Det kan du opleve i marts 2023
Marts byder både på fiskekonkurrencer, foredrag, film og grejauktion. Her får du et overblik over nogle af månedens tilbud for lystfiskere.
Vi har samlet en oversigt over konkurrencer og arrangementer, der finder sted i løbet af marts 2023. Månedens tilbud spænder vidt fra kystkonkurrence på Sjælland over åpremiere på Fyn til laksefilm- og debataften i Jylland. Tjek alle tilbuddene her.
1. marts: Fiskeringens grejauktion
Fiskeringen afholder i samarbejde med Sport Dres grejauktion onsdag den 1. marts 2023, kl. 19.00.
Auktionen finder sted i Nærum Fiskeklubs lokaler under Skovly Skolen, Borgmester Schneidersvej 40, 2840 Holte.
Bemærk: Sidste frist for indlevering af grej til auktionen er torsdag den 23. februar.
Læs mere om auktionen her.
4. marts: Odense Å og Fjord premiere
Odense Å Sammenslutningen inviterer til den traditionelle åbning af fiskesæsonen med fiskekonkurrence lørdag den 4. marts 2023, kl. 7-13.
Fiskeri på premieredagen er kun tilladt, hvis man har købt premierekortet, der sælges i grejforretninger i Odense og Svendborg.
Der er præmier for de fire største ørreder, den først indvejede ørred, en præmie for dagens flotteste ørred, samt juniorpræmier og lodtrækningspræmier.
Læs mere her.
8.-10. marts: Session på Bornholm
Gordon P. Henriksen og Frederik Laks Lorentzen er igen mændene bag Session-arrangementet, der denne gang foregår på Bornholm, hvor Snogebæk er udgangspunktet for masser af samvær og fiskeri.
Arrangementet starter onsdag den 8. marts, kl. 13.00 med burgere, øl og fiskeri på en kystplads udvalgt efter vindforholdene. Det slutter fredag den 10. marts med afslutningsmiddag kl. 19.00 på Svaneke Bryghus.
Yderligere info og tilmelding her.
9. marts: Foredrag med Steen Ulnits i Roskilde
Roskilde og Omegns Lystfiskerklub (ROLK) inviterer til fællesspisning med efterfølgende foredrag med lystfisker, biolog og forfatter Steen Ulnits, der sætter fokus på havørreden.
Spisning og foredrag finder sted torsdag den 9. marts 2023, kl. 18.00 i Roskilde Sejlklubs lokaler, Strandgade 14, 4000 Roskilde.
Læs mere om arrangement og tilmelding her.
17.-19. marts: KystCup på Sjælland
Aktiv Fritid i Køge inviterer til stor kystkonkurrence med Sjælland og Øerne som konkurrenceområde.
Konkurrencen starter fredag den 17. marts kl. 00.01 og slutter søndag den 20. marts kl. 13.00.
Konkurrenceregler, præmieliste og oplysninger om tilmelding finder du her.
25. marts: Film og paneldebat hos Korsholm i Skjern
Kom til premiere på den nye film om Skjern Å med titlen ”Folkets Å” produceret af Tobias Park og Sarah Rønholt. Det sker lørdag den 25. marts 2023, kl. 15.00-19.00 hos Korsholm, Jægervej 5, Skjern.
Efter filmforevisningen er der paneldebat om laksefiskeriet i Skjern Å med Michael Bech Hansen, Steffen Juhl, Klaus Frimor og Tobias Park.
Billetprisen er 100 kr., som går ubeskåret til Dansk Center for Vildlaks.
Info og billetkøb her.