Mød Danmarks Sportsfiskerforbund på Danish Fly Festival
I den kommende weekend løber Danish Fly Festival af stablen, og her kan du blandt andet møde Danmarks Sportsfiskerforbunds bestyrelse og ikke mindst melde dig ind og få en gratis velkomstgave. Samtidig deltager du i konkurrencen om eksklusivt fiskegrej.
Den 4. og 5. marts mødes fluefiskere fra hele Danmark og Norden til Danish Fly Festival 2023 i Pulizon-hallen i Kolding for at opleve Danmarks største messe med fluefiskeri som omdrejningspunkt.
På festivalen har du også mulighed for at kigge forbi Danmarks Sportsfiskerforbunds stand i hal 2 til en snak med Forbundets direktør, formand og øvrige bestyrelse.
– Vi glæder og til at besøge Danish Fly Festival og snakke med alle de lystfiskere, der kigger forbi. Bestyrelsen og jeg står klar til at svare på spørgsmål og tage en snak om lystfiskeri, natur og miljø og ikke mindst fortælle om vores arbejde for et bedre lystfiskeri, siger Lars Rasmussen, direktør i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Få et godt velkomsttilbud og deltag i konkurrence
Udover at møde Danmarks Sportsfiskerforbund kan du også melde dig ind og ved samme lejlighed og få en velkomsthave i form af en Flexi-stripper eller en DSF-cap. Tilbuddet gælder kun på Danish Fly Festival.
Ved indmeldelse deltager du automatisk i konkurrencen om et eksklusivt spinnesæt bestående af en AG1 Sølv-stang og et Abu ALX-hjul, eller et fluesæt bestående af en Scott Sector "9 #6 med et Nautilus CCFX2-hjul.
Bliv medlem allerede nu og deltag i konkurrencen
Kolding Sportsfiskerforening på Danish Fly Festival
Danmarks Sportsfiskerforbunds medlemsforening Kolding Sportsfiskerforening deltager også på festivalen. De er at finde i hal 1 ved indgangen.
Læs mere om Kolding Sportsfiskerforening på Fly Festival her.