Nyt udstyr og frivilligt arbejde skal sikre adgang til fiskevandet
Det nye eldrevne udstyr gør det lettere at skabe adgang langs vandløbene.
Med over 100 kilometer fiskevand langs åer fordelt rundt i Midtjylland er det en kæmpe opgave for Lystfiskerforeningen AROS at sikre medlemmerne adgang til fiskevandet. Men med nyt eldrevet udstyr og 5-600 timers frivilligt arbejde er der udsigt til at komme i mål med projektet.
Lystfiskerforeningen AROS råder over fiskevand ved blandt andet Storå, Skjern Å systemet, Gudenåen, Lilleåen, Karup Å og Lyngbygaard Å, og i løbet af sommeren gror områderne langs vandløbene kraftigt til. Uden beskæring af græs og buske langs vandløbene, er det derfor ikke muligt at færdes på mange af stykkerne allerede fra midten af juni.
Som en konsekvens heraf begynder AROS allerede fra tidligt i april i den kommende sæson at klippe højt græs og beskære siv og buske. I praksis laves der stier på cirka 1-2 meters bredde, så man kan færdes langs vandløbene. Enkelte steder beskæres siv, så det bliver muligt at komme helt ned til åen, men dette er undtagelsen mere end reglen. Arbejdet udføres af foreningens bestyrelse og frivillige medlemmer efter forudgående aftale med lodsejerne.
Brug for frivilligt arbejde og organisation
Mikkel Nüssler, der er ansvarlig for vandpleje i AROS, fortæller:
– Optimalt skal vi hvert år bruge 5-600 frivillighedstimer alene på dette arbejde. Det var ikke så stort et problem, da vi havde halvt så meget fiskevand som i dag, men i takt med at vi er vokset meget – og fortsat vokser – er det ikke længere en opgave, som bestyrelsen kan håndtere alene. Vi havde derfor behov for at gennemtænke den måde, vi prioriterer og planlægger arbejdet på, rekrutterer frivillige og udfører selve arbejdet. Det drejer sig både om udstyret og den måde, vi organiserer arbejdet på.
Batteridrevet udstyr er fremtiden
Hidtil har foreningen brugt grensakse og leer samt benzindrevne buskryddere og kædesave. Det er hårdt arbejde at skære græs med le, og med en gennemsnitsalder på over 50 år for foreningens medlemmer, var det svært at skaffe nok frivillige.
– Det benzindrevne udstyr larmer frygteligt, er tungt at gå med, og det er besværlige at vedligeholde. Bestyrelsen besluttede derfor at udskifte vores aldrende udstyr med nyt batteridrevet udstyr, fortæller Mikkel Nüssler.
Fakta om det nye udstyr
Husqvarna Stangsav 530iPT5 (teleskop) med bæresele.
2 stk. Husqvarna Buskrydder 535iRXT med bærerygsæk.
Husqvarna hækkeklipper 520iHT4 (teleskop) med bæresele.
2 stk. lynladere og 4 stk. 9,4Ah batterier (BLi300).
Gode råd fra anlægsgartnere
AROS tog kontakt til en af Danmarks største anlægsgartnere for at få hjælp til at vælge det rette udstyr, og her var meldingen helt klar:
– Køb Husqvarnas professionelle batteridrevne udstyr. Det er ikke billigt, men det er uopslideligt, vedligeholdelsesfrit og ekstremt effektivt. Og der er mange timers arbejde på et fuldt opladet batteri.
I begyndelsen af april købte AROS to buskryddere, en teleskop-hækklipper og en teleskop-kædesav, fire identiske batterier og to lynladere fra en lokal Husqvarna-forhandler. Den samlede pris blev godt 30.000 kroner.
– Vi kontaktede en Husqvarna-forhandler i Hornslet nord for Aarhus og fik foruden rigtig god service og vejledning også en pæn mængderabat. Det var dog stadig en dyr omgang, fortæller Mikkel.
