Sådan fanger du gedder på død agn
Skal du på jagt efter storgedden i de kommende måneder, så kan fiskeri fra land med død agn være den simple vej til succes. Sportsfiskeren har taget en snak med specimenfiskeren Morten Svarer, som her giver dig tips og tricks til at komme i gang med fiskeriet efter søernes top rovdyr.
Om Morten Svarer
Stilling: Professionel ”å mand” i Aarhus Kommune.
Favoritfiskeri: Specimenfiskeri efter alle slags fisk sålænge de er store.
Længste gedde: 117 cm.
Bonusinfo: Morten har sin egen ormegård og tager aldrig bananer med på fisketur i frygt for, at det giver uheld.
Følg Mortens fiskeri på Instagram: @morten_svarer
Hvorfor fisker du med død agn om vinteren?
– Jeg vælger død agn, når jeg vil fiske i et afgrænset område og målrettet efter store gedder. Selvfølgelig vil man også fange små gedder med metoden, men generelt er det bare en virkelig effektiv metode til at få søernes helt store fisk i tale. Egentlig er jeg helt overbevist om, at metoden er effektiv hele året rundt, men jeg dyrker selv fiskeriet i vintermånederne, da det er her, gedderne er tykkest og derfor mest attraktive at fange for mig som specimenfisker. Mine ture med død agn om vinteren er oftest også korte, hvor jeg er på jagt efter en af de helt tunge gedder.
Hvad med tidspunkt på dagen?
– Jeg foretrækker selv at fiske med død agn i de lyse timer, men der er ingen tvivl om, at metoden også kan være effektiv efter mørkets frembrud. Selvom gedden primært jager ved hjælp af synet, så bevæger den sig også rundt om natten. Så hvis man har modet og blodomløbet til natfiskeri i vinterkulden, så tror jeg helt sikkert, at man kunne få nogle spektakulære fangster, mens alle andre ligger hjemme på sofaen.
Er der nogle særlige vande, metoden er god i?
– Nej, faktisk er metoden rigtig giftig i både små og store vande. Det er klart, at i en stor sø er man nødt til at vælge et meget afgrænset område, man vil fiske i, mens man i et lille vand kan dække en meget stor del af søen med 2-3 stænger ude. I en lille sø kan man også lægge stængerne lidt om i løbet af turen, mens jeg i en stor sø ofte fisker stationært på samme plads, medmindre jeg er afsted i længere tid.
Er der nogle bestemte steder, man skal gå efter at lægge sine agn ud?
– I de store vande går jeg så vidt muligt efter at fiske på såkaldte ”features” i søen. Det vil sige steder, hvor topografien er lidt anderledes end i resten af søen. Det vil typisk være omkring dybere huller eller over en skrænt, hvor det falder mod dybere vand. Det kan også være områder med for eksempel hård bund i en sø, der ellers primært er muderet eller sandet. Her er det vigtigt at sprede sine stænger ud, så man ikke bare fisker med tre døde agn lige oven i hinanden. Man skal huske på, at i modsætning til aktivt kaste- eller dørgefiskeri så fisker man passivt i det samme område og venter på, at en gedde svømmer forbi agnen, eller at den allerede er i det område, man kaster sin agn ud i. Fisker man over en stejl skrænt, så husk at rejse stængerne op i ”rocket position”, så linen har mindre risiko for at hænge fast i bunden og blive revet over, når fisken tager agnen.
Hvilket rig skal man bruge?
– Jeg bruger altid et rig med to trekroge i størrelse 2-4. Det giver sig selv, at man enten skal bruge wire eller monofil-line på 0.80 mm eller tykkere. Gedden har et grumt tandsæt, og da jeg altid fisker efter de helt store gedder med død agn, så skal rigget være 100 % i orden. Generelt har man to muligheder. Enten fisker man den døde agn under et flåd, eller også fisker man den på bunden med et lod som synk. I store vande fisker jeg oftest på bunden og med lodder på 60-100 gram. Det er ekstremt vigtigt, at loddet er af gennemløbstypen, så gedden ikke mærker modstand, når den tager agnen. Når man har kastet ud, strammer man blot linen op, slår bøjlen fra og sætter linen fast med en elastik omkring stangen eller sætter stangen i en elektronisk bidmelder. Det er naturligvis vigtigt at holde øje med linen, især hvis man ikke bruger bidmeldere, så man straks kan være over stangen, når der er bid.
