Super oplevelse da vinderfisken kom på land

Peter4 For Peter Wittrup betød det meget, at fangsten skete sammen med gode venner og på familiens egen jord ved åen. At det også blev vinderfisken ved konkurrencen var bare en stor ekstragevinst. Foto: Jesper Palm.

Peter Wittrup kunne næppe have ønsket sig det bedre, da han sammen med sine to bedste venner og på familiens eget stykke af Karup Å fangede vinderfisken ved Karup Å Konkurrencen, der blev afholdt i sidste weekend.

Årets Karup Å Konkurrence blev afholdt den 9.-11. august, og blandt de 181 deltagere var Peter Wittrup fra Herning. Han fiskede sammen med sine to bedste venner Christian og Mads på et stykke af åen, som tilhører Peters familie, men også er udlejet til MidtVest Lystfiskerforening og Lystfiskerforeningen for Skive og Omegn.

Strækket ligger mellem Sdr. Resen og Hagebro, og da de tre venner fiskede der fredag aften, skete der ting og sager præcis kl. 21.45, hvor en stor fisk tog Peters blink.

Det lykkedes at få den landet, og senere ved indvejningen blev den målt til 88 cm, og vægten sagde 8,3 kg. Fisken var ny personlig rekord, og det skulle også vise sig at blive vinderfisken, som indbragte Peter et gavekort på 7.500 kr.

Peter2 Sidst i juli fangede Peter Wittrup en smuk Karup Å-ørred på 6 kg.

Får de fleste fisk på blink
Peter Wittrup fisker både med spin og flue, men det er især blinkene, der har givet mange fisk i år.

– Den store ørred blev fanget på et af mine favoritblink, der er et Delfin Kulpkrokodill på 12 g. Jeg fisker det nedstrøms, lader det drive tværs over åen og tager det langsomt ind langs egen bred. Det går 30-35 cm nede i vandet, og når ørrederne hugger, sket det tit i en voldsom eksplosion. Så gælder det om at have is i maven, lige sænke stangspidsen og vente med at stramme op til du mærker fiskens tyngde, fortæller Peter.

Han fortæller også, at han ikke i år har haft den store succes med at fiske om natten, mens der især har været godt i timerne omkring solnedgang. Det har også tit været godt midt på dagen, når sollysets skiften har fået fiskene til at flytte til skyggesiden ved modsatte brink.

Går ind for bæredygtigt fiskeri
Peter Wittrups sæson ved åen har været rigtig god, og et par uger før konkurrencen landede han en flot havørred på 6 kg, som han tog med hjem, og derudover har han fanget og genudsat en del ørreder, hvor nogle har været på den rigtige side af 70 cm.

Vinderfisken fra konkurrencen kom også med hjem, men ellers er det ikke mange fisk, som Peter hjemtager.

– I løbet af de sidste fem år har jeg kun hjemtaget fem fisk i alt. Jeg går ind for bæredygtigt fiskeri og gokker aldrig hunfisk, og kun en enkelt fisk om året kommer som sagt med hjem til spisebordet, understreger han.

Se hvordan vinderfisken kom på land
Følg sidste del af fighten og landingen i denne video:

Perfekte forhold til konkurrencen
Hos Tom Sørensen, der er formand for Karup Å Sammenslutningen, var der tilfredshed med årets konkurrence, selv om deltagerantallet lå lidt i den lave ende. Fangsterne kunne der derimod ikke indvendes noget imod. Der blev indvejet 41 havørreder, mens en del andre enten ikke blev indvejet eller blev genudsat. Forholdene under og op til konkurrencen var også tæt på perfekte.

– Det regnede meget i dagene op til konkurrencen. Det gav gang i opgangen, og de fisk, der allerede var i åen, flyttede rundt på sig. I selve konkurrencedagene fik vi blæst og overskyet vejr, samtidig med at vandet begyndte at falde. Det var helt perfekte forhold, fortæller Tom Sørensen.

Vigtigt for vandplejen
Tom Sørensen fortæller også, at overskuddet fra Karup Å Konkurrencen ubeskåret går til vandplejearbejdet ved åen.

– Konkurrencen indbringer hvert år i omegnen af 100.000 kr., og de er helt afgørende for det arbejde, vi laver for at fremme vildfiskebestanden i åen ved blandt andet at lave skjul og gydebanker, slutter han.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"