaget og fremme de danske fiskebestande.

 

Derfor har Lystfisker Danmark ansat Niels Åge Skovbo i en deltidsstilling som faglig konsulent. Niels Åge Skovbo vil være tilknyttet sekretariatet i Danmarks Sportsfiskerforbund, som er repræsenteret med lokale frivillige i 23 baggrundsgrupper for de lokale treparter.

 

Udover ansættelsen af Niels Åge Skovbo har Lystfisker Danmark bevilget midler til at dække de frivilliges omkostninger i forbindelse med de lokale treparter, fx kørsel.

 

- Arbejdet med udmøntningen af Grøn trepart kan og vil få stor betydning for vores muligheder for at få skabt et attraktivt lystfiskeri fremadrettet. Får vi udtaget de rigtige områder af drift, nedbragt kvælstofudledningen og gennemført intelligent naturgenopretning ved vores åer, søer og brakvandsområder vil det uden tvivl give et gevladigt løft til dansk lystfiskeri, siger Arne Kvist Rønnest, projektchef i Lystfisker Danmark.

 

- Netop derfor har vi valgt at prioritere midler til dette projekt, så vi sikrer de bedste betingelser for, at lystfiskerne får en mærkbar stemme i de lokale treparter. Vi ser nu frem til et godt og konstruktivt samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund og Niels Åge Skovbo, siger Arne Kvist Rønnest.

Et stærkt decentralt netværk


Som led i det kommende arbejde i de lokale treparter har Lystfisker Danmark ansat Niels Åge Skovbo i en deltidsstilling som faglig konsulent. Niels Åge Skovbo vil være tilknyttet Danmarks Sportsfiskerforbund og skal understøtte og rådgive forbundets lokale frivillige i de 23 baggrundsgrupper.

Den grønne trepart har i sagens natur et nationalt perspektiv, men der kan være stor forskel på, hvad der lokalt skal arbejdes for - særligt i forhold til at forbedre vandmiljøet og styrke fiskebestandene. Nogle steder skal jordudtagningen tænkes sammen med etablering af geddefabrikker, andre steder skal der kæmpes for frie ådale og i flere områder er det særligt de kvælstofreducerende tiltag, der skal afhjælpe iltsvind i fjorde og kystvande.

Fælles er det dog, at der skal arbejdes for løsninger, som kan bidrage til flere af trepartens mål på én og samme tid. 

Forbundets dygtige frivillige får en nøglerolle, og det er derfor afgørende, at deres lokalkendskab og faglige viden om vandmiljøet bringes i spil.

Heldigvis har forbundet allerede et stærkt decentralt netværk af yderst kompetente frivillige, som kommer til at løfte en stor opgave på vegne af alle landets lystfiskere - uanset om man er sø-, kyst- eller å-fisker.

Som led i projektet vil der blive afholdt kurser og temamøder for forbundets repræsentanter, så de bliver endnu bedre klædt på til opgaven med at sikre lystfiskernes interesser i den historisk store omlægning af det danske areal.

I øvrigt er der afsat midler til at dække de frivilliges udgifter, fx i forbindekse med kørsel til møder. 

Repræsentanter for Danmarks Sportsfiskerforbund

I løbet af 2025 har kommunerne og de 23 lokale treparter en stor opgave foran sig. På rekordtid skal de i fællesskab fremlægge en udtagningsplan for tusindvis af hektar landbrugsjord for hver af de 23 vandoplande.

Danmarks Sportsfiskerforbund er stærkt repræsenteret af et engageret og fagligt kompetent netværk af frivillige i alle 23 vandoplande.

Har du brug for at komme i kontakt med din lokale DSF-repræsentant, finder du liste og kontaktoplysninger her.

 

Trepartsarbejdet i praksis

Hvordan griber vi opgaven an, og hvordan får vi indflydelse?

Læs Danmarks Sportsfiskerforbunds praktiske håndbog om det kommende arbejde med de lokale treparter her.

Helt generelt vil Danmarks Sportsfiskerforbunds lokale repræsentanter arbejde for:

  1. At de rigtige områder udtages – der, hvor det skaber mest værdi for vandmiljø og fiskebestande.

  2. At områderne etableres gunstigt – så genslyngede vandløb og naturlige våde enge giver optimale forhold for fisk.

Hvorfor er det vigtigt?

Vi lystfiskere har nu en unik mulighed for at påvirke, hvilke arealer der udtages, og hvordan de omdannes til natur. Når ådalene får deres naturlige hydrologi tilbage, gavner det både ørredbestande, vandløbskvalitet og lystfiskeriet generelt. Men det kræver, at det er de rigtige arealer, der tages ud af drift, og at genopretningen af åer og ådale sker efter den bedst tilgængelige faglige viden.

DSC0096