Fisker man med et flåd, så kan man vælge at fiske agnen hængende frit i vandet eller lige over bunden. Jeg foretrækker selv at fiske den midt i vandet, og selvom det ikke lyder som et særligt naturligt scenarie, så har gedderne altså intet problem med at samle den døde agn op, selvom den bare hænger frit i vandet.
Hvad med montering af agnen?
– Jeg fisker oftest med hele agnfisk eller med større fileter. Når man fisker med hele agnfisk, så vil den forreste krog på rigget bære hele trækket i kastet. Derfor er det vigtigt, at den sættes godt fast. Det gøres ved at sætte den ene krog hele vejen gennem rygraden ved fiskens hale og ud gennem skinnet på den anden side. Fisker man med modhageløse trekroge, så kan man med fordel montere et såkaldt ”bait flag” på krogen så den ikke glider ud under kast eller landing. Den bagerste trekrog sættes derimod fast længere bagpå og uden at være belastet i kastet. Den fæstnes ved at fjerne et par skæl fra agnfisken og så sættes en enkelt krog i kødet.
Fisker du blot med en filet, så monteres denne med begge trekroge, og den kan så med fordel sættes bedre fast på rigget med agnsnor
Hvordan giver du så modhug?
– Jeg genudsætter alle mine gedder, og oftest så tager de agnen ret kontant, så der skal et hurtigt modhug til. Så snart du kan se, der er bid, og linen løber, så samler du stangen op og hugger to gange til den. Meget af kraften går tabt, inden modhugget når ud til krogene, så man skal ikke være bange for at klappe til den.
Hvilke stænger bruger du til fiskeriet?
– Jeg fisker som sagt med lodder på 60-100 gram og halvstore agnfisk, så der skal lidt kraftigere grej til. Karpestænger på 3-3½ pund og et baitrunnerhjul er det optimale setup, hvis du gerne vil kunne kaste agnen et stykke ud. I princippet kan lettere grej også bruges, men det går væsentlig ud over kastelængden. Sidste år fiskede jeg med en kammerat, som havde medbragt en 7-fods stang med kastevægt op til 30 gram. Med besvær fik vi hans rig kastet ud i søen, og han fik selvfølgelig dagens eneste hug. Efter en intens kamp dukkede et sandt monster op fra dybet – en gedde på 116 cm og 12,5 kg. Det kan altså godt lade sig gøre at holde det simpelt, hvis man gerne vil prøve fiskeriet lidt af, inden man investerer i udstyr.
INGEN SALTE AGN I FERSKVAND
Ved fiskeri i ferskvand må man kun bruge agn, der kommer fra områder med tilsvarende sundhedsstatus.
Man må altså godt bruge ferskvandsfisk indfanget i Danmark.
Man må derimod ikke bruge saltvandsfisk ved fiskeri i ferskvand.
Når det er forbudt at bruge saltvandsfisk som agn i de ferske vande, skyldes det, at flere fiskearter i saltvand kan være bærere af sygdomme, som for eksempel Egtvedsyge.
Det gælder blandt andet sild og brisling.
Du kan læse mere om Fødevarestyrelsens regler for brug af agn i ferske vande på
www.foedevarestyrelsen.dk
Hvilken agn bruger du?
– Jeg bruger altid skaller og gerne på 20-30 cm. Man skal dog ikke være bange for at bruge små agnfisk. De store gedder kan sagtens finde på at tage en lille skalle, hvis fristelsen bliver for stor. I England har man en lang tradition for at dyrke geddefiskeri med små, døde agn og her fanges hvert år trofægedder på selv helt små agnfisk ned til 10 cm. Fisker man med små agn. skal man selvfølgelig også gå ned i krogstørrelse på sit rig, så præsentationen ikke bliver for klodset. Fordelen ved mindre agnfisk er jo også, at de nemmere kan kastes langt ud med det lette gre
Når du fisker med bundrig, er du så ikke bange for, at agnen blot synker ned i bunden og dermed ikke bliver fundet af gedden?
– Nej, egentlig ikke. Ofte har jeg en god fornemmelse af om bunden er hård eller sandet, og i så fald er det intet problem at lade agnen ligge død på bunden. Fisker jeg derimod over dynd eller en masse grøde, så er det nødvendigt at give din agn opdrift, så den flyder op i vandsøjlen og bliver eksponeret for gedden. Her kan man købe forskellige små ”propper” af balsatræ eller skum, som man fæstner til sit rig for at give agnen opdrift.