Friluftsrådet betalte for det nye udstyr
Danmarks Sportsfiskerforbund er medlem af Friluftsrådet, og derfor kan forbundets medlemsforeninger søge støtte til blandt andet investeringer i udstyr gennem Friluftsrådet. AROS ansøgte om støtte fra Friluftsrådet til indkøb af udstyret, og i juni fik AROS besked fra Friluftsrådet om, at de ville dække stort set hele beløbet, så den samlede udgift for AROS endte på under 100 kroner.
– Friluftsrådet meddelte os, at de nærmest ikke får ansøgninger fra medlemsorganisationer under Danmarks Sportsfiskerforbund, og blandt andet af den grund ville de gerne yde støtte til indkøbet. Jeg vil klart anbefale andre foreninger under forbundet at benytte sig af Friluftsrådets Lokalforeningspulje, siger Mikkel.
Buskrydderen klarer 6-800 meter på en enkelt opladning.
De første erfaringer med batteridrevet udstyr var meget positive
Udstyret blev indviet ved Skjern Å den 14. april i år, hvor 8-10 frivillige var mødt op for at give en hånd med til forårsklargøringen af åen.
– Græsset var endnu så lavt de fleste steder, at det ikke skulle slås endnu, så planen var at fjerne store områder med høje pilebuske langs brinkerne, som umuliggør et sammenhængende fiskeri. Vores nye teleskop-kædesav viste sig at være ekstrem effektiv, fortæller Mikkel og fortsætter:
– Kædesaven har en effektiv rækkevidde på 4½-5 meter, så vi kunne nemt beskære pilebuske og siv langt ude i åen. Ved at skære pilen ned til 10 cm over vandoverfladen kan der fiskes over busken. Samtidig bevares buskens rodnet, så den ikke går ud. Vi er meget opmærksomme på ikke at slå pilen ihjel, da dens rodnet er med til at stabilisere brinkerne og dermed åens naturlige løb.
Effektivt udstyr
Det eldrevne udstyr giver mange fordele forklarer Mikkel Nüssler:
– Vores hækklipper på teleskop er supereffektiv til at klippe siv ude i åen og til at klippe små buske og tagrør både i åen og på brinkerne. Udstyret er meget, meget effektivt, og det larmer så lidt, at høreværn ikke er nødvendigt. Ergonomien er i top, da der medfølger bæreseler, og så er der mange timers arbejde på en enkelt opladning. For buskryddernes vedkommende kan der klippes græs på en strækning på 6-800 meter på en enkelt opladning, og så tager det kun 25-30 minutter at lade batteriet op igen.
Græsrødderne i AROS
AROS har et korps på cirka 100 frivillige kaldet ”Græsrødderne”, som bestyrelsen kontakter, når foreningen planlægger aktiviteter langs vandløbene. Så melder de sig til en arbejdsdag, hvis de har tid og lyst. Arbejdet prioriteres med udgangspunkt i AROS årlige medlemsundersøgelse, hvor medlemmerne blandt andet giver detaljerede tilbagemeldinger om vandløb, hvor tilgængeligheden er udfordret.
– I løbet af en sæson får bestyrelsen jo kun fisket på en meget lille del af vores vand, så vi har brug for medlemmernes feedback for at kunne prioritere arbejdet. Og så er der også det med lokalkendskabet – hvad er der brug for af konkrete indsatser? Det ved kun de medlemmer, som fisker det pågældende sted, fortæller Mikkel og fortsætter:
– Vi har så mange ildsjæle blandt medlemmerne i foreningen, og mange har spurgt, om de må være ansvarlige for en eller flere strækninger, hvor de fisker meget. Så organiserer de selv indsatserne lokalt. De har adgang til vores depot og henter selv det udstyr, de har brug for. Bestyrelsen tager en snak med lodsejerne, inden arbejdet går i gang. Det sidste er vigtigt.
