NaturNørd fandt fiskeglæden igen

Billede3 Fisketurene til Varde Å var blandt Jonas Gadgaards største naturoplevelser i 2022.

Jonas Gadgaard er manden bag YouTube-kanalen NaturNørd, hvor han har lavet over 450 videoer, der handler om alt det, du kan opleve ude i naturen. I 2022 lavede han mange videoer om lystfiskeri, for han genfandt nemlig barndommens glæde ved at fiske, og det skyldtes ikke mindst, at det lykkedes ham at knække koden til Varde Å.

Jonas Gadgaard er ansat som naturvejleder ved NaturKulturVarde, og som en del af sit arbejde laver han videoer, hvor han formidler sin viden om naturen. Det sker på YouTube-kanalen NaturNørd, hvor han gennem de sidste fire år har produceret mere end 450 videoer.

Videoer om lystfiskeri har fra starten været en del af produktionen, men i 2022 kom der for alvor gang i den del af formidlingen, for Jonas genfandt nemlig den glæde ved at fiske, som han havde oplevet i drengeårene.

Jonas Gadgaard



Bosiddende ved Tistrup nordøst for Varde.

 

Ansat som naturvejleder ved NaturKulturVarde.

 

YouTube-kanal: NaturNørd

Startede på Lillebælt
– Som dreng tog min far mig med på fisketure i vores jolle. Det foregik i Lillebælt tæt på broerne, hvor vi især fangede torsk og mørksej. Det stoppede dog i begyndelsen af 00-erne, hvor der kun var småtorsk at fange, fortæller Jonas.

Som teenager faldt interessen, og da han fik taget jagttegn, kom jagten til at fylde meget mere, men det blev dog stadig til enkelte ture efter gedder og aborrer.

Knækkede koden til Varde Å
Med bopæl ved Tistrup og arbejde mest indenfor Varde Kommunes grænse var det dog oplagt at prøve fiskemulighederne i Varde Å, så for et par år siden kastede han sig over åfiskeriet efter laks og havørred godt hjulpet på vej af et par fiskeinteresserede kolleger.

– Jeg var ved åen 15-20 gange det år, men måtte erkende, at der bare var langt mellem snapsene, for jeg fangede ikke en eneste fisk, fortæller Jonas og fortsætter:

– Men i 2022 skete der endelig noget. Jeg lærte at fiske med spinner, og endelig fik jeg knækket koden. Resultatet blev, at jeg fangede tre havørreder og fire laks på kun ti ture til åen, og når man ser mine videoer fra turene, tror jeg godt, man kan fornemme, at det var nogle vilde oplevelser.

Ikke kun fedtfinner
De mange videoer har givet interessante tilbagemeldinger og skabt kontakter til andre lystfiskere, der har inviteret Jonas med på ture efter andre arter end havørred og laks.

– Jeg har været så heldig at få lov til at komme med til de gode fiskevande, som de ellers er meget hemmelige omkring, og det har giver fine fangster af både suder, karpe og gedde, fortæller han og fortsætter:

– Et særligt kapitel har været mine ture efter stør, hvor jeg virkelig har prøvet at opleve, hvad det vil sige at fighte en stor fisk. Den første tur gav nemlig en stør på hele 55 kg.

Det handler dog ikke kun om store og stærke fisk, for Jonas lægger vægt på at dyrke et alsidigt fiskeri, og han tager gerne ud med let grej og medefisker efter små fisk i vandhullerne.

My New Video Project 4

Oplevelsen er det vigtigste
Som jæger er det naturligvis oplagt, at der kommer mad med hjem fra turene, og Jonas har heller ingen problemer med at hjembringe fisk til køkkenet, men han fisker lige så gerne catch and release.

– Det vigtigste for mig er selve oplevelsen, mens det at få fisk med hjem blot er en sidegevinst på nogle ture, fastslår han.

Nogle af oplevelserne kan han fremover få helt tæt på sit hjem, for han har nemlig fået anlagt sin egen sø ved den ejendom, hvor familien bor.

Velkendt strækning
Når han de sidste par år har fisket ved Varde Å, er det foregået på en bestemt strækning, som han efterhånden har lært at kende. Da han derfor også har filmet på netop den strækning, har det haft den ulempe, at mange har fundet netop derhen, og det har betydet, at nogle af de andre lystfiskere er kommet med pæne henstillinger om også at prøve andre dele af åen.

– Og det kommer jeg helt sikkert til, for det er da heldigvis endnu muligt at fiske på store dele af åen gennem foreningsmedlemskab eller dagkort, men vi ser desværre en udvikling, hvor mere og mere fiskevand bliver privat og forbeholdt de få, der vil betale dyrt for adgangen. Det er en kedelig tendens, slutter Jonas Gadgaard.

Tag med Jonas til Varde Å
Her kan du se NaturNørd-video nr. 421, hvor Jonas fanger både havørred og laks.